Perler fra musikhistorien med tre forestillinger
09. – 15. april 2019
Del din passion for musik og opera med andre musikelskere.
Dette kursus har fokus på to af Wienerklassikkens store værker: Beethovens sjældent spillede opera ”Fidelio”, et værk, der er gennemstrømmet af oplysningstidens frihedsidealer. Operaen skal vi opleve på Staatsoper i Hamborg i en ny opsætning fra 2018.
I Ribe Domkirke skal vi høre Mozarts ”Requiem” med Sønderjyllands Symfoniorkester, kor og solister.
Som ”bonus-oplevelse” tager vi en overnatning i Hamborg med mulighed for rundtur i byen, og når således også at opleve Bizets opera ”Carmen”, ligeledes på Staatsoper. Forestillingen er en iscenesættelse fra 2014 af den anerkendte tyske instruktør Jens-Daniel Herzog.
Kurset er bygget op omkring foredrag, der belyser vinkler og perspektiver omkring de valgte forestillinger, grundig værkgennemgang og en frugtbar og ofte underholdende fælles evaluering af det oplevede. Som formidlere af det musikfaglige stof møder du mag.art. Leif V.S. Balthzersen og cand.mag. Rigmor Eybye.
Som alle andre kurser på Jaruplund Højskole indgår temaet i en højskolehverdag med morgensamlinger, sangaftner og foredrag om grænselandet og det danske mindretal.
Pris:
Pr. person i dobbeltværelse kr. 6.350,-
Pr. person i enkeltværelse kr. 6.650,-
Prisen er incl billetter til forestillingerne, bus og overnatning på hotel, måltider og entré til programsatte seværdigheder. Ikke incl. er drikkevarer til måltiderne på turen til Hamborg.
Tilmelding til dette kursus - Gå til tilmelding nu
Det fulde program
Tirsdag d. 09. april
15.00 – 17.00: Ankomst, indkvartering og kaffe med boller/kage
17.00: Rundvisning
18.00: Aftensmad
19.30: Velkomst og præsentation af programmet
Onsdag d. 10. april
09.00: Morgensamling
10.15: Wienerklassikken og musikken v. Rigmor Eybye
13.30 – 15.00: Om L. van Beethoven, liv og musik v. Leif V. S. Balthzersen
15.30 – 17.00: ”Fidelio”, værkgennemgang v. Leif V. S. Balthzersen
19.30: Sangaften
Torsdag d. 11. april
09.00: Morgensamling
10.15: Om G. Bizet og ”Carmen”, v. Rigmor Eybye
13.00: Afgang til Hamborg
Ca 15.30: Indkvartering på hotel
17.00: Aftensmad
19.00: ”Carmen” på Staatsoper
Fredag d. 12. april
08.00 – 09.30: Morgenmad og udtjekning fra hotel
10.00: Valgfrit program i løbet af dagen: Havnerundfart, bymuseum eller kunstmuseum
17.00: Aftensmad
19.30: ”Fidelio” på Staatsoper
Ca 24.00: Natmad på højskolen
Lørdag d. 13. april
09.00: Morgensamling
10.15: Mozarts sidste værk v. RE
13.30: Afgang til Ribe, mulighed for kort gåtur i byens gamle centrum
16.00: Mozarts ”Requiem” i domkirken
18.30: Aftensmad på højskolen
20.00: Sydslesvig-aften
Søndag d. 14. april
09.00: Morgensamling
10.15: Mere om Mozart, liv og værker v. RE
14.00: Vores oplevelser i Hamborg og Ribe, afrunding af kurset
18.00: Festmiddag
19.30: Afslutningsaften
Mandag d. 15. april
09.00: Afrejse efter morgenmaden