Kursus oversigt 2025

Kunst, musik og opera - udsolgt med venteliste

27.01 – 04.02

Grænselandet mellem Danmark og Tyskland er rigt på store kulturoplevelser. På dette kursus vil vi opsøge kunstmuseer, koncerthuse og operahuse og få oplevelser indenfor såvel billedkunst, klassisk musik som opera. 

Mindretalspolitik – Nord og syd for grænsen

17.02 – 23.02

Velkommen til en spændende og lærerig uge i Grænselandet, hvor vi sammen skal udforske mindretalspolitikken i både Sydslesvig og Nordslesvig. Ugen byder på en række foredrag, debatter og udflugter, der giver dig et dybere indblik i både det danske og tyske mindretals historie, deres aktuelle udfordringer og ikke mindst deres rolle i det moderne Danmark og Tyskland.

Operaer og koncert i Hamborg - udsolgt med venteliste

26.02 – 04.03

På Jaruplund Højskole har vi specialiseret os i kurser, hvor klassisk musik og opera er i fokus. Vi har både det danske og det tyske kulturliv indenfor rækkevidde, og tilbyder ture til koncerter og forestillinger af høj kvalitet.

Strikkekursus med Annette Danielsen

10.03 – 16.03

Folk har strikket i århundreder, og i øjeblikket er strikning en af tidens helt store tendenser. Hvis du, som så mange andre, elsker at strikke, har du nu chancen for at blive endnu bedre, når vi i marts 2025 igen får besøg af stjerne-strikkeren Annette Danielsen.

Livets muligheder – digitale redskaber til hverdagen

24.03-30.03

Velkommen til en inspirerende uge, hvor vi sammen udforsker de digitale værktøjer, der kan styrke kontakten til familie og venner. Gennem praktiske workshops og hyggelige stunder vil vi dykke ned i sociale medier, fotografering, digital kommunikation og platforme som digital post og sundhedsapps.

Verdi - Operaens mester - udsolgt med venteliste

05.04 – 11.04

Oplev to af Giuseppe Verdis helt store mesterværker i Kiel og Hamborg

På Jaruplund Højskole har vi specialiseret os i kurser, hvor klassisk musik og opera er i fokus. Vi har både det danske og det tyske kulturliv indenfor rækkevidde, og tilbyder ture til koncerter og forestillinger af høj kvalitet. Højskole, opera og klassisk musik – en kombination med mulighed for at udvide vores horisonter på flere fronter.

Slotte og Hansestæder langs Østersøen

28.04 – 04.05

Pragtfulde slotte, statelige herregårde og imponerende gotiske kirker beretter om Østersøregionens farverige historie. Søfart og handel har til alle tider præget egnen fra den danske kyst til Baltikum.

Portugal – Atlanterhav, vinmarker og storbyliv - udsolgt med venteliste

12.05 – 21.05

På dette 10 dages rejsekursus kommer vi under huden på Nordportugal og Porto. I samarbejde med Granada Kulturrejser og rejseleder Rasmus Forman byder vi velkommen til højskole ved Porto.  Vores vært i Portugal er Rasmus, som bor i Vila do Conde, lige nord for Porto, med sin portugisiske hustru og børn. Vila do Conde er en smuk, historisk købstad, der ligger hvor Ave-floden løber ud i Atlanterhavet.

De frisiske øer – Hooge og Før

26.05 – 01.06

I denne maj-uge kan du opleve det sydslesvigske landskab fra bakker og løvskov omkring Flensborg Fjord til den særprægede flade, grønne marsk, hvor der er højt til himlen.

Det flade land ude vestpå, Nordfrisland, har sin helt særlige kulturhistorie. Friserne siger, at ”Gud skabte havet, og friserne skabte landet”.

https://jaruplund.com/nytaar-paa-jaruplund-hoejskole-2023-2024/

Sommerglæde – højskole med Birgit Fuglsbjerg

01.06 – 07.06

Velkommen til en inspirerende højskoleuge på Jaruplund Højskole med morgensamlinger og fællessang, foredrag, udflugter og hyggeligt samvær i det skønne Sydslesvig lige syd for den dansk-tyske grænse.

Nye cykelruter i Sydslesvig - Historiske ruter

16.06 – 22.06

På dette cykelkursus cykler vi nye ruter i forhold til de tidligere meget populære cykelture rundt i Sydslesvig. Vi tager højskolesamværet og fortællingerne med ud i det historiske landskab, hvor historien udspillede sin gang for mange år siden. De daglige cykelture krydres med samvær, foredrag og gode dialoger på Højskolen.

Kanaler og vandveje

23.06 – 29.06

Med sin beliggenhed mellem Nordsøen og Østersøen har delstaten Slesvig-Holsten gennem historien altid været præget af søfart og handel mellem øst og vest. Dette kursus vil formidle skibsfartens betydning for landsdelen lige fra vikingetiden over oplysningstidens fremskridt til i dag.

Cykelkursus med inspiration fra INTERREG - Blomster bygger broer

30.06 – 06.07

På dette cykelkursus tager vi udgangspunkt fra Jaruplund Højskole og cykler nye ruter i forhold til de tidligere år. På dette cykelkursus oplever vi det tysk-danske grænseområde ved Flensborg Fjord på nye grænseoverskridende cykelruter.

Vandringer fra Flensborg til Gelting Birk

07.07 – 13.07

Glæd dig til en uge med masser af motion og smukke landskaber, når vi sammen går turen fra Flensborg til Gelting Birk.

Vi går i løbet af ugen i nogle af Nordtysklands naturskønne områder, hvor vandreruterne bl.a. tager os igennem Flensborg, forbi Lyksborg Slot og ud til landtungen og naturreservatet Gelting Birk ved Flensborg Fjord.

Golf i grænselandet og NORDART

14.07 – 20.07

Glæd dig til en uge med golf, kultur, foredrag og hyggeligt samvær. Vi har med hjælp fra tidligere kursister valgt 4 forskellige golf baner her i grænselandet, der hver især udfordrer os og synliggør, at spillet ikke kun drejer sig om at slå lige og langt.

Flensborg Fjord i kajak

21.07 – 27.07

Glæd dig til en uge med masser af motion og frisk luft. Vi tager højskole-samværet og fortællingerne med ud i det blå, når vi tager på forskellige kajakture på Flensborg Fjord.

Sommercykelture i grænselandet - få ledige pladser

21.07 – 27.07

Vi tager højskole- samværet og fortællingerne med ud i det grænseland, hvor historien udspillede sin gang for mange år siden. De daglige cykelture krydres med samvær, foredrag og gode dialoger på Højskolen.

Kubik og kultur - langs have og fjord

28.07 - 03.08

”Kubik og kultur” handler om motorcykler, fællesskab, snoede landeveje gennem smuk natur, kulturelle seværdigheder, pit-stop ved landevejskroer og en højskolehverdag med foredrag, fællessang og samtaler. Dette er bare nogle af stikordene for et kursus, hvor man oplever Sydslesvig på motorcykel.

Familiehøjskole på tværs af grænsen

04.08 – 10.08

I samarbejde med SSF og Grænseforeningen tilbyder vi en helt ny oplevelse på Jaruplund Højskole – et sprogfestival for hele familien. Vores intention er at vi skaber folkemøder mellem familier fra Danmark og familier fra mindretallet, sådan at der er mulighed for at skabe nye relationer på tværs af grænsen. Vores omdrejningspunkt vil være vikingernes verden, der i deres tid har været utrolig dygtige til at møde nye mennesker hele tiden.

Gendarmstien - vandringer fra øst til vest

11.08 – 17.08

Glæd dig til en uge med masser af motion og smukke landskaber når vi sammen går turen langs den berømte Gendarmsti ved Flensborg Fjord.

https://jaruplund.com/nytaar-paa-jaruplund-hoejskole-2023-2024/

Rejsekursus til Østgrønland

22.08 – 30.08

Jaruplund Højskoles traditionsrige Grønlands rejse byder på enestående naturoplevelser med isbjerge og indlandsis, kultur og kunst. Vi starter rejsen i Tasililag, 100 km syd for polarcirklen.

Operakursus – Wagners Ragnarok i Esbjerg

23.08 – 29.08

Højskole og opera – en kombination med mulighed for at udvide vores horisonter på flere fronter. Operaen repræsenterer alle de store kunstarter: Litteratur/poesi, drama, musik og billedkunst/det visuelle. Højskolen giver den særlige ramme for oplysning, fordybelse og refleksion. Samværet med andre mennesker giver de helt uundgåelige samtaler om de mange store temaer, som værkerne lægger frem for os.

Jubilæumskursus – Jaruplund Højskole fejrer 75-års jubilæum

03.09 – 09.09
Jaruplund Højskole fejrer i 2025 sit 75års jubilæum. Den danske højskole i Sydslesvig er et barn af den turbulente tid i grænselandet i årene efter anden verdenskrig. Vi fejrer jubilæet hele året 2025, men specielt i denne uge vil vi byde på særlige ”high-lights” fra vores brede repertoire af foredrag og ture.

Tyskland – Europas syge mand?

15.09 – 21.09

I samarbejde med Dansk Tysk Selskab vil vi denne uge tage temperaturen på Tyskland i dag.

Tyskland er verdens tredjestørste økonomi og har i årtier fungeret som Europas økonomiske motor. Men hvor flere sydeuropæiske lande klarer sig godt ovenpå chokket fra Corona-pandemien, så halter man noget mere efter i Tyskland, økonomien er i bakgear og eksporten stagnerer.

Grænselandets historie – Fra vikingetiden til et grænseoverskridende samarbejde

22.09 – 28.09

Dette kursus tager dig med på en fascinerende rejse gennem grænselandets historie, fra vikingernes handelsruter og middelalderens magtspil til de store nationale konflikter og den moderne tid med fredeligt samarbejde.

Sort sol og traner ved Rügen

29.09 – 05.10

”Hvem kan glemme fugletrækket over Rudbøl sø og dige”, sådan synger vi i den velkendte sang ”For en fremmed barskt og fattigt”. Og fugletræk skal vi opleve på en indholdsrig uge, der bringer os tæt på vadehavets fugleliv. Derudover tager vi på en tre dages ekskursion til ”Bodden-landskabet” omkring Stralsund og Rügen.

Berlin - Vandringer i historiens fodspor

05.10 - 10.10

På dette vandrekursus løftes vi rundt i Berlin og Potsdam af historiens vingesus. I Tysklands hovedstad oplever man en ganske særlig sammensmeltning af ikoniske, minderige steder og det nyeste inden for europæisk arkitektur.

Tyskland i rødt og hvidt – Vinkursus og rejse

17.10 – 25.10

Programmet er under udarbejdelse og mangler de sidste detaljer. Teksten bliver opdateret snarest muligt.

Højskolesangbogen - Synger om hvad livet vil

20.10 – 26.10

Fællessang glæder, bevæger og giver energi – og på dette højskolekursus skal vi synge rigtig meget. Vi skal lære nye sange og nyde at synge de velkendte, og vi skal høre fortællingerne om tekster og forfattere, melodier og komponister.

Rejsekursus - Catalonien og Barcelona

27.10 – 05.11

I tæt samarbejde med Granada Kulturrejser er det nu muligt at komme på ”Højskole ved Barcelona”. Det 10 dage lange kursus har udgangspunkt på Jaruplund Højskole, hvor der vil være introduktion til højskolen, kurset og foredrag/dialoger m.m. om Catalonien og Barcelona.

De nordtyske byer

03.11 – 09.11

Forkæl dig selv i det mørke november med en uge på højskole, meningsfuldt samvær med andre, indholdsrige foredrag og ikke mindst ture til tre interessante nordtyske byer: Hamborg, Lübeck og Flensborg.

Balance i livet - Sundhed, bevægelse og socialt samvær

10.11 – 16.11

Dette kursus er skabt for at give en dybdegående forståelse af, hvordan en harmonisk balance mellem fysisk aktivitet, mental sundhed og socialt samvær kan styrke livskvaliteten.

Velvære i vintermørket

17.11 - 23.11

På dette kursus vil vi fokusere på velvære og livsglæde, og på hvordan vi kan opretholde det gode humør på trods af den kolde og mørke tid. Vi kommer til at beskæftige os med forskellige ting, som både er og lærerige, men som også har belæg for, at de har en lang række gavnlige fysiske og psykiske effekter.

Strikkesafari i Sydslesvig – med Ruth og Ditte

24.11 – 30.11

Kom og vær med på en lærerigt uge, hvor der skal strikkes alt det garn i kan transportere syd for grænsen. Kursuslederne Ruth og Ditte har tilsammen mindst et liv erfaring i at strikke og venter med et spændende workshop og fordrage. Under ugen vil vi tage en inspirationstur til Vadehavet, Nolde museet og til Flensborg med bl.a. besøg på julemarket.

 

 

Nytår på Jaruplund Højskole

28.12.2025 – 02.01.2026

Som afslutning på året 2025 tilbyder vi et kursus med foredrag, ture og samvær samt fejring af nytårsaften – ”Nytår på Jaruplund Højskole”. Havne- og grænsebyen Flensborg ligger kun 6 km væk fra højskolen. Vi vil høre foredrag om byens spændende historie mellem dansk og tysk, og tage en eftermiddagstur gennem byens gader.