Familiehøjskole - ”Tag med Marco Polo til verdens ende”
01. – 07. juli 2024
Grib øjeblikket og nyd gode oplevelser med dine børn og/eller børnebørn i fællesskab med andre familier. I år skal vi nemlig på langfart, når vi rejser i eventyreren Marco Polos fodspor fra Venedig over Jerusalem, Mongolernes steppeland og hele vejen til Kinas land. Undervejs møder vi folkeslag med andre skikke end vores, vi går på opdagelse i deres mad og kultur, og slutter ugen af med et festmåltid af en anden verden.
Jaruplund Højskole har dejlige rammer både ude og inde til fælles aktiviteter og samvær.
Der vil være aktiviteter for børn og voksne sammen og enkelte programpunkter, hvor de voksne har foredrag, mens børnene har gang i leg og spil.
I løbet af ugen oplever vi østens folkeslag gennem værkstedsaktiviteter, hvor man kan lave punge og smykker i læder og skind, man kan væve bælter og lave armbånd og udsmykke klædedragter. Der vil være udfordringer for alle aldre.
En af dagene tager vi på sejltur på Sliens vande og besøger Vikingemuseet Hedeby. Og så skal vi besøge en klatrepark i skoven, hvor der også er udfordringer for alle aldre.
Udover de mange aktiviteter vil der være tid til samtaler og leg med nye venner.
Børn fra 6 år.
Pris:
Per person kr. 5.200,-
Børn under 14 år kr. 2.600,-
Vi råder over 14 dobbeltværelser og 22 enkeltværelser, og på både dobbelt- og enkeltværelser kan der suppleres med madrasser på gulvet. Værelserne bliver fordelt efter ”først til mølle” – princippet, så hvis I ønsker et eller flere dobbeltværelser til en større familie, råder vi jer til at være tidligt ude med tilmeldingen.
Praktisk info: Hvis børnene har lyst til at være med til at overnatte en nat i teltlejren, så medbring gerne sovepose og liggeunderlag
Kursusleder: Højskolelærer Ditte Kröner
Tilmelding til dette kursus - Gå til tilmelding nu
Program
Mandag d. 01. juli
15.00 – 17.00 Ankomst og indkvartering, kaffe/te/saft og friskbagte boller
17.00 Rundvisning på højskolen
18.00 Aftensmad
19.30 Velkomst, sang og præsentation
Tirsdag d. 02. juli
09.00 Morgensamling – om Marco Polos rejser
10.00 Vi starter vores rejse med en tur over søen i både, for dem der har lyst. Resten af os tager turen over stepperne til Jerusalem
10.30 Opbygning af vores teltlejr og andre aktiviteter
12.00 Middagsmad
14.00 – 17.00 Aktiviteterne fortsætter, bålmad, kanotur, bue og pil mm
18.00 Aftensmad
19.30 Sang for alle
Onsdag d. 03. juli
09.00 Morgensamling – om Djengis Kahn og Mongolernes storrige på Stepperne
10.00 Tur til Slien, vi tager på sejltur. Madpakker til frokost, efter frokost besøger vi Vikingemuseet Hedeby, hvor vi indtager eftermiddags kaffe/te/saftevand og kage
18.00 Aftensmad på højskolen
19.30 Filmaften for alle
Torsdag d. 04. juli
09.00 Morgensamling – om Kinas kejsere og Den forbudte By
10.15 – 11.45 Værksteder og aktiviteter i Kinas land
14.00 – 17.00 Aktiviteterne fortsætter…
19.30 Voksne: Foredrag om Sydslesvig og det danske mindretal
Børn: Leg og spil i haven
Fredag d. 05. juli
09.00 Morgensamling
10.00 Afgang til klatreparken i skoven ved Eckernförde
15.00 Tilbage på højskolen
16.00 Høvdingeboldturnering
18.00 Aftensmad på højskolen
19.30 Bål, sang og snobrød i haven – hvem vil overnatte i teltlejren?
Lørdag d. 06. juli
09.00 Morgensamling
10.15 – 11.45 Værkstederne afsluttes
13.00 Tur til Flensborg, vi besøger eksperimentariet ”Phänomenta”, og der er tid på egen hånd i byen
16.30 Tilbage på højskolen
18.00 Fest- og afslutningsaften – Ristaffel, hvem kan håndtere at spise med pinde?
Søndag d. 07. juli
09.00 Kort morgensamling – herefter afrejse
09.15 Afgang med bus til Kliplev for dem, som rejser med tog
Ret til ændringer i programmet forbeholdes