Påske

Natur, kunst og musik

17. - 23. april 2019

Nyd Påsken og det spirende forår på et indholdsrigt kursus med udstillinger, foredrag, koncert og værksteder.

Krokus i Husum – Theodor Storms grå by Overalt ses de første forårsblomster dukke op af jorden og sætte farvepletter på den vintergolde jord. Mange steder, som i Husums slotspark, endda i så store mængder, at man næppe kan tro det. Der siges, at gråbrødrene, der i 1400 tallet byggede kloster i Sydslesvigs vestkysts største havneby, plantede krokus for at udvinde det eftertragtede safran af disse blomster. Det viste sig at være den forkerte sort, og blomsterløgene fik uhindret lov til at formere sig, til det blev denne kæmpestore lilla mark, som man kan beundre i dag. Men et besøg i vestkystens havneby Husum kan ikke gøres uden også at beskæftige sig med Theodor Storm, der netop har haft 200 års fødselsdag d. 14. september 2017. Storm er et barn af sin tid, og det vidner hans forfatterskab om. Mest kendt er han for sin novelle ”Skimmelrytteren” og sit digt om Husum ”….die graue Stadt am Meer”. Men vi skal også høre om forfatterens engagement i det slesvig-holstenske opgør med et enevældigt Danmark i 1830 og -40erne.

 

Emil Nolde og farverne

Noldes farverige landskabsbilleder er en fryd for øjet. Kurset byder på foredrag om maleren og tur til museet i Seebüll.

 

J.S. Bach: Mattæus Passionen i Flensborg

Langfredag skal vi til koncert i Marie Kirken i Flensborg, hvor Flensburger Bachchor opfører Mattæuspassionen. Inden koncerten vil der på højskolen være gennemgang af værket.

 

Maleri

I skolens kunstlokale vil vores kunstlærer give en indføring i teknikker i maleriet, hvorefter man får lejlighed til at eksperimentere med farverne.

 

Pris:

Pr. person i dobbeltværelse kr. 4.800,-

Pr. person i enkeltværelse kr. 5.100,-

Tilmelding til dette kursus - Gå til tilmelding nu

Det fulde program

Onsdag d. 17. april

15.00 – 17.00 Ankomst til højskolen, indkvartering og kaffe

17.00 Rundvisning

18.00 Aftensmad

19.30 Velkomst og præsentation af programmet

 

Torsdag d. 18. april

09.00 Morgensamling

10.15 Foredrag om Sydslesvig og mindretallet

14.15 Foredrag om Slesvig-Holstens historie

19.30 Sangaften

 

Fredag d. 19. april

09.00 Morgensamling

10.15 Foredrag om J. S. Bach og Johannespassionen

14.00 Afgang i bus til Flensborg

15.00 Koncert i Mariakirken

18.30 Aftensmad på højskolen

20.00 Sangaften

 

Lørdag d. 20. april

09.00 Heldagstur til Ejdersted med gæs ved Westerhever, middag på restaurant Roter Haubarg, besøg i Skt. Anna-kirken i Tetenbüll, Ejderslusen og kafffe på slottet Hoyerswort.

19.30 Billeder fra marsk og vadehav

 

Søndag d. 21. april

09.30 Mulighed for gudstjeneste i en dansk kirke i omegnen

14.30 Foredrag om maleren Emil Nolde

19.30 Aftensang

 

Mandag d. 22. april

09.00 Heldagstur til Noldemuseet, Husum med slotsparken og den gamle bydel.

19.30 Afslutningsaften

 

Tirsdag d. 23. april

09.00 Afrejse efter morgenmaden

 

Ret til ændringer forbeholdes
Tilmelding til dette kursus - Gå til tilmelding nu