Tyskland i rødt og hvidt – Vinkursus og rejse
Tyskland er et fantastisk – og af danskere sommetider lidt undervurderet – vinland med stolte traditioner, både når det gælder de røde og de hvide vine.
Vi vil gerne vise to af de berømte vinregioner frem: Ahrtal med de røde bourgogne-vine (Frühburgunder og Spätburgunder) og Mosel (herunder Saar) med de hvide (især) Riesling-vine.
Vi vil besøge et par kendte og dygtige vinproducenter i Ahrtal – smage på dråberne – men også høre om de voldsomme oversvømmelser, som ramte netop denne region i 2021. Nogle af Tysklands stejleste vinbjerge er at finde i den smukke dal, hvor man også kan finde gode vandreture.
Vi vil så køre videre til en af Tysklands ældste byer: Trier. Allerede romerne dyrkede vin her i denne by – og selvom det er Karl Marx fødeby er det altså ikke kollektiviseret vindyrkning, som området byder på. Mosel nord for og Saar syd for Trier byder på et utal af vingårde. Vores hovedvægt er at høre om og smage på det gode håndværk – om det er sekt eller hvidvin. Vi taler ikke masseproduktion, men det lidenskabeligt udførte håndværk, som har stolte traditioner i området – men som også hele tiden tiltrækker nye til faget.
I Trier kommer I til at smage sekt og siden lave jeres egen efter den klassiske metode – altså sætte prop på efter at vinen er gæret på flasken for anden gang. Hvis der bliver tid, vil vi også kigge ned i en vinkælder med rødder tilbage til romertiden.
Vi skal ud og sejle på Mosel ved Neumagen i en båd efter romersk forbillede – men I kan godt slippe for at ro.
I Traben-Trarbach kommer vi ned i underverdenen under byen, hvor nogle af verdens dyreste vine kom fra (altså for godt 100 år siden, da Mosel-vine var dyrere end de franske vine, der i dag ikke er til at betale). Og så kommer vi til at møde et særligt par, der har fundet lidenskaben med at lave vin. De byder på vinsmagning og en hyggelig aften i deres vinkælder i Traben-Trarbach.
En tur til Saarburg byder på en spændende Riesling-vinsmagning ved en VDP-vinbonde og om eftermiddagen skal vi op i et vinbjerg – hvis vejret tillader det – og en tur ned i kælderen hos en rigtig erfaren og lidenskabelig vinbonde, der har lavet kvalitetsvine i mere end 40 år og stadig har gnisten. Disse vine passer super til den asiatiske mad i restauranten i den gamle skole i Krettnach, så også det skal I prøve.
Og så går turen hjemad – men ikke uden et stop i Bremen, der historisk var BYEN for handel med tysk vin. Vi skal ned i den gamle Ratskeller, smage vine og så slutte af med sidste aftens spisning på den tilhørende restaurant.
Hvem er vi:
Vera har rødder i Eiffel og ved Mosel, selvom hun er født i Ruhr-området – og sammen med Lars har hun genfundet begejstringen for de gode vine – og ikke mindst de tyske. Hun har WSET 3-uddannelse (Wein and spirit Education Trust) og kan kalde sig ”assistent sommelier” – for hun ville ikke have med noget at gøre med noget, hun ikke havde sat sig grundigt ind i. Siden hun oprettede det lille firma ”Kofoed-Jensen Weinerlebnisse”, har hun både lavet egen vin, sammen med en vinbonde i Saarområdet (som vi kommer til at møde) og besøgt mange spændende vinproducenter især i Tyskland, Italien og Canada – samt været fast, nysgerrig besøgende på den store ProWein-messe i Düsseldorf.
Lars har været vininteresseret hele sit voksenliv ved sine af sit professionelle liv som gymnasielærer, rektor og nu direktør – og da først han havde smittet Vera med sin vinbegejstring måtte han stå på tæer for at følge med. Han har ”kun” WSET 2 – men til gengæld en vigtig egenskab for os: Han er flydende på tysk og dansk – så han kommer på arbejde, når vi skal formidle den megen spændende viden, som denne tur kommer til at rumme.
Kurset er for alle med interesse i og nysgerrighed overfor vin. Du behøver ikke være specialist 😊
Pris:
Per person i dobbeltværelse: Kr. 15.000,-
Per person i enkeltværelse: Kr. 16.200,-
(Prisen er incl. alle overnatninger, højskoledage, bustur, entréer, sejltur, rundvisninger, besøg ved div. vinproducenter, måltider (hvor intet andet er angivet, er måltider incl. en ikke alkoholisk drik til maden, arrangerede vinsmagninger er incl.)
Vigtigt at bemærke: Der er lange busture undervejs – især søndag og fredag tilbringer vi mange timer i bus. Turen forudsætter også, at du er godt gående, for begge områders natur og vinkældrene kan ikke kaldes handicapvenlige. Da vi flere steder forudbestiller menuer er det også vigtigt at kende til vegetar/vegan/allergier.
Tilmelding til dette kursus - Gå til tilmelding nu
Program
Fredag d. 17. oktober
15.00 - 16.00 Ankomst og indkvartering på Jaruplund Højskole, kaffe/te og friskbagte boller
17.00 Rundvisning på højskolen
18.00 Aftensmad
19.30 Velkomst, gennemgang af programmet og fællessang
Lørdag d. 18. oktober
09.00 Morgensamling om Jaruplund Højskole i 75 år v. forstander Karsten Dressø
10.15 Højskoleformiddag, oplæg om det danske mindretal v. Lars
12.00 Middagsmad
13.00 Oplæg ved Vera og Lars, Tyskland som vinland
15.00 Besøg hos Weinstall Jensen i Jaruplund
19.30 Foredrag om Ahr og Mosel v. Vera og Lars
Søndag d. 19.oktober
08.00 Morgenmad – mulighed for at smøre madpakker
09.00 Afgang med bus – dagens mål er Ahrtal, ca 630 km. Busturen byder på informationer om de områder, vi skal besøge og muligvis en vinsmagning undervejs
Ca 19.00 ankomst Ahrweiler – aftensmad på restaurant i gåafstand fra hotellet
Mandag d. 20. oktober
Ahrtal – vin og oversvømmelser
Om formiddagen er vi i Dernau – med udsigt, vinsmagning og frokost. Vi besøger Weingut Peter Kriechel, derefter shopping eller vandretur
Fælles aftensmad i Ahrweiler
Tirsdag d. 21. oktober
Efter morgenmad afgang til Trier
Besøg i Sektkellerei – sæt selv prop i din sekt!
Evt. Vereinigte Hospitien – ældste vinkælder i Tyskland, fælles aftensmad
Onsdag d. 22. oktober
Mosel – bådtur på Mosel
Derefter til Traben-Trarbach. Vi får en rundvisning i byen, og spiser aftensmad i en vinkælder med vinsmagning
Torsdag d. 23. oktober
Formiddag i Saarburg, hvor vi også spiser frokost. Derefter besøg i vinkælder og en tur på vinbjerget.
Aftensmad i Krettnach incl. vinsmagning v. Weingut Schnitzler
Fredag d. 24. oktober
Afgang fra Trier til Bremen
Eftermiddag i Ratskeller, Bremen
Fælles aftensmad incl. vin til maden
Lørdag d. 25. oktober
Afgang fra Bremen, ankomst til Jaruplund Højskole til frokost ca kl 13.00.
Ret til ændringer i programmet forbehold