Sommercykelture – Tur de ”France”, Flensborg, Vadehav og Østersøen

Vi har på dette cykelkursus samlet fem andre smukke cykelruter i Nord- og Sydslesvig. Vi har specielt udvalgt disse ruter, så vi kommer rundt i et meget varieret landskab, der kendetegner dette historiske og naturskønne område.

På vores første tur cykler vi fra højskolen og oplever det kuperede område og den smukke natur omkring Flensborg by. Vi cykler på den vestlige side gennem skov og kuperet landskab helt op til grænsen og følger den mod øst til Wassersleben. Vi fortsætter langs strandpromenaden og følger fjorden rundt og ud på den østlige side af Flensborg samt retur til Jaruplund gennem en anden type natur. På anden dagen begiver vi os mod vest til Husum, og kommer ud i det flade marskland. Via Roter Haubarg cykler vi gennem det flade landskab til Hoyerswort og Tønningen for at enden dagens rute ved Eider dæmningen. Torsdag cykler vi en del af ”Tur de France 2022” rutens 3. etape. Vi begynder lidt vest for Haderslev og cykler gennem Tønning Mølle, Pamhuleskoven og videre ud til ”Tur de France” ruten der tager os til østkysten og over Løjtland til Aabenraa. Derefter er vi fredag retur i et andet marsk og strand område end om onsdagen, når vi fredag cykler fra Ejder dæmningen på ydersiden af digerne og op gennem Sankt Peter Ording, for at enden ruten med en lille overraskelse i Garding. Ugens sidste cykeltur tager os mod sydøst, hvor vi tager udgangspunkt fra Christianslyst. Her cykler vi cykler ned til Slien og følger denne til Arnæs, videre til Kapplen, ud til Olpnitz og Wiedefelder Strand ved Østersøen. Herfra op til Slien som vi følger op over den ny renoverede klapbro ved Lindaunæs og videre til Christianslyst. Her samles vi op og køres retur til Jaruplund Højskole. Alt efter vejr og vind kan ruternes rækkefølge ændres. Det endelige program gennemgås den første aften på højskolen.

De fleste ruter er på cykelstier og små mindre befærdede veje, så sikkerheden er i top. Vi anbefaler, at alle cykler med cykelhjelm og medbringer egen cykel. Cyklister med el- cykler er også meget velkomne. Ruternes længde vil variere mellem 40 og 60 km fordelt over 6 til 7 timer med pauser, så vi sikrer, at alle kan være med.

Kursusleder er Karsten B. Dressø

Pris: pr. person i dobbelt-/enkeltværelse med bad og toilet er kr. 6.300,-/6.800,-

 

Tilmelding til dette kursus - Gå til tilmelding nu

Program

Mandag d. 6. juli

15.00 - 17.00 Ankomst og indkvartering, kaffe/te og hjemmebagte boller

17.00 Rundvisning på Jaruplund Højskole

18.00 Aftensmad

19.30 Velkomst og præsentation samt ugens program med gennemgang af cykelruterne

 

Tirsdag d. 7. juli (vi cykler ca. 44 km)

08.00 Morgenmad og mulighed for at smøre madpakker

09.00 Morgensamling ved flagstangen

09.10 Tur de Flensborg - Vi cykler fra højskolen og oplever det kuperede område og den smukke natur omkring Flensborg by. Turen går gennem skov og kuperet landskab helt op til grænsen, følger den mod øst til Wassersleben. Vi fortsætter langs strandpromenaden og følger fjorden rundt og ud på den østlige side af Flensborg samt retur til Jaruplund. Turens længde ca. 44 km

18.00 Aftensmad

19.45 Foredrag: Jaruplund Højskole og mindretallet – ”Hvor er jeg landet” og hyggeligt samvær v. Karsten

 

Onsdag d. 8. juli. (Vi cykler ca. 49 km)

08.00 Morgenmad og mulighed for at smøre madpakker

09.00 Morgensamling ved flagstangen og kørsel til Husum

10.15 Husum – Eider dæmningen - Vi køres til Husum, hvor cyklerne er stillet op og klar til os. Herefter cykler vi gennem det flade marskland, via Roter Haubarg cykler til Hoyerswort og Tønningen for at ende ved Eider dæmningen. Turens længde ca. 49 km

18.00 Aftensmad

19.30 Rommens historie, romsmagning v. Karsten og Signe

 

Torsdag d. 9. juli (Vi cykler ca. 48 km)

07.00 Morgenmad og mulighed for at smøre madpakker

08.00 Morgensamling ved flagstangen og kørsel til Haderslev

09.00 ”Tur de France” 2022 del af 3. etape - Vi køres op til Haderslev og begynder cykelturen lidt vest for motorvejen. Turen går gennem Tønning Mølle, Pamhuleskoven og videre ud til ”Tur de France” ruten syd for Haderslev, hvor vi følger denne til østkysten og over Løjtland til Aabenraa. Turens længde er ca. 48 km.

18.00 Aftensmad

19.30 Sangaften med sange fra højskolesangbogen

 

Fredag d. 10. juli (Vi cykler ca. 48 km)

07.00 Morgenmad og mulighed for at smøre madpakker

08.00 Morgensamling ved flagstangen

09.15 Eider dæmningen til Garding - Vi sætter os på cyklerne som atter er klar til os og cykler fra Eider dræningen på asfalterede cykelstier på ydersiden af digerne og op gennem Sankt Peter Ording, for at enden ruten med en lille overraskelse i Garding. Turens længde ca. 48 km

19.30 Let anretning og foredrag om Sydslesvig og Grænselandets historie

 

Lørdag d. 11. juli (Vi cykler ca. 55 km)

07.00 Morgenmad og mulighed for at smøre madpakker

08.00 Morgensamling ved flagstangen og kørsel til Christianslyst

08.45 Christianslyst, Arnis, Kappel, Olpniz ved Østersøen og retur til Christianslyst - Vi køres til Christianslyst, hvor cyklerne er klar til os. Vi cykler ned til Slien og følger denne til Arnæs, videre til Kapplen, ud til Olpnitz og Wiedefelder Strand ved Østersøen. Herfra op til Slien som vi følger på Sydsiden til den ny renoverede klapbro ved Lindaunis og retur til Christianslyst.  Turens længde ca. 55 km

18.00 Afslutningsmiddag

19.30 Hyggeaften, højskolesange og fortællinger

 

Søndag d. 12. juli

08.00 Morgenmad og afrejse efter morgenmad

Sengelinned bedes taget af og lægges på sengen. Håndklæder lægges i vasken, nøgle i døren og den ekstra nøgle på dobbeltværelserne lægges på bordet. Navneskiltet uden navn må gerne afleveres i kurven ved evalueringsskemaer.

 

Ret til ændringer forbeholdes. Rækkefølgen af turene kan blive ændret afhængig af vejret og vindretning. Eventuelle ændringer vil fremgå af vores gennemgang mandag aften

Tilmelding til dette kursus - Gå til tilmelding nu