Opera i Dresden - Verdi og Rossini på Semper Operaen og Mozarts Requiem som ballet

18. - 25. juni 2023

Det er med stor glæde, at vi kan meddele, at vi har fået mulighed for at tilbyde en særlig opera rejse i juni dette år.

På dette kursus tager vi på bustur til Dresden, hvor vi skal opleve to forestillinger på den kendte Semper Opera. Semper Operaen har en lang og dramatisk historie, der rummer kendte urpremierer, brand under oprøret i 1848 og igen ødelæggelse under bombardementet af Dresden i 1945. I dag står bygningen som før og emmer af historie.

Vi vælger at tage en ekstra overnatning i Magdeburg på vejen til Dresden, da turen ellers bliver for lang til også at gå i operaen om aftenen.

Det første værk vi skal opleve er Verdis ”Nabucco”, hans første store succes fra 1842 med det kendte ”Fangekor”. Den næste aften er det Rossinis ”Askepot”. Her vil vi få rørt lattermusklerne i en virkelig morsom, moderne iscenesættelse af den fantastiske historie om Askepot – uden sko og med stedFAR.

Det kunstneriske niveau er højt på Semper Opera, så glæd jer….

I Dresden vil der være tid til at se den skønne Frauenkirche og mulighed for besøg på kunstmuseet i ”Zwinger” eller det restaurerede residenspalads, alt sammen i gåafstand fra Semper Operaen og fra hotellet.

Hjemme igen på højskolen skal vi evaluere vores oplevelser i Dresden, og have en optakt til den næste store oplevelse, Mozarts Requiem som ballet. Det er Slesvig-Holsten symfonikerne, der spiller med ballet ensemblet fra Flensborg teater samt solister og kor. Forestillingen opføres på teateret i Rendsburg.

 

Inden turen til Dresden er der værkgennemgange ved mag art. Leif V. S. Balthzersen.

Kursusleder: Højskolelærer og cand.mag. Rigmor Eybye

 

Pris:

Per person i dobbeltværelse: Kr. 11.800,-

Per person i enkeltværelse: Kr. 12.100,-

Tilmelding til dette kursus - Gå til tilmelding nu

Program

Søndag d. 18. juni

15.00 - 16.00 Ankomst og indkvartering, kaffe og friskbagte boller

17.00 Rundvisning på højskolen

18.00 Aftensmad

19.30 Velkomst og gennemgang af programmet

 

Mandag d. 19. juni

09.00 Morgensamling om Jaruplund Højskole v. forstander Karsten Dressø

10.15 G. Rossinis operaer og den Italienske ”operaindustri” v. Rigmor

14.00 G. Rossini – ”Askepot”, værkgennemgang v. Leif V S. Balthzersen

19.30 ”Verdis fem bedste arier” v. Leif

 

Tirsdag d. 20. juni

09.00 Morgensang v. Rigmor

10.00 G. Verdi – ”Nabucco”, værkgennemgang v. Leif V. S. Balthzersen

12.00 Middagsmad

13.00 Afgang til Magdeburg

Ca 18.00 Indkvartering i Magdeburg, aftensmad i byen og lille spadseretur til ”Hundertwasser” byggeriet

 

Onsdag d. 21. juni

09.30 Vi tjekker ud og kører mod Dresden

Ca 11.30 Ankomst til Dresden, bussen parkerer bag IBIS HOTEL og hvis værelserne er færdige, tjekker vi ind. Ellers en gåtur til centrum, hvor vi spiser frokost.Eftermiddag: Gåtur til Alt Markt, Kreuzkirche og Frauenkirche

17.00 Aftensmad

19.00 ”Nabucco” på Semper Operen

 

Torsdag d. 22. juni

09.30 Mulighed for at gå til kunstudstilling i ”Zwinger”

13.00 Fælles frokost i byen

Derefter mulighed for besøg på residenspaladset, hvor de saksiske kurfyrster og    konger boede.

17.00 Fælles aftensmad på restaurant tæt på operaen

19.00 ”Askepot” på Semper Operaen

 

Fredag d. 23. juni

09.00 Vi tjekker ud fra hotellet og kører mod Jaruplund. Forventet ankomst ca 17.00

18.00 Aftensmad – derefter Sant Hans aften i højskolens have ved søen med bål, tale og

sang. Fælles aften med det danske mindretal fra Jaruplund og omegn, højskolens støttekreds og andre 😊

 

Lørdag d. 24. juni

09.00 Morgensamling

10.15 Vi evaluerer forestillingerne i Dresden – kursisterne anmelder

14.00 Optakt til aftenens forestilling – Mozarts Requiem som ballet v. Rigmor

17.00 Aftensmad

18.15 Afgang med bus til Rendsborg

19.30 Mozarts Requiem med Schleswig-Holsteinischen Sinfonieorchester,

balletkompagni, solister og operakor

ca 23.00 Natmad på højskolen

 

Søndag d. 25. juni

08.00 Morgenmad – herefter afrejse

09.00 Busafgang til Kliplev for dem, som rejser med tog

Tilmelding til dette kursus - Gå til tilmelding nu