Strikkekursus med Annette Danielsen - udsolgt med mulighed for venteliste

11. – 17. marts 2024

Folk har strikket i århundreder, og i øjeblikket er strikning en af tidens helt store tendenser. Hvis du, som så mange andre, elsker at strikke, har du nu chancen for at blive endnu bedre, når vi i marts 2024 igen får besøg af stjerne-strikkeren Annette Danielsen.

Dagene i løbet af ugen vil indeholde diverse workshops, hvor du får mulighed for at afprøve en række forskellige strikketeknikker i forskelligt garn og med inspiration til anvendelse. Du vil modtage tips, tricks og vejledning til små personlige justeringer i forhold til håndværket. I løbet af ugen vil vi snakke om design, pasform og modeljustering, alt imens at du vil modtage undervisning af Annette, med masser af mulighed for at stille spørgsmål og få sparring til strikketeknikker.

Vi strikker i løbet af dagen, og om aftenen vil vi hygge os i fællesskab med fællessang, højskole morgensamlinger med varierende emner, foredrag og fælles dialoger. Midt på ugen tager vi en eftermiddag til Tønder, hvor vi ser byens museum og den særprægede marskegn. Lørdag slutter vi ugen af med en byvandring i Flensborg, hvor der også vil være mulighed for tid på egen hånd.

Alt i alt bliver det en uge med strikkeundervisning af topkvalitet, hyggelige stunder og stof til eftertanke.

Hvis du var med til kurset i 2022 og 2023, kan du roligt deltage igen, da Annette byder på nye udfordringer.

Annette skriver: 

”Jeg har strikket altid, men begyndte for alvor at designe i 2006 hvor min første strikkebog blev lavet. Siden er det blevet til 40 udgivelser og langt over 500 strikkedesigns.

Jeg elsker at lade mig inspirere af ting omkring mig - gå og gumle på hvordan "dit og dat" kan omsættes til strik. Hvilke teknikker vil det kræve, hvilke farver passer til ... eller er det pasformen der kan udtrykke min inspiration.

Det er en stor fornøjelse at undervise, inspirere og forstyrre andre strikkere ... Jeg holder af at strikke i flok, opleve at vi kan inspirere og hjælpe hinanden, opleve at det ikke betyder så meget hvem vi er, men mere det at vi er strikkere.”

 

Underviser i strik: Annette Danielsen

Kursusleder: Højskolelærer Ditte Kröner

 

Pris

Per person i enkeltværelse kr. 5.800,-

Per person i dobbeltværelse kr. 5.500,-

Maksimalt antal kursister 42

Tilmelding til dette kursus - Gå til tilmelding nu

Program

Mandag d. 11. marts
15.00 – 17.00 Ankomst, indkvartering og kaffe/te med friskbagte boller
17.00 Velkomst og Rundvisning
18.00 Aftensmad
19.30 Præsentation af programmet v. Ditte Kröner og Annette Danielsen

 

Tirsdag d. 12. marts
09.00 Morgensamling om Jaruplund Højskole ved forstander Karsten Dressø
10.15 Workshop v. Annette Danielsen
12.00 Frokost
13.00 – 17.00 Workshoppen fortsætter
19.30 Aftenforedrag: "Verdens strik – Strik Verden" - Vi tager på en rejse rundt i forskellige strikketraditioner v Tekstilhistoriker Ditte Kröner

 

Onsdag d. 13. marts
09.00 Morgensamling - Årets kreative billede v Ditte Kröner
10.15 Workshop v. Annette Danielsen
12.00 Frokost
13.00 – 17.00 Workshoppen fortsætter
19.30 Sangaften v. Rigmor Eybye

 

Torsdag d. 14. marts
09.00 Morgensamling v. højskolelærer
10.15 Workshop v. Annette Danielsen
12.00 Frokost
13.00 Tur til Tønder museum v. højskolelærer Ditte Kröner
18.00 Aftensmad på højskolen
19.30 Foredrag v Annette Danielsen

 

Fredag d. 15. marts
09.00 Morgensamling v. højskolelærer Jonas Voss
10.15 Workshop v. Annette Danielsen
12.00 Frokost
13.00 – 17.00 Workshoppen fortsætter
19.30 Filmaften 

 

Lørdag d. 16. marts
09.00 Morgensamling v. Ditte Kröner
10.15 Afrunding af ugens arbejder v. Annette Danielsen
12.00 Frokost
13.30 Eftermiddagstur til Flensborg - Besøg ved Istedløven. Derefter kort byvandring med efterfølgende tid til at opleve byen på egen hånd v. Jonas Voss
18.00 Afslutningsmiddag
19:30 Festaften og underholdning v. Ditte

 

Søndag d. 17. marts
08.00 Morgenmad
09.00 Afrejse efter morgenmad
09.15 Afgang med bus til Kliplev for dem, som rejser med tog

 

Ret til ændringer i programmet forbeholdes

 

Medbring venligst

-Strikkepinde nr 2,5 - 3 - 3,5 - 4.

-Stoppenål

-Saks

-Målebånd

-blyant og viskelæder

-Lange knappenåle med hoveder

-20 cm lynlås (delbar eller ikke-delbar)

-Sytråd i samme farve som lynlåsen

-Synål

Tilmelding til dette kursus - Gå til tilmelding nu