Velkommen til Jaruplund Højskole
Jaruplund Højskole blev grundlagt i 1950 og har siden fungeret som et kulturelt og uddannelsesmæssigt samlingspunkt for dansk-tyske relationer. Højskolen tilbyder et bredt udvalg af kurser og ophold, der spænder fra sprog og kultur til kunst, historie og samfundsfag.
Med sin idylliske beliggenhed omgivet af skov og natur, giver Jaruplund Højskole kursisterne en unik mulighed for fordybelse og refleksion. Samtidig har skolen en stærk tilknytning til både dansk og tysk kultur og fungerer som en brobygger mellem de to lande. Skolen vægter fællesskab højt, og kursisterne inviteres til at tage del i samtaler om identitet, kulturarv og fremtiden for det dansk-tyske samarbejde.
Jaruplund er et sted, hvor historie, kultur og nutid mødes i et inspirerende læringsmiljø, der hylder åbenhed og mangfoldighed.
Arrangementer
Jaruplund højskole har i samarbejde med Støttekredsen for Jaruplund Højskole åbnet for muligheden for, at Sydslesvigere og andre interesserede fra lokalområdet, kan overvære og deltage i diverse foredrag, sangaftner og andre arrangementer på Jaruplund Højskole. Der er løbende gennem hele året en række arrangementer, som du kan læse mere om, ved at klikke på kassen herunder, hvor du også har mulighed for direkte at tilmelde dig den pågældende aktivitet. Vi glæder os til at byde dig velkommen.
Kurser
Jaruplund Højskole tilbyder en masse spændende korte og lange kurser samt rejser, som du alt sammen kan læse meget mere om, ved at klikke på nedenstående. Vores korte kurser (af en til to ugers varighed)varierer med emner som Opera, Sydslesvigs historie og natur, kor, Grundtvig, positiv psykologi, kunst, kanaler og vandveje, golf, cykel- og vandreture til familie højskole.
Udlejninger
Det er muligt at leje sig ind på Jaruplund Højskole i kortere og længere perioder. Det kan være i forbindelse med et højskoleophold for en gruppe arrangeret i fællesskab med højskolens personale eller til afholdelse af stævner, møder eller konferencer. Højskolen er velindrettet med 51 senge fordelt på ny renoverede værelser (20 enkeltværelser og 14 dobbeltværelser med toilet og bad på værelserne) samt tre ny renoverede enkelt værelser der er fælles om et bad og toilet. Herudover alle moderne hjælpemidler.
På dansk i Tyskland
Jaruplund Højskole ligger i Tyskland, 10 kilometer syd for den danske grænse og lige op ad Flensborg. Vi er en dansksproget højskole med internationalt udsyn lige midt i det historiske Sydslesvig. Her kan du lære det Tyskland at kende, som Danmark er nabo til og har fælles historie med.
Det kan du hos os
På højskolen får du viden, indsigt, tid og rum til at fordybe dig i det faglige og til at finde din egen stemme i fællesskabet. Undervisningen er meget dialog baseret, og du lærer forskellige færdigheder, værktøjer og teknikker. Dels nogle helt praktiske, som du kan bruge i din
uddannelse eller arbejdsliv efter højskolen. Dels nogle mere generelle, som giver dig et stærkere ståsted i forhold til, hvem du er, hvad du kan og hvad du vil.
Flensborg
Flensborg kan nås på cykel fra højskolen. Der er ca. 7 km til havnen, som er byens centrum. Byen har godt 85.000 indbyggere, hvoraf ca. 25.000 regnes til det danske mindretal. Flensborg har skønne, gamle gader med spændende butikker, hyggelige caféer, diskoteker og koncertsteder. Der er et stort, dansk bibliotek, moderne svømmehal og så selvfølgelig ”Hölle Nord”, Campushalle, hvor SG Flensburg-Handewitt spiller deres håndboldkampe for fulde huse.
Vil du gerne vide mere om alle vores spændende tilbud? Tilmeld dig vores nyhedsbrev