Nye cykelture i Sydslesvig - Historiske ruter

16.– 22. juni 2025

På dette cykelkursus cykler vi nye ruter i forhold til de tidligere meget populære cykelture rundt i Sydslesvig. Vi tager højskole- samværet og fortællingerne med ud i det historiske landskab, hvor historien udspillede sin gang for mange år siden. De daglige cykelture krydres med samvær, foredrag og gode dialoger på Højskolen.

Vi har tager udgangspunkt i historien og kommer omkring oldtiden, vikingetiden og verdenskrigene med besøg på nogle af de historiske steder og Museer, som vi kommer forbi.

Vores første rute tager udgangspunkt fra Jaruplund Højskole (JH) og ind over halvøen Angels kuperede terræn, gennem slagmarkerne ned til Isted og op gennem terrænet via Oversø Kirke, Sankelmark, Arnkil Oltidspark og Oksevejen (hærvejen) retur til JH.

Den næste rute udgår også fra Jaruplund Højskole og denne gang sydvest på ned gennem det mere flade landskab vest for Angel for at slutte ved Dannevirke museet som vi besøger, inden turen går retur med bus til Højskolen.

På tredje cykeldag, står cyklerne klar til os ved Dannevirke. Vi cykler mod vest langs ”Hovedvolden”, krydser ”Krumvolden” og runder Hollingstedt, cykle retur til Hedeby, syd om Dannevirke og Schleswig. Hedeby museeum besøges inden vi igen hentes med bus.

Næstsidste tur går fra Hedeby ud langs sydsiden af Slien til Eckernförde og retur over Müssunde. Ind gennem Slesvig, rundt om det inderste af Slien og videre til Hedeby.

Her sætter vi cyklerne på lastbilen og bussen tager os retur til Jaruplund Højskole

Den sidste tur tager igen udgangspunkt fra Jaruplund Højskole (JH). Denne gang går turen vest om Flensborg over Ellelund grænse- overgang, op gennem Frøslev plantage, hvor vi besøger Frøslevlej- rens museum. På vejen retur krydses grænsen ved en ny lille for at cykle en del op og ned gennem Flensborg. Retur op ad bakke til JH.

Det endelige program gennemgås den første aften på højskolen.

De fleste ruter er på cykelstier og små mindre befærdede veje, så sikkerheden er i top. Vi anbefaler, at alle cykler med cykelhjelm og medbringer egen cykel, cykellås, vandflaske samt egen madkasse til den daglige frokost, som vi smører ved morgenmaden og nyder ude på ruterne. Cyklister med elcykler er også meget velkomne. Ruternes længde vil variere mellem 40 og 60 km fordelt over 6 til 7 timer med pauser, så vi sikrer, at alle kan være med.

Pris:

Pr. person i dobbeltværelse med eget bad og toilet: kr. 5.900,-

Pr. person i enkeltværelse med eget bad og toilet: kr. 6.300,-

Kurset gennemføres af kursusleder Karsten B. Dressø og kollegaerne på Jaruplund Højskole.

Tilmelding til dette kursus - Gå til tilmelding nu

Program

Mandag d. 16. juni

15.00 - 17.00 Ankomst, indkvartering, kaffe/te og hjemmebagte boller

17.00 Rundvisning på Jaruplund Højskole

18.00 Aftensmad

19.00 Velkomst og præsentation samt ugens program med gennemgang af cykelruterne

 

Tirsdag d. 17. juni (Vi cykler ca. 57 km)

08.00 Morgenmad og smøre madpakker

09.00 Morgensang ved flagstangen, hvorefter vi cykler fra Jaruplund Højskole og Ind over halvøen Angels kuperede terræn og gennem slagmarkerne ned til Isted og op gennem terrænet via Oversø Kirke, Sankelmark, Arnkil Oltidspark og Oksevejen(hærvejen) retur til Jaruplund Højskole.

18.00 Aftensmad

19.00 Foredrag: Jaruplund Højskole og mindretallet – ”Hvor er jeg landet” og hyggeligt samvær v. Karsten

 

Onsdag d. 18. juni (Vi cykler ca. 45 km)

08.00 Morgenmad og smøre madpakker

09.00 Morgensang ved flagstangen. Vi cykler sydvest på ned gennem det flade landskab vest for Angel for at slutte ved Dannevirke museet som vi besøger, inden bus retur til JH.

18.00 Aftensmad

19.30 Rommens historie, romsmagning v. Signe og Karsten

 

Torsdag d. 19. juni (Vi cykler ca. 54 km)

08.00 Morgenmad og smøre madpakker

09.00 Morgensang ved flagstangen og bus til Dannevirke, hvorfra vi cykler mod vest langs Hovedvolden, krydser Krumvolden og runder Hollingstedt for at cykle retur til Hedeby syd om Dannevirke og Schleswig. Hedeby museum besøges inden vi igen hentes med bus.

18.00 Aftensmad

19.30 Sangaften med sange og fortællinger fra Højskolesangbogen

 

Fredag d. 20. juni (Vi cykler ca. 40 km)

08.00 Morgenmad og smøre madpakker

09.00 Morgensang ved flagstangen og kørsel med bussen til Hedeby. Vi cykler herfra langs sydsiden af Slien til Eckernförde og retur over Müssunde. Ind gennem Slesvig, rundt om det inderste af Slien og videre til Hedeby. Her sætter vi cyklerne på lastbilen og bussen tager os retur til Jaruplund Højskole, i alt ca. 40 km

18.00 Aftensmad

19.30 Foredrag om Sydslesvig, Det danske mindretal m.m. ved Sebastian Billinger.

 

Lørdag d. 21. juni (Vi cykler ca. 56 km)

08.00 Morgenmad

09.00 Morgensang ved flagstangen, hvorefter vi cykler ugens sidste tur. Denne gang går turen vest om Flensborg over Ellelund grænseovergang, gennem Frøslev plantage, til Frøslevlejren. Vi besøger museet og på vejen retur cykle vi ind forbi de tidligere arbejder bygninger ved Kobbermølle museum, der blev bygget af Christian den IV. Herefter går turen en del op og ned ad bakker, forbi Istedløven og retur til Jaruplund Højskole.

18.00 Afslutningsmiddag

19.30 Hyggeaften, højskolesange og fortællinger

 

Søndag d. 22. juni

08.00 Morgenmad og afrejse efter morgenmad kl. 09.00

 

Ret til ændringer i programmet forbeholdes

Tilmelding til dette kursus - Gå til tilmelding nu