Vandringer i historiens fodspor i Berlin og Potsdam

5. oktober - 11. oktober 2020

På dette vandrekursus løftes vi rundt i Berlin og Postdam af historiens vingesus suppleret med det nyeste inden for europæisk arkitektur. Efter en kort introduktion til kurset og en god nats søvn på Jaruplund Højskole kører vi i samlet flok til Berlin, hvor vi umiddelbart efter ankomsten og indlogering, begiver os til fods, ud på den første guidede tur. Vi følger East side Gallery over Oberbaumbrücke til Markthalle, hvor vi får mulighed for at købe aftensmad fra forskellige typer køkkener. Efter aftensmaden går turen videre til Engelbecken, hvor vi følger markeringen af, hvor Berlinmuren tidligere var opført, og den fører os til ”Tjek point Charlie” og videre til Postdamer Platz. Her runder vi dagen af med forskellige muligheder enten som gruppe eller på egen hånd. Næste dag vandrer vi i områderne omkring Kurfürstendam, Gedächtniskirche, Wittenbergerplats, Tiergarten, Siegessäule og Philharmonien samt Panoramapunkt på Potsdammer Platz. Efter fælles frokost videre forbi Denkmal, Brandeburger Tor og via Unter den Linden til Friedrichstrasse, Gendarmermarkt, Museumsøen og vi slutter dagen af på Hackerscher Makt. Der vil være mulighed for på egen hånd at besøge museum.

Torsdag tager vi toget til Potsdam og begiver os indledningsvis på en guidet tur gennem Potsdam og ud til bl.a. Sanssouci Slottet, hvorfra vi går tilbage og bl.a. ser the huset i parken. Efter en sen frokost/tidlig aftensmad går vi tilbage til stationen og tager toget retur til Berlin. Fredag vandrer vi fra Hauptbahnhof , via Deutcher Bundestag, Mauer museum, det jødiske kvarter og Hackesche Höfe (de 8 sammenhængede gårde) og går videre til Alexander Platz, hvor vi slutter. På turen vil vi spise frokost sammen. Stedet vil være en overraskelse efter anbefaling fra tidligere kursister. Efter turen vil der måske være tid til en sejltur på Spree, AquaDom eller museumsbesøg alt efter kursisternes interesser. Lørdag går turen atter retur til Jaruplund Højskole, hvor vi afslutter ugen med festmiddag og sange fra højskolesangbogen.

Vandreturerne vil komme igennem parker, små og store grønne områder, såvel ny som gammel bebyggelse og vandreturene vil have forskellig længde og være mellem 10 til 13 km dagligt samt en enkelt dag op til 16 km. Da alle udstyres med egen billet til U og S Bahn, mens vi er i Berlin, kan turene kortes af individuelt. Der vil også enkelte dage være indlagt tid med mulighed for på egen hånd at udforske forskellige museer, cafeer, sejltur og seværdigheder eller andet af interesse.

I prisen er indeholdt følgende: Turen til og fra Berlin, overnatning, billetter til U og S Bahn samt entre til besøg på turene, guidet tur i Potsdam, måltiderne på højskolen og madpakke til turen til Berlin, morgenmad på hotellet, et dagligt måltid/madpakke i Berlin (inkl. drikkevarer hvor vi spiser sammen), madpakke til turen hjem til højskolen og billet til showet fredag aften.

Der vil være et max deltager antal på 23 kursister. Kursusleder Karsten Dressø

 

Pris:

Pr. person i dobbeltværelse kr. 7.850,-

Pr. person i enkeltværelse kr. 8.300,-

Tilmelding til dette kursus - Gå til tilmelding nu

Det fulde program

Mandag d. 5. oktober

16.00 Ankomst til Jaruplund Højskole, indkvartering og kaffe/te

17.00 Rundvisning på højskolen

18.00 Aftensmad

19.30 Velkomst og præsentation af gruppen og ugens program suppleret med sange fra højskolesangbogen

 

Tirsdag d. 6. oktober

Efter morgenmaden, hvor vi har mulighed for at smøre madpakker, er der kørsel til Berlin med ankomst ca. 6 timer senere. Herefter indkvarteres vi omkring Zoologischer Garden, får udleveret kort over Berlin og tager S bahn til Ostbahnhof, hvorfra vi begiver os ud på den første vandretur jf. beskrivelsen ovenfor. Aftensmad for egen regning. Forventet hjemkomst til hotellet klokken 21.00

 

Onsdag d. 7. oktober

08.00 Morgenmad på hotellet

09.00 Dagens vandretur påbegyndes direkte fra hotellet jf. ovenstående beskrivelse, og vi oplever såvel parken, historiske bygninger som ny arkitektur og ser Berlin fra toppen af Panoramapunkte. Vi spiser samlet frokost. Sidst på eftermiddagen og aftenen er med mulighed for tid på egen hånd.

 

Torsdag d. 8. oktober

08.00 Morgenmad på hotellet og herefter ca. kl.

09.00 tager vi toget til Potsdam med efterfølgende guidet bustur og vandring rundt i Potsdam. Vi har madpakke med og forventer at spise sen frokost/tidlig aftensmad sammen på restaurant i Potsdam.

 

Fredag d. 9. oktober

08.00 Morgenmad på hotellet og herefter kl.

09.00 tager vi toget til Hauptbahnhof, hvorfra vi begynder den fjerde vandretur, jf. beskrivelsen ovenfor. Om eftermiddagen forskellige valgmuligheder alt efter kursisternes ønsker. Det beslutter vi på dagen.

 

Lørdag d. 10. oktober

Efter morgenmaden og udlevering af madpakke går turen retur til Jaruplund. Såfremt der er tid og lyst til det, vil der være mulighed for en lille vandretur i området omkring Jaruplund Højskole

18.00 Afslutningsmiddag

19.30 Afslutningsaften med indslag og sange fra højskolesangbogen.

 

Søndag d. 11. oktober

10.00 Afrejse efter morgenmad

 

Ret til ændringer i programmet forbeholdes
Tilmelding til dette kursus - Gå til tilmelding nu