Udeliv med spejder og udelivsentusiast Birgitte Damkjer

11. – 17. september 2023

I denne uge skal vi udfordre os selv på at være udenfor i naturen det meste af tiden. Vi skal lave et udekøkken med borde, bænke og små “komfurer” ved vores shelterplads, så vi har en arbejdsplads i løbet af ugen. Vi øver os i at lave mad over bål, så vi kan afslutte med et brag af en hjemmegjort treretters menu over bål. Vi tager på sanketur og lærer om vilde svampe og urter i skov og på strand. For natteravnene skal vi på en mørketur i natten, hvor vi skal bruge sanserne til at opleve naturens vidunderlige forskelligheder. For de friske skal vi overnatte udenfor i shelter.

Undervejs skal vi udfordre os selv og vores hænder, vi skal lave grøn sløjd, som går ud på at arbejde i frisk træ. Så du må gerne tage en lomme-/snittekniv med, hvis du har sådan en. Vi lærer også at slibe knive, så den kan klare arbejdet. Du er velkommen til at tage egne nørkleprojekter med, dit strikketøj etc.

Kurset henvender sig både til dig, der er helt ny i udelivet og til dig, der har prøvet at vandre og at sove ude. Det er for dig, der vil udfordres og udfordre dine grænser. Og for dig som mangler nogen at være sammen med i naturen, som gerne vil skabe et udelivsnetværk på tværs af landet.

Vores fokus i kurset er at have det rart udendørs, vi vil have det gode liv med lækker mad og skønne oplevelser med andre mennesker. Det er vigtigt for os at sige, at man kan være med på kurset uanset niveau og erfaring med udeliv. Vi sætter pris på at være i naturen på alle tider af året, men vi er alle forskellige, og du sætter selv reglerne for, hvor ekstrem din oplevelse skal være, og hvornår du er tilpas i naturen.

Medvirkende: Udelivsentusiast og pædagog Birgitte Damkjer, kursusleder højskolelærer Ditte Kröner

Pris pr. person i dobbelt-/enkeltværelse: kr. 4.995,-/kr. 5.295,-

Tilmelding til dette kursus - Gå til tilmelding nu

Program

Mandag d. 11. september

12.00 - 1 4.00 Ankomst

13:00 Afhentning med bus i Kliplev

14.00 Vi bygger bålplads og udekøkken og tænder bål til kaffe på tre måder og laver kage over bål

18.00 Aftensmad

19.30 Præsentation af ugens program og aftenhygge foran bålet, tag gerne dit strikketøj med

 

Tirsdag d. 12. september

07.00 For de morgenfriske - frivillig yoga i salen

08.00 Morgenmad 

09.00 Morgensamling: “Hvor er du landet?” ved Forstander Karsten Dressø

10.00 Sanketur - Vi skal ud og finde naturens gaver med en Svampeekspert

12.00 Frokost - Vi har madkurven med i skoven 

14.00 Vi laver tilbehør til aftensmaden med de ting, vi har fundet i naturen

18.00 Aftensmad 

19.30 Aftenforedrag: "De slesvigske krige – genforeningen" v højskolelærer Jonas Voss

 

Onsdag d. 13. september

07.00 For de morgenfriske - frivillig yoga i salen

08.00 Morgenmad - smøre madpakke

09.00 Kort Morgensamling med sang

09.30 Afgang med bus til Flensborg, hvor vi skal sejle på Flensborg fjord

16.00 Eftermiddagsforedrag: “Udeliv et udstyrsstykke? - om at vælge det rigtige udstyr” ved Liv Damkjer

18.00 Aftensmad

19.30 Sangaften ved Rigmor Eybye

 

Torsdag d. 14. september

07.00 For de morgenfriske - frivillig yoga i salen

08.00 Morgenmad

09.00 Morgensamling: “Naturen som værested - Perspektiver på udelivets historie” ved Birgitte Damkjer

10.00 Ved bålpladsen, vi tænder bål og gør klar til at bage pizzaer til frokost

12.00 Vi spiser vores lækre hjemmelavede pizzaer 

14.00 Eftermiddagens program står på grønsløjd, det handler om at arbejde i frisk træ, vi bygger videre på vores udekøkken og vores bålkomfurer

18.00 Aftensmad

19.30 Aftenhygge med nørklerier, mulighed for foredrag sammen med vandregruppen

 

Fredag d. 15. september

07.00 For de morgenfriske - frivillig yoga i salen

08.00 Morgenmad - smøre madpakke

09.00 Morgensamling: “Biotopen Jaruplund” ved højskolelærer Jonas Voss

10.00 “Turen går ud i det blå” - Vi drager på vandreheik og udeovernatning - Vores oppakning bliver kørt til shelteren

16.00 Vi laver aftensmad over bål 

20.00 Dem der ikke har lyst til at overnatte i shelter bliver hentet og kørt tilbage til højskolen

 

Lørdag d. 16. september

08.00 Morgenmad

09.00 Vi bliver hentet og kørt hjem til højskolen

10.00 Formiddagskaffe og en bolle, en enkelt sang

11.00 Dagens projekt “Det store festmåltid” - Vi skal selv lave en festmiddag bestående af 3 retter. 

12.00 Frokost

14.00 Vi fortsætter med middagen

19.00 Festmiddag med sjove indslag og sang

Festmiddagen:

● Forret: Varmrøget laks med fladbrød og friskost, og urter

● Hovedret: Rådyr/krondyr, lam, vildsvin, grøntsager over bål, salat med årstidens grøntsager

● Dessert: Æblekage med flødeskum og nødder 

 

Søndag d. 17. september

Afrejse efter morgenmaden

09.00 Bus til Kliplev for dem, som rejser med tog

 

Ting der kan være gode at have med:

Når vi skal være udenfor i en uge i træk, er det vigtigt, at vi er klædt ordentligt på. Vi anbefaler, at man tager flere lag tøj på. Så man kan tage lag af og på, alt efter hvad man arbejder med og hvor varm man bliver.

Et godt sæt uldundertøj eller to er guld værd, ligesom en uldsweater og en vindtæt jakke gør hele forskellen en kold efterårsmorgen. Regntøj og gummistøvler til de meget våde dage, kan man ikke komme udenom, men når man arbejder ved bål, er det godt at have tøj på, der er lavet af uld og bomuld, som ikke smelter, hvis en glød skulle springe på én.

Det kan betale sig at have flere par gode sko med, de må gerne være lidt store i det, så der er plads til et par ekstra strømper. Strømper må man ikke spare på, når man pakker, et par tørre strømper kan gøre hele forskellen på, om man fryser eller har det rart udenfor. Tænk også i uld og bomuld, når det gælder strømperne. En hue der holder på den varme, der stiger op ad er også god at have samt et halstørklæde.  

● Tøj og tæppe der gerne må lugte af røg

● Tænk i lag på lag tøj

● Når man er ude hele dagen kan man blive kold, så hav altid en ekstra trøje med

● Regntøj, gummistøvler

● Gode vandresko/løbesko

● Uldtøj

● Uldundertøj

● Nok par strømper

● Hue, halstørklæde og vanter

● Et siddeunderlag

● Et tæppe til bålhygge om aftenen

● Hvis du vil være med til at sove i shelter: Så liggeunderlag og sovepose.

● Turtaske

● Lommelygte/pandelampe

● Lomme-/Snittekniv, hvis du har sådan en, ellers kan du låne

● Arbejdshandsker eller havehandsker

 

Ret til ændringer i programmet forbeholdes

Tilmelding til dette kursus - Gå til tilmelding nu