Berlin, Berlin, Berlin - På og bag facaden - få ledige pladser

Torsdag til lørdag på Jaruplund Højskole og 6 overnatninger i Berlin

26. september - 04. oktober 2024

Hartvig Dolberg, der i mange år har været teaterlærer på Musik og Teaterhøjskolen, og som har et stort kendskab og kærlighed til Berlin, tager dig/jer, efter nogle indholdsrige dage på Jaruplund Højskole, med på en ubeskrivelig uge i Berlin. En uge der, ud over foredrag, guidede ture, møde med en ægte ”Berliner”, besøg på den danske ambassade og møde i Forbundsdagen med Stefan Seidler, bliver krydret med kulturelle oplevelser på teatre og i Berliner Philharmonien.

Hartvig Dolberg skriver:

” Ich liebe Berlin” proklamerede den tyske dramatiker, Bertolt Brecht, i 1920.“Vi elsker stadig Berlin“ er titlen på forfatter Sissel-Jo Gazans personlige Berlin-guide fra 2019. Hvorfor mon disse og så mange øvrige kærlighedserklæringer til Berlin? Mon ikke vi finder svar i løbet af kurset? Forhåbentlig fordi vi selv – om ikke forelsker os – så dog oplever den livgivende inspiration og energi, som mødet med Berlin – både på og bag facaden - indebærer.  

Dette kursus indledes med et par dage på Jaruplund Højskole, hvor vi introduceres til Berlin og allerede på ankomstaftenen tager hul på ”Berlin på og bag facaden” gennem musik, lyrik, essays. Lørdag kører vi med bus fra Flensborg Banegård til Berlin og tager hul på vores uge ”Berlin, Berlin, Berlin - På og bag facaden”. Ugen krydres med tre meget forskellige aftenarran-gementer, der bl.a. giver et billede af Berlins forskellige og mangfoldige kulturtilbud. En af dagene står i Bertolt Brechts tegn. ” Mit Brecht durch Berlin“ - ”Gib mir die Karte, da will ich gehen. Nach der Karte geht es sich schnell“ (Bertolt Brecht 1898-1956). Vi får også mulighed for at komme tæt på en ægte Berliner, når vi inviteres indenfor i privaten til spændende fortællinger, besøger den danske ambassade og mødes i forbundsdagen med SSW-politikeren Stefan Seidler (fra det danske mindretal). 

Prisen inkluderer følgende: Turen til og fra Berlin, overnatning, billetter til U og S Bahn samt entre til guidede seværdigheder på turene, måltiderne på højskolen og madpakke til turen til Berlin, morgenmad på hotellet, et dagligt måltid/madpakke i Berlin, madpakke til turen hjem til højskolen samt billetter til koncert og forestillinger søndag, mandag og torsdag aften.

Vi forventer at blive max 22 deltagere under ledelse af Hartvig Dolberg (HD) som kursusleder.

 

Pris:

Per person i enkeltværelse kr. 9.200,-

Per person i dobbeltværelse kr. 8.900,-

(endelig betaling senest 15. juni 2024)

Tilmelding til dette kursus - Gå til tilmelding nu

Program

Torsdag d. 26. september.

15. - 16.00 Ankomst til Jaruplund Højskole, indkvartering, kaffe/te med boller

17.00 Rundvisning på højskolen (KD)

18.00 Aftensmad

19.30 Velkomst og præsentation ”Mit Berlin” – Berlin på og bag facaden oplevet gennem musik, lyrik, essays v. Hartvig Dolberg (HD)

 

Fredag d. 27. september.

09.00 Morgensamling: Hvor er du landet – om Jaruplund Højskole

10.00 Præsentation af de næste 8 dages program og 1. del af ”Berlin fra 1871 – 2024: Hovedstad - metropol – ruinby – Stadt des Friedens - Øst/ Vestberlin – regeringsby for et genforenet Tyskland – kulturmagnet  ’Arm aber sexy ’ – gentrificeringsramt – ’Die beste Stadt der Welt’

12.00 Middagsmad efterfulgt af 2. del af ”Berlin fra 1871 – 2024”  

19.30 Berliner-puzzle – en anderledes introduktion til Berlin.

                

Lørdag d. 28. september ”Vi kører til Berlin” (Bustider er tentative)

Efter morgenmad (08:00-09:30), hvor vi har mulighed for at smøre madpakker, køres vi ind til Flensborg banegård kl.09.45, omstigning og afgang med bus kl. 10.25 til Berlin med ankomst kl. 16.30 efter strække ben pause i Hamborg. S-Bahn til Zoologischer Garten og indkvartering på hotel Aletto. Efter indkvartering fri til at udforske området og aftensmad på egen hånd (der er en del spisesteder tæt på hotellet).

 

Søndag d.  29. september”Kulturstadt – også om søndagen”

Morgenmad på hotellet og udlevering af madpakke. Derefter sejltur på Spree og loppemarkeder i Mauerpark og på Arkonaplatz. Alternativ mulighed er Gudstjeneste i Gedächtniskirche. Eftermiddag guidet tur v. Hartvig ”Et udvalg af de officielle facader i Berlin”. Aftensmad på egen hånd. Aften: Koncert i Berliner Philharmonien. (Program for september 2024 er endnu ikke offentliggjort).

 

Mandag d. 30. september: Mit Hartvig und Brecht-Weigel durch Berlin. 

Morgenmad på hotellet, derefter rundtur med U-og S-Bahn samt Tram og på gåben til nogle af Bertolt Brecht og Helene Weigels adresser i Berlin. Frokost på egen hånd. Eftermiddag: Rundvisning på Brecht-Weigel-Gedenkstätte, Chausseestrasse 125h, Brecht og Weigels sidste berlineradresse. Herefter besøg på Dorotheenstädtischer Friedhof, hvor Brecht og Weigel ligger begravet blandt mange øvrige prominente personer. Aften: Middag i Kantinen på Berliner Ensemble og forestilling på Theater am Schiffbauerdamm/ Berliner Ensemble (BE), hvor Brecht var kunstnerisk leder i sine sidste leveår fra 1954 - 1956, og Helene Weigel var intendant (direktør) fra 1954 frem til sin død i 1971. (BE’s program for oktober 2024 offentliggøres først juli/august 2024) 

 

Tirsdag d. 1. oktober: ”Det værste og det bedste fra Østberlin”.

Efter morgenmad tager vi op til ”Gedenkstätte Berliner Mauer” og går derfra ned gennem det jødiske kvarter til Hackescher Markt. Frokost på egen hånd. Efter frokost mødes vi med en ægte Berlinerinde, Fr. Christina Rastig, der byder os indenfor i sin lejlighed og fortæller på tysk om sin opvækst i Østberlin, om Murens fald og om det at bo i nutidens Berlin (Hartvig giver løbende opsummering på dansk). Dagen afsluttes med fælles spisning, sammen med Fr. Rastig, på det stemningsfulde Spise- og Dansested ”Clärchens Ballhaus ”. Efter middagen: ”Ball der einsamen Herzen”  

 

Onsdag d. 2. oktober: ”Politik og diplomati på Berlins bonede gulve”.

Morgenmad på hotellet og udlevering af en sandwich/ madpakke. Tur med U-5 (med stop på et par af de nye stationer) Vi står af på Bundestag for at møde Stefan Seidler. Seidler blev i september 2021 valgt ind i Forbundsdagen som den første repræsentant for SSW siden 1949. Kl. 14.00: Besøg og rundvisning på den danske ambassade.  Aften: På egen hånd

 

Torsdag d. 3. oktober: ”Verdensåben – kreativ – kommerciel – moderne” 

Efter morgenmad på hotellet er formiddagen afsat til tid på egen hånd med mulighed for individuelle ture i Berlin samt museumsbesøg. Vi mødes kl. 13 foran Aletto og tager toget ud til Zitra og Declan. Zitra er dansk, Declan er fra Irland. Begge er nycirkus-artister og har undervist og optrådt på bl.a. Nycirkusskolen ”Die Etage” i Berlin. Vi spiser sammen på Hackescher Markt på ”Restaurant 1840” kl. 17.30 og om aftenen: Nycirkusforestilling på Chamäleon Theater, Hackesche Höfe. 

 

Fredag d. 4. oktober: ”Auf Wiedersehn“

Tidlig morgenmad på hotellet inkl. madpakke. 07.30 kørsel med tog til Berlin buscentral (ZOB), hvorefter turen går retur med bus til Flensborg via Hamborg (kl. 08.45 – 14.45). Vi hentes i Flensborg ca. kl. 14.45 og køres til Jaruplund Højskole, hvor vi får et måltid mad. Efterfølgende er der afrejse. 

(Bustider er estimeret)

 

Ret til ændringer i programmet forbeholdes

Tilmelding til dette kursus - Gå til tilmelding nu