Grønland

Øst- og Sydgrønland

24. juni – 12. juli 2024

Jaruplund Højskoles traditionsrige Grønlands rejse byder på enestående naturoplevelser med isbjerge og indlandsis, kultur og kunst. Vi begynder rejsen i Tasiilaq, 100 km syd for polarcirklen. Her i den vældige Tasiilaq isfjord, er vågehvaler og narhvaler ikke et usædvanligt syn. Udover hvaler ser vi de enorme isbjerge flyde forbi. Vi skal på isgrotte vandring og besøger en af de store gletsjere, samt en tidligere US army base Bluie East 2  - Tasiilaq er hovedbyen i Østgrønland, og den ene af to byer på hele østkysten. Byen ligger på den store ø Ammassalik. Byen har det hele, kælvende gletsjere, bræer, fangere, maleriske træhuse og sine karakteristiske sylespidse bjergtinder. Samtidig byder øen på frodige dale med rislende elve og et overdådigt blomsterflor. Du er langt fra resten af verden, når du er i Østgrønland, og det mærker man. Østgrønland har sin helt egne kultur, og sproget er også et andet end det, der tales på vestkysten.

Vores guide Lars Anker Møller, der bor i og har sit eget rejsefirma i Tasiilag, hvor han både har været leder af kontoret for grønlandske frimærker samt tidligere har levet som fanger.

Højskolen Sulisartut i Qaqortoq vil være base og udgangspunktet for resten af rejsen. Herfra tager vi sejlture i Grønlands skærgård og vældige fjorde, tager på fjeldvandring og går Storsøen rundt. Selvfølgelig tager vi også på byture og kommer til at se både historiske- og kunstmuseer.

Fra Qaqortoq tager vi også en to dages tur til Nanortalik, via Unartoq, hvor vi får et helsebad i de varme kilder.  I Nanortalik er der bytur, vi besøger et stenbrud og det fine museum, vi sejler også ind i hvad der kaldes Grønlands smukkeste fjord. På vejen hjem er vi bl.a. gæster hos en fåreholderfamilie.

Rejsen er samtidig et møde med det unge Grønland, hvor hverdagslivet opleves gennem foredrag og besøg i offentlige institutioner samt private hjem. Der er fokus på kunst og kultur med bl.a. Aka Høeghs storslåede kunstprojekt ”Sten og Menneske” i Qaqortoq – Julianehåb.

Med på rejsen er tidligere højskoleforstander Dieter Küssner og højskolelærer Ole Præstkær

Pris: kr. 54.900,-  pr. person

 

 

Betaling og afbestilling: 

Tilmeldingsgebyr på kr 2500,- betales umiddelbart efter tilmelding. Gebyret går til forudbestilling af fly og hoteller og tilbagebetales ikke ved evt. framelding.

Det fulde beløb bedes indbetalt senest d. 01.03.2024, eller snarest efter tilmelding. Reglerne for tilbagebetaling ved evt. framelding fremgår af mail/informations-folder, som udsendes ved tilmelding.

Vi tager hensyn til ønsker om enkelt eller dobbeltværelse, dog kan vi ikke garantere enkeltværelser i bygderne. 

Af hensyn til kursisternes sikkerhed er det vigtigt, at man er almindelig godt gående. Medbring Fornuftigt fodtøj samt varmt tøj og gerne myggenet.

Tilmelding til dette kursus - Gå til tilmelding nu

Program

Mandag d. 24. juni

15.00 – 17.00 Ankomst på Jaruplund til eftermiddagskaffe/te og friskbagte boller

17.00 Rundvisning på højskolen

19.30 Velkomst og præsentation af programmet

 

Tirsdag d. 25. juni

09.00 Morgensamling 

10.15.Foredrag: Mit Grønland ved Dieter Küssner

14.15.Foredrag: Grønlands historie - ved Ole Præstkær

16.00 Foredrag: Grønlandsk kunst ved Dieter Küssner

19.30 Foredrag: De store rejser ved Ole

 

Onsdag d. 26. juni

02.00 Afgang til Kastrup

Ca 07.00 Afrejse til Østgrønland, vi lander 07.25 i Keflavik Island pga tidsforskellen

Fly kastrup keflavik

Fly Keflavik - Kulusuk 1 t.40 min - bagage samles, og der tages hotel bus til Kulusuk hotel - frokost kl 12

14.00 Vi mødes med en guide ved hotellet

17.00 tilbage til Hotel 

18.00 Aftensmad

 

Torsdag d. 27. juni

08.00 Morgenmad 

10.00 Afgang til Båden, vi sejler til isgrotten

15.00 Retur fra Gletsjer til båd, vi sejler til Tasiilaq

19.00 Aftensmad

 

Fredag d. 28. juni

Morgenmad

09.00 Afgang Tinit - isfjord

17.00 Tilbage i Tasiilaq

19.00 Aftensmad

20.00 Mit liv i Grønland v. Lars Anker Møller

 

Lørdag d. 29. juni

Morgenmad

09.00 Afgang til Knud Rasmussen Ikateq med besøg ved den nedlagte US millitær base

 Bluie East 2 

19.00 Aftensmad

 

Søndag d. 30. juni

Morgenmad 

Besøg ved kirke

12.00 Frokost

13.00 guidet tur museum - by - blomsterdal

19.00 Aftensmad

 

Mandag d. 01. juli

Morgenmad med madpakkesmøring

Tur til Sermilik, Johan Pedersen fjord, indlandsisen og gletsjer

Aftenhygge samt pakning

 

Tirsdag d. 02. juli

Morgenmad med madpakkesmøring

80.00 afgang med båd til Kulusuk

11.10 afgang med fly til Keflavik.

Keflavik-

Ankomst omkring kl 18.00 Narsassuaq Sydgrønland

 

Onsdag d. 03. juli

07.00- 08.30 Morgenmad

09.00 Byrundtur med Frelser kirke og Sten og menneske

12.00 Frokost

13.00 Byrundtur, Rådhus, og museum

19.00 Foredrag om Grønland v. Kenneth Høegh

 

Torsdag d. 04. juli

07.00- 08.30 Morgenmad

09.00 Besøg på garveriet Great Greenland

12.00 Frokost

13.00-14.30 Kaffemik hos grønlandsk familie (1) besøg ved Karl Egede

14.30-16.00 Kaffemik hos grønlandsk familie (2) besøg ved Karl Egede

17.30 Aftensmad

19.00 Foredrag om Grønland

 

Fredag d. 05. juli

07.00- 08.00 Morgenmad

08.30 Sejlads til Nanortalik med besøg ved bygden Sydprøven, den forladte bygd Illorpait, hvor Inuitterne kigger ud over havet fra deres grave og Uunartoq, varme helsebad, hvor vi skal bade i det 38 grader varme vand. Indkvartering i nanortalik

 

Lørdag d. 06. juli

08.00 - 09.00 Morgenmad

09.00 Byvandring med besøg på museum og kirke

 

Søndag d.07. juli

08.00 Morgenmad

09.00 Vandretur til stenbrud med mulighed for at finde granater

11.30 Frokost

13.00 Sejlads fra til Qaqortoq via Herrnhuternes Lichtenau og besøg ved familie på fåreholderstedet Kangerluarsorujuk, hvor vi får aftensmad

 

Mandag d. 08. juli

07.00 – 08.30 Morgenmad

10.00 Vandretur Storsøen rundt (Husk at smøre madpakker)

17.30 – 18.30 Aftensmad

 

Tirsdag d. 09. juli

07.00 – 08.30 Morgenmad

08.30 Sejltur til Hvalsø Kirke og forsøgsgården

Eftermiddag Vandretur Peders Varde

18.00 Festmiddag og afslutningsaften

 

Onsdag d. 10. juli

07.00 – 08.00 Morgenmad

09.00 Igaliko, Gadars ruiner

18.00 Festmiddag og afslutningsaften

 

Torsdag d. 11. juli

07.00 – 08.00 Morgenmad

08.30 Sejlads til Narsassuaq med besøg ved Erik den Rødes boplads Brattahlid

15.20 Afgang København

23.50 Ankomst København 

 

Fredag d. 12. juli

Ankomst Jaruplund Højskole kl ca 05.00 – hvis man ønsker at bestille et værelse for resten af natten, så kontakt venligst kontoret, da der kun er et begrænset antal værelser ledige på dette tidspunkt.

Afrejse efter morgenmaden.

 

Ret til ændringer i programmet forbeholdes

Tilmelding til dette kursus - Gå til tilmelding nu