Nytår på Jaruplund Højskole - udsolgt med mulighed for venteliste

28. december 2023 – 2. januar 2024

Oplev samvær, foredrag, fællessang og udflugter i årets sidste dage samt en festlig nytårsaften 2023/2024.

Der er ankomst torsdag d. 28. december, hvor vi hygger, synger og gør klar til at byde nytåret velkommen.

Fredag d. 29. december har vi foredrag om maleren Emil Nolde, en eftermiddagstur ind til Flensborg og slutter dagen af med en koncert med pianisten Jesper René. Lørdag d. 30. december vil der være foredrag med historikeren Jørn Buch og om eftermiddagen med højskolelærer Ditte Kröner, der fortæller om gallamoder gennem tiderne. Om aftenen er der muligvis koncert i Flensborg, afhængigt af 2023 koncertprogrammet for Flensborgs Bach kor.

Søndag d. 31. december er der foredrag om at rejse ved højskolelærer Ole Præstkær og senere et oplæg relateret til året, der er gået, og hvad du har lagt vægt på. Herudover ser vi på det kommende år på Jaruplund Højskole. Sidst på eftermiddagen pynter vi op til aftenen. Efter at vi har hørt Dronning Margrethes nytårstale sætter vi os til bords. I løbet af aftenen er der hygge, sange og forskellige underholdende indslag. Kl. 24. byder vi 2024 velkommen med et glas bobler og fyrværkeri.

Mandag d. 1. januar 2024 er der mulighed for deltagelse i nytårsgudstjeneste i Helligåndskirken, at se nytårskoncerten fra Wien transmitteret via DR og deltage i eftermiddagens foredrag. Tirsdag d. 2. januar er der afrejse efter morgenmaden.

Pris pr. person dobbelt/enkeltværelse: kr. 4.200,-/kr. 4.500,-

Tilmelding til dette kursus - Gå til tilmelding nu

Program

Torsdag d. 28. december

Fra kl. 15.00 ankomst og indkvartering

16.00 kaffe/te med hjemmebagte boller

17.00 Rundvisning på Jaruplund Højskole

19.30 Velkomst, præsentation og højskolesange

 

Fredag d. 29. december

09.00 Morgensamling ”Hvor er jeg landet” v. Karsten Dressø

10.15 Foredrag "Emil Nolde" ved Ole Præstkær

13.30 Halvdagstur til Museumsbjerg Flensborg, med tid på egen hånd

19.30 Årstiderne af Tjaikowski, koncert med pianisten Jesper Rene´

 

Lørdag d. 30. december

09.00 Morgensamling

10.15 Foredrag Godt Nytår ved Jørn Buch

14.30 Foredrag Galla gennem tiderne

19.30 Evt. koncert

 

Søndag d. 31. december

09.00 Morgensamling

10.15 Foredrag "At rejse... ved Ole Præstkær

14.00 ”Året der gik - Hvad lægger du vægt på” og ”Året der kommer”

16.00 Vi pynter op til Nytårsaften (alle)

18.00 Dronningens nytårstale på storskærm

18.30 Nytårsmiddag med vinsmagning

20.30 Nytårsfest med forskellige indslag, højskolesange og musik

24.00 Det nye år 2024 bydes velkommen - Godt Nytår

 

Mandag d. 1. januar 2024

11.00 Højmesse i Helligåndskirken

12.45 DR Nytårskoncert fra Wien

14.00 Operagalla

18.00 Statsministerens nytårstale

18.30 Festmiddag

20.30 Afslutningsaften

 

Tirsdag d. 2. januar 2024

Afrejse efter morgenmaden

 

Ret til ændringer i programmet forbeholdes

Tilmelding til dette kursus - Gå til tilmelding nu