Kampen for danskheden

Store personligheder i Sydslesvig

 18. – 24. november 2024

Fortællingen om danskheden i Sydslesvig er i høj grad båret af stærke og handlekraftige personligheder. ”Fyrtårne” som har lagt sjæl og kræfter i arbejdet for et dansk mindretal i tider, hvor rettigheder til sprog, skole og kultur var noget, man kæmpede for fra sag til sag, og hvor den enkeltes indsats var af markant betydning.

 På dette kursus har vi fokus på fortællingerne om nogle af disse store personligheders betydning for udviklingen af det danske mindretal.  Vi møder en stribe af de personligheder, der i mindretallets nyere historie har været med til at præge udviklingen i retning af synlighed, ligeværd og gensidig respekt mellem flertal og mindretal. 

Historikere fra Den Slesvigske Samling og Forskningsafdelingen på Dansk Central bibliotek for Sydslesvig fortæller om historien samt om redaktørerne og politikkerne Gustav Johannsen, Jens Jessen, Jacob Kronika, Karl Otto Meyer samt om tidligere forstander på Jaruplund Højskole Niels Bøgh Andersen.

Til at belyse mindretallet i dag og de seneste års udvikling møder I generalsekretær for Sydslesvigsk Forening (SSF) Jens A. Christiansen, tidligere skoleleder og formand for SSF Heinrich Schulz, tidligere minister og landdagsmedlem for mindretalspartiet SSW Anke Spoorendonk og tidligere forstander på Jaruplund Højskole og formand for SSF Dieter Küssner.

Som afslutning på kurset vil der være en paneldiskussion om mindretallet i fremtiden. Paneldeltagerne vil være aktive, ikke ansatte, medlemmer i mindretallet.

Kurset er et samarbejde imellem Dansk Central Bibliotek i Flensborg, Sydslesvigsk Forening (SSF) og Jaruplund Højskole.

Kursusleder er højskolelærer Ole Præstkær

 

Pris:

Per person i enkeltværelse kr. 4.900,-

Per person i dobbeltværelse kr. 4.600,-

Tilmelding til dette kursus - Gå til tilmelding nu

Program

Mandag d. 18. november

15.00 – 17.00 Ankomst, indkvartering og kaffe/te med boller

17.00 Rundvisning på højskolen

18.00 Aftensmad

19.30 Velkomst og præsentation 

 

Tirsdag d. 19. november

09.00 Morgensamling om Jaruplund Højskole v. forstander Karsten Dressø

10.15 “Sydslesvigs historie fra 1864 til 2024” ved historiker Mogens Rostgaard Nissen, leder af forskningsafdelingen ved Dansk Centralbibliotek og forfatter til bogen om Karl Otto Meyer

14.30 “Gustav Johannsen – stifter af Flensborg Avis” ved historiker og leder af ”Den slesvigske Samling” på Dansk Centralbibliotek i Flensborg og forfatter til bogen om Gustav Johannsen, Klaus Tolstrup Petersen

18.00 Aftensmad med Vinsmagning

20.00 Sangaften

 

Onsdag d. 20. november

09.00 Morgensamling

10.15 “Jens Jessen - statsfjenden og ”lærlingen” Ernst Christiansen” ved historiker Rene Rasmussen, museumsinspektør ved Museum Sønderjylland

14.30 “De kaldte mig nazi spion – om Jacob Kronika” ved Mogens Rostgaard Nissen,

19.30 Filmaften ”Kroen ved Vidåen” (2021). På en fiktiv kro mødes mennesker fra nord 

og syd for grænsen og diskuterer samfundsmæssige emner på tysk, dansk, frisisk, plattysk og sønderjysk.  På Flensborghus, arrangør SSF

 

Torsdag d. 21. november

08.30 Morgensang og foredrag: “SSF: Sydslesvigsk Forening” ved Generalsekretær Jens A. Christiansen

10.15 “Karl Otto Meyer – den ubestikkelige” ved Mogens Rostgaard Nissen

14.30 “Niels Bøgh Andersen - fra krigsfange til højskoleforstander” ved Dieter Küssner

19.30 Sangaften med ”Rødkål og Sauerkraut”, sange på dansk og tysk

 

Fredag d. 22. november

09.00 Morgensamling

10.00 “Mit politiske virke” ved Anke Spoorendonk

14.30 “Mindretalsmand “ ved Heinrich Schultz

19.30 Romsmagning og fortællinger 

 

Lørdag d. 23. november

09.00 Morgensamling

10.15 ”Mit liv” ved Dieter Küssner

14.00 Panel diskussion “Det danske mindretal og fremtiden” på Dansk Centralbibliotek Flensborg

18.00 Afslutningsmiddag

19.30 Afslutningsaften med sang og fortællinger

 

Søndag d. 24. november

09.00 Afrejse efter morgenmaden

09.15 Busafgang for dem, der rejser med tog

 

Ret til ændringer i programmet forbeholdes

Tilmelding til dette kursus - Gå til tilmelding nu