Programmering

Holdstart d. 14. januar til 02. juni 2018 og 11. marts til 02. juni 2018 (20 eller 12 uger) 

Du vil i dette kernefag få udviklet dine evner til at forstå og bruge computersproget som et instrument og værktøj til udvikling af elektronisk musik og grafik samt dit kreative projekt.

Med forskellige muligheder indenfor programmering beskæftiger du dig med datastrukturer, algoritmer og frameworks. Dermed lærer du det alfabet, som er nødvendig for implementering af en idé til virkelighed.

I flere mindre lektioner lærer du alt om loops, funktioner, metoder, variabler, objektorienteret  programmering og lige fra starten kommer du til at generere grafisk og auditiv output i form af lyd og billeder. Lektionerne lægger op til mange spændende eksperimenter. I gruppeprojekter udfordrer du dig selv og din gruppe. Derigennem kommer du til at se, hvordan projekter kan gennemføres i et team.

En vigtig ting du arbejder med i hele kursets forløb er din egen idé og dit eget projekt. Det kan være en lydkomposition, en eksperimentel lydinstallation, et helt unikt grafisk projekt eller en computeranimation. Der er (næsten) ingen grænser for, hvad du selv kan finde på. Idéen kan være noget du altid ville afprøve engang eller noget du udvikler på dit højskoleophold.

Dit færdige projekt bliver dokumenteret, udstillet og fremført i en udstilling eller i en koncert i slutningen af det lange kursus. Resultatet vil også være velegnet som bilag til en ansøgning, f.eks. til en videregående uddannelse.

Du skal gerne have en tidssvarende bærbar computer.
Som operativsystem kan du bruge Windows, macOS eller Linux.
Hvis du har elektroniske instrumenter bring dem gerne med.

Vi kommer til at arbejde med programmeringssprog som Java og C++
Du skal ikke nødvendigvis kunne programmere i forvejen, din interesse for området er basis for dit projekt.
Det vil være en fordel, hvis du har lyst til at arbejde struktureret og målrettet. Du bliver altid hjulpet hen ad vejen og efter behov. Du kommer til at analysere naturens og fysikkens fænomerer. Her kan du blive inspireret.

Du kommer i kontakt med et spændende netværk indenfor elektronisk og ny kunst.
Kurset kan til fordel f.eks. kombineres med musik eller kunst som andet kernefag, hvilket giver dig ekstra mulighed for at arbejde med de kunstneriske aspekter.

Underviser:

Roald Christesen, softwareudvikler, grafiker og elektronisk musiker.

Interesseret?

Har du nogle spørgsmål?

Du er altid velkommen til at kontakte os