Jaruplund Højskole tilbyder

Arrangementer

Jaruplund højskole har i samarbejde med Støttekredsen for Jaruplund Højskole åbnet for muligheden for, at Sydslesvigere og andre interesserede fra lokalområdet, kan overvære og deltage i diverse foredrag, sangaftner og andre arrangementer på Jaruplund Højskole. Der er løbende gennem hele året en række arrangementer, som du kan læse mere om, ved at klikke på kassen herunder, hvor du også har mulighed for direkte at tilmelde dig den pågældende aktivitet. Vi glæder os til at byde dig velkommen.

Kurser

Jaruplund Højskole tilbyder en masse spændende korte og lange kurser samt rejser, som du alt sammen kan læse meget mere om, ved at klikke på nedenstående. Vores korte kurser (af en til to ugers varighed)varierer med emner som Opera, Sydslesvigs historie og natur, kor, Grundtvig, positiv psykologi, kunst, kanaler og vandveje, golf, cykel- og vandreture til familie højskole.

Udlejninger

Det er muligt at leje sig ind på Jaruplund Højskole i kortere og længere perioder. Det kan være i forbindelse med et højskoleophold for en gruppe arrangeret i fællesskab med højskolens personale eller til afholdelse af stævner, møder eller konferencer. Højskolen er velindrettet med 51 senge fordelt på ny renoverede værelser (20 enkeltværelser og 14 dobbeltværelser med toilet og bad på værelserne) samt tre ny renoverede enkelt værelser der er fælles om et bad og toilet. Herudover alle moderne hjælpemidler.

Læs mere

Korte kurser

Læs mere

Dänisch Kurse

Læs mere

Udlejning

Læs mere

Arrangementer

Læs mere

Tidligere elever siger

“Jeg fik oplevelser og venskaber ud over grænser”

Kristine Tidligere elev på Jaruplund Højskole

“Du behøver ikke at være høj for at gå på Jaruplund Højskole, for det bliver du automatisk! Et godt sted at være og et godt sted at lære. Det er Jaruplund Højskole.”

Søren Tidligere elev på Jaruplund Højskole nu rejseguide i Europa

”Skolen har virkelig gode faciliteter, både
til undervisning og fritid. Og de adskillige ture, vi tog på, var et godt supplement til hverdagsundervisningen og en chance for at se en masse spændende steder.”

Artur Tidligere elev på Jaruplund.

”Jeg tog næsten alle de fag, skolen tilbød, og lærte en masse. Jeg prøvede ting, jeg ikke havde prøvet før, f.eks. bueskydning, tegning, skuespil og at spille trommer og guitar.”

Sofia Tidligere elev på Jaruplund.

”Opholdet på Jaruplund er en af de bedste oplevelser, jeg har haft. Det var en kæmpe oplevelse at møde folk fra alle mulige lande.”

Line Tidligere elev på Jaruplund.

”Vi havde det sjovt sammen – tog på ture, holdt fester, gik til koncerter, fiskede, shoppede osv. Nogle af os lavede vores eget band, som gav fire-fem koncerter på forskellige skoler.”

Anton Tidligere elev på Jaruplund.

Lidt om Jaruplund Højskole

På dansk i Tyskland

Jaruplund Højskole ligger i Tyskland, 10 kilometer syd for den danske grænse og lige op ad Flensborg. Vi er en dansksproget højskole med internationalt udsyn lige midt i det historiske Sydslesvig. Her kan du lære det Tyskland at kende, som Danmark er nabo til og har fælles historie med.

Det kan du hos os

På højskolen får du viden, indsigt, tid og rum til at fordybe dig i det faglige og til at finde din egen stemme i fællesskabet. Undervisningen er meget dialog baseret, og du lærer forskellige færdigheder, værktøjer og teknikker. Dels nogle helt praktiske, som du kan bruge i din
uddannelse eller arbejdsliv efter højskolen. Dels nogle mere generelle, som giver dig et stærkere ståsted i forhold til, hvem du er, hvad du kan og hvad du vil.

Flensborg

Flensborg kan nås på cykel fra højskolen. Der er ca. 7 km til havnen, som er byens centrum. Byen har godt 85.000 indbyggere, hvoraf ca. 25.000 regnes til det danske mindretal. Flensborg har skønne, gamle gader med spændende butikker, hyggelige caféer, diskoteker og koncertsteder. Der er et stort, dansk bibliotek, moderne svømmehal og så selvfølgelig ”Hölle Nord”, Campushalle, hvor SG Flensburg-Handewitt spiller deres håndboldkampe for fulde huse.

Læs mere

Find os på de sociale medier

instagram
facebook
Twitter

Hvad laver vi

Vi tror grundlæggende på, at ”du kan alt – du har bare ikke lært det endnu”, og vi vil gerne give dig inspiration og afsæt til fremtiden – i et uforglemmeligt fællesskab.  Højskolen har udover foredragssal og undervisningslokaler, fitnesslokale, sauna, gymnastiksal, café/pejsestue og biograf, som alle er populære lokaler at benytte om aftenen. Fredagen og weekenderne er med tværgående projekter og mange spændende ture til Danmark og rundt i Tyskland.

Skolen fra sø siden

Vil du gerne vide mere om alle vores spændende tilbud? Tilmeld dig vores nyhedsbrev

    Nyhedsbreve

    Nyhedsbrev december 2024 Kære medlem af Støttekredsen og modtager af Jaruplund Højskoles nyhedsbrev. Året 2024 har igen været et rigtig dejligt år for Jaruplund Højskole. Alt tyder på, som du kan læse mere om i […]

    Marts 2024

    December 2023