Klassisk musik og kunst - med Pianisten og Billedhuggeren
Vi inviterer til en uge, hvor toner og farver mødes – en uge fyldt med fortælling, dejlig klassisk musik og tysk kunst i et af Europas mest fascinerende grænselande, det mellem Danmark og Tyskland.
Musikken og billedkunsten har til alle tider talt sammen på tværs af grænser og generationer, og på dette kursus dykker vi ned i begge dele. Pianist Jesper René tager os med på en rejse gennem nogle af romantikkens og den klassiske musiks største skikkelser – Schubert, Brahms, Chopin og vores egen Carl Nielsen – med musikalske foredrag, der både fortæller historien bag komponisterne og lader os opleve musikken helt tæt på. Ugen kulminerer fredag aften i en koncert, hvor Jesper René spiller store klassiske klaverværker for os.
Sideløbende tager billedkunstner Ole Præstkær os med ind i den tyske kunsts verden – fra Albrecht Dürers fine linjeføring, over Caspar David Friedrichs stemningsfulde romantiske landskaber, til Otto Dix' og Emil Noldes ekspressionistiske kraft. Vi kommer omkring Weimartidens stærke billedkunst, skabt i skyggen af Første Verdenskrig, og får dermed en dybere forståelse af, hvordan kunsten har spejlet en turbulent tysk historie.
Det hele bliver levende, når vi tager ud i verden: Vi besøger Kunsthalle i Hamborg, hvor vi står ansigt til ansigt med Caspar David Friedrichs værker og de tyske ekspressionister, og vi kigger forbi Brahms Museum. Vi runder ugen af med en tur til Museumsberg i Flensborg, som blandt andet huser en fin samling af Emil Noldes værker. På højskolen bliver vi undervejs klædt godt på til museumsbesøgene gennem foredrag, så oplevelserne ude giver ekstra genlyd, når vi kommer hjem.
Undervejs er der også plads til fællesskabet, sangaftener, en rundvisning i det danske mindretal og til gode måltider og samtaler i højskolens hyggelige rammer.
Vi glæder os til at dele denne uge med musik, kunst og fortælling sammen med jer.
Kursusleder: Ole Præstkær Jørgensen
Pris
Per person i dobbeltværelse kr. 6.495,-
Per person i enkeltværelse kr. 6.995,-
Tilmelding til dette kursus - Gå til tilmelding nu
Program
Mandag d. 01. februar
15.00 Ankomst og indkvartering, kaffe/te og friskbagte boller
17.00 Rundvisning
18.00 Aftensmad
19.30 Gennemgang af program og velkomst
Tirsdag d. 02. februar
08.00 Morgenmad
09.00 Morgensamling
10.00 Musikalsk foredrag om Franz Peter Schubert ved Pianist Jesper Rene
Schubert var en østrigsk komponist og pianister mest kendt for sine lieder, af hvilke han i løbet af sit korte liv komponerede ca. 600. Han benyttede tekster af samtidige forfattere som Goethe, Friedrich Schiller, Heinrich Heine, Friedrich Rückert
12.00 Middagsmad
14.30 Foredrag ”Tysk kunst fra Albrecht Durer til nutiden” ved Ole Præstkær
18.00 Aftensmad
19.30 Foredrag om det danske mindretal
Onsdag d. 03. februar
08.00 Morgenmad
09.00 Morgensamling
10.00 Musikalsk foredrag om Johannes Brahms - Tysk komponist og pianist og dirigent ved Pianist Jesper Rene
12.00 Middagsmad
14.30 Foredrag om Weimarkunst - Weimar tiden skaber en utrolig stærk billedkunst på baggrund af første verdenskrig ved Billedkunstner Ole Præstkær
18.00 Aftensmad
19.30 Aftenforedrag om Carl Nielsen
Torsdag d. 04. februar - Heldagstur til Hamborg
08.00 Morgenmad
09.00 Afgang til Kunsthallen i Hamborg
13.00 Frokost i Hamborg
14.30 Brahmsmuseum
19.30 Sangaften
Fredag d. 05. februar
08.00 Morgenmad
09.00 Morgensamling
10.00 Musikalsk foredrag om Chopin ved Pianist Jesper Rene
12.00 Middagsmad
14.30 Foredrag om Emil Nolde ved Billedkunstner Ole Præstkær
18.00 Aftensmad
19.30 Aftenkoncert med Jesper Rene - Brahms, Schubert og Chopin
Lørdag d. 06. februar
08.00 Morgenmad
09.00 Morgensamling om Flensborg
10.00 Lasse Meyer Sørensen holder sangtime
12.00 Middagsmad
13.30 Flensborg tur med besøg på Museumsberg
18.00 Afslutningsmiddag
Søndag d. 07. februar
08.00 Morgenmad
09.00 Afrejse
Ret til ændringer forbeholdes
