Nytår på Jaruplund Højskole 2025/2026
Oplev samvær, foredrag, fællessang og udflugter i årets sidste dage samt en festlig nytårsaften 2025/26 på Jaruplund Højskole.
Den gamle havneby, Flensborg, byder på en spændende og omtumlet historie. Fra middelalderens livlige markeds handel til 1700 tallets storhedstid, med livlig havnetrafik til bl.a. Dansk Vestindien. Der vil være foredrag om byens historie og en eftermiddagstur med by rundvisning.
Kurset byder herudover på andre foredrag om bl.a. opera og filosofi, samt naturligvis om det danske mindretal i Sydslesvig før og nu.
Onsdag den 31. december er der foredrag fra kunstens verden og om året der gik. Sidst på eftermiddagen pynter vi op. Efter at vi har hørt Kong Frederiks nytårstale sætter vi os til bords. I løbet af aftenen er der hygge, sange og forskellige underholdende indslag. Kl. 24.00 byder vi 2026 velkommen med et glas bobler og fyrværkeri.
Torsdag den 1. januar 2026 er der mulighed for deltagelse i dansk nytårsgudstjeneste, og når koncertprogrammerne for Flensborg udgives, kan vi oplyse, om vi skal til koncert i Flensborg.
PRIS:
Per person i dobbeltværelse: Kr. 4.800,-
Per person i enkeltværelse: Kr. 5.200,-
Betaling (efter modtagelse af bekræftelse om plads) er senest fredag den 4. juli 2025
Ved tilmelding efter den 4. juli 2025 beder vi om, at det fulde beløb betales så snart som muligt, efter man har fået oplyst, at der er plads. Vores erfaring er, at Nytårskurset hurtigt bliver udsolgt, hvorefter vi opretter venteliste, som man har mulighed for at blive skrevet på. Såfremt man på et senere tidspunkt ikke ønsker at stå på ventelisten, bedes man sende en mail til jaruplund@skoleforeningen.org og oplyse, at reservationen på kurset ikke mere er aktuel.
Vi kan oplyse, at der er sengetøj, sengelinned og håndklæder på værelserne der alle er med bad og toilet.
Tilmelding til dette kursus - Gå til tilmelding nu
Program
Søndag d. 28. december
Fra kl. 15.00 ankomst og indkvartering
16.00 kaffe/te med hjemmebagte boller
17.00 Rundvisning på Jaruplund Højskole
19.30 Velkomst, præsentation og højskolesange
Mandag d. 29. december
09.00 Morgensamling om Jaruplund Højskole og det danske mindretal i
Sydslesvig v. forstander Karsten Dressø
10.15 Foredrag om havne- og grænsebyen Flensborg før og nu
13.30 Eftermiddagstur til Flensborg, byvandring og lidt tid på egen hånd
19.30 Fortællinger om rommens historie og romsmagning
Tirsdag d. 30. december
09.00 Morgensamling – om Carl Nielsens sange og symfonier v. Rigmor Eybye
10.15 Filosofi i praksis v. Lise Joern
14.00 Fra operaen og operettens verden v. Rigmor
19.30 Sangaften
Onsdag d. 31. december
09.00 Morgensamling
10.15 Foredrag – fra kunstens verden v. Ole Præstkær
14.00 ”Året der gik” foredrag v. Sebastian Bilinger
16.00 Vi pynter op til Nytårsaften
18.00 Kong Frederik den 10’s nytårstale
18.30 Nytårsmiddag
20.30 Nytårsfest med sange, fortællinger og underholdning
24.00 Det nye år 2026 bydes velkommen - Godt Nytår
Torsdag d. 1. januar 2026
08.30 – 10.00 Morgenmad
10.30 Årets første gåtur
13.00 Middagsmad
14.00 Nytårsgudstjeneste i Jaruplund Danske Kirke
18.00 Afslutningsmiddag og efterfølgende hyggeaften med sange og samtaler.
19.30 Koncert ved pianist Jesper Rene - Johan Sebastian Bach
Fredag d. 2. januar 2026
Afrejse efter morgenmaden