Smukke vandreture i grænseregionen

- Sønderjylland og Sydslesvig

7. september - 13. september 2020

Glæd dig til fem specielt udvalgte vandreture i det smukke Sønderjylland og Sydslesvig også kendt som grænseregionen.  Vi har på dette vandrekursus specielt udvalgt fem ruter, så vi kommer rundt i et meget varieret landskab, smuk natur og et område fyldt med historie. Alt det der kendetegner denne smukke grænseregion. En af turene er på Gendarmstien fra Sønderhav, via Rinkenæs mod Egernsund med den smukke Flensborg Fjord på vores højre hånd. Senere på ugen går vi fra Høruphav, gennem skoven oppe på klinterne med skøn udsigt til vandet og langs strandpromenaden i Sønderborg for at slutte ved Dybbøl Mølle. Dybbøl mølle der er ny renoveret i anledning af 100 året for genforeningen. En anden tur tager udgangspunkt ved Haderslev Domkirke, denne vandretur suppleres med en sejltur på Haderslev Dam, hvor vi sættes af ude ved dyrehaven og derefter går rundt om Haderslev Dam, Hindemade og et stykke af tunneldalsstierne. Vi kommer gennem et stykke smuk natur med et rigt dyreliv.

 

Syd for grænsen går turen fra Jaruplund sydpå gennem Sydslesvig. Efter en kort køretur bliver vi sat af vest for Sankelmark sø og vandrer via Sankelmark til Oversø kirke, gennem Fröruper Berge og videre ned mod Sieverstedt Kirke. Lørdag, som er den sidste dag på vandrekurset, begynder vi ved Dannevirke vest for Slesvig, og efter et kort besøg på museet og voldene følger vi forbindelsesvolden for at ende ved vikingemuseet i Hedeby.

 

Jaruplund Højskole danner rammen om dette vandrekursus med aftener med hyggeligt samvær, foredrag om grænseegnens spændende historie, romsmagning og sange fra højskolesangbogen. Der vil også være mulighed for en forfriskende svømmetur i søen, efterfulgt af en tur i sauna, hvis man skulle have lyst til dette efter dagens vandretur. Vandreturene vil være mellem 10 og 15 km.

 

Kursusleder er Simon Møller

 

Pris:

Pr. person i dobbeltværelse kr. 4.950,-

Pr. person i enkeltværelse kr. 5.250,-

 

Tilmelding til dette kursus - Gå til tilmelding nu

Det fulde program

Mandag d. 7. september

15.00 - 17.00 Ankomst og indkvartering kaffe/te og hjemmebagte boller

17.00 Rundvisning på Jaruplund Højskole

18.00 Aftensmad

19.30 Velkomst og præsentation samt ugens program med fortælling om vandreturene

 

Tirsdag d. 7. juli

09.00 Morgensang og flaghejsning

09.15 Kører vi til Sønderhav hvorfra vi vandrer østpå ad Gendarmstien

18.00 Aftensmad

19.30 Foredrag: Jaruplund Højskole og mindretallet – ”Hvor er jeg landet” og hyggeligt samvær

 

Onsdag d. 8. juli

09.00 Morgensang og flaghejsning

09.15 Kører vi til Sankelmark sø og via Sankelmark og Oversø kirke går vi ad den gamle Oksesvej/Hærvejen

18.00 Aftensmad

19.30 Rommens historie, romsmagning og højskolesange

 

Torsdag d. 9. juli

08.45 Morgensang og flaghejsning

09.00 Kører vi til Haderslev Domkirke, sejltur til Dyrehaven og vandring om Handerslev Dam og Hindemade og en lille overraskelse

19.30 Let anretning og foredrag om Sydslesvigs historie

 

Fredag d. 10. juli

09.00 Morgensang og flaghejsning

09.15 Kører vi til Høruphav og vandrer vestpå ad Gendarmstien til Sønderborg og Dybbøl Mølle

18.00 Aftensmad

19.30 Sangaften med sange fra højskolesangbogen og ”De forbudte sange” fra tiden før genforeningen

 

Lørdag d. 11. juli

09.00 Morgensang og flaghejsning

09.15 Kører vi til Dannevirke og vandrer til Vikingemuseet i Hedeby

18.00 Festmiddag

19.30 Hyggeaften, højskolesange og fortællinger

 

Søndag d. 12. juli

Afrejse efter morgenmad

 

Ret til ændringer i programmet forbeholdes. Rækkefølgen af turene afhængig af vejret. Eventuelle ændringer vil fremgå af vores hjemmeside, der løbende opdateres.
Tilmelding til dette kursus - Gå til tilmelding nu