Norden i fortid og nutid
Nordens, Europas og Verdens historie er mange facetteret, de sidste godt 30 års fred og fordragelighed i Norden er et særsyn i det store billede. Krig, katastrofer og kærlighed har formet os i norden, som det har formet verden.
På dette kursus vil vi komme bredt rundt om Nordens historie, fra vikingerne over middelalderens storstilede projekt Kalmar Unionen til skandinavismen i 1800-tallet. Vi skal høre om konger og dronninger, om politisk magt, men også om det vi i dag kalder den bløde magt, om kulturelle forskelle og samlingspunkter, om madvaner og egnsdragter.
I løbet af ugen hopper vi på bussen, der fragter os ud i det Sydslesvigske landskab. Her skal vi både mærke stemningen på borge og slotte fra Middelalderen, vi skal opleve Nordens største og første verdslige teglstensbyggeri og vi skal se på moderne nordisk kunst.
Vi skal høre en koncert om ”Nordens kvinder mellem myte og virkelighed” de stærke, de svage, de forunderlige kvinder, om middelalderens syn på dem og Grundtvigs syn på dem. Koncerten spilles af Sagatone. Musik og fortælling væves sammen, når Sigrid Vibe lader harpens strenge og sin egen stemme klinge med toner fra folkesange og Mariaviser, mens kulturhistoriker Ditte Kröner sætter Nordens kvinder – fra fortid til nutid – ind i et større historisk og kulturelt perspektiv.
Kursusleder: Ditte Kröner, Arkæolog og Kulturhistoriker. Har sin daglige gang på Saxo-instituttet på Københavns Universitet.
Pris:
Dobbeltværelse per. Person 6300,- DKK
Enkeltværelse per. Person 6800,- DKK
Tilmelding til dette kursus - Gå til tilmelding nu
Program
Tirsdag d. 26. maj
15.00 - 16.00 Ankomst og indkvartering, kaffe/te og boller
17.00 Rundvisning på højskolen
18.00 Aftensmad
19.30 Velkomst og gennemgang af programmet ved kursusleder Ditte Kröner
Onsdag d. 27. maj
09.00 Morgensamling om Jaruplund Højskole
10.15 Foredrag ”Kalmarunionen – et samarbejdsprojekt?” ved historiker Kåre Johannesen
13.45 Tur til Glücksburg og Duborg slot
14.30 Rundvisning på dansk
19.30 Aftenforedrag: ”Folkedragter, egnsdragter – fortid, nutid og fremtid” ved tekstilhistoriker Ditte Kröner. Folkedragterne er omgærdet af mystik, hvornår blev de moderne, hvad er forskellene fra egn til egn i Danmark og i Norden generelt? Foredraget lader jer se og røre ved forskellige dragter og så punkterer vi et par myter om fortidens dragter og mode.
Torsdag d. 28. maj
09.00 Morgensamling – ”Nordens glæder og udfordringer i nutiden” ved højskolelærer
10.15 Foredrag – ”Vikinger, barbarer og skandinaver” ved Ditte Kröner.
Foredraget fokuserer på ligheder og forskelligheder nordens folk imellem i Oldtiden.
12.00 Frokost
14.00 Foredrag: ”Det glemte norden - Skandinavismen i 1800-tallet”, ved professor og historiker Rasmus Glenthøj. Foredraget omhandler perioden fra Napoleonskrigene og frem til nederlaget i 1864. Forholdet mellem det slesvigske spørgsmål og den politiske skandinavisme vil være centralt.
19.30 Sangaften – sange fra norden ved Rigmor Eybye
Fredag d. 29. maj
09.00 Morgensamling – ”Hansaen – Handelsnetværk i Europa og Norden” ved Ditte Kröner
10.15 Foredrag: Det danske mindretal set i relation til Norden ved Anke Spoorendonk, Slesvig-Holstens justits-, kultur- og europaminister og viceministerpræsident fra 2012 til 2017, nu forkvinde for Foreningen Norden.
13.45 Eftermiddagsforedrag: Nordens mad, vi smager på forskellige specialiteter fra Norden fra fortid og nutid, ved Historiske Middage.
19.30 Aftenforedrag: ”Et fællesnordisk sprog? – terminologi som kulturarv” ved historiker Morten Grymer-Hansen
Lørdag d. 30. maj
09.00 Morgensamling –
10.00 Heldagstur til Porten til Norden og Mikkelberg Center for nordisk kunst og cricket.
Vi besøger nordens første verdslige teglstenbyggeri, Dannevirke, som fik en meget lang betydning for Norden både i fortid og nutid. Vi skal besøge Museet Hedeby, hvor der i vikingetiden var en af Nordens største handelspladser. Her anløb varer fra hele verden, i et stort globaliseret vareorgie. Dernæst besøger vi museet Mikkelberg, hvor vi skal se på kunst fra kunstnersammenslutningen Vestjyllandsudstillingen.
18.00 Afslutningsmiddag
19.30 Afslutningsaften med Sangforedrag ved Sagatone: “Ingen skal forglemme mig - Nordens kvinder mellem myte og virkelighed". Kvinders plads i historien er evigt foranderlig: omgærdet af myter, forvredet af idealer, og samtidig forankret i virkelige liv og fortællinger. I dette koncertforedrag følger vi i sporene på både de dydige jomfruer og de slagkraftige kvinder, der træder frem i sagaer, folkeviser og krøniker.
Vi møder kvinder, der blev ophøjet, glemt, idealiseret – eller frygtet. Samtidig
undersøger vi, hvordan nationalromantikken og Grundtvigs glødende romantisering af middelalder og vikingetid har farvet vores nuværende blik: Hvem var disse kvinder egentlig, og hvem har vi gjort dem til?
Søndag d. 31. maj
08.00 Morgenmad
09:15 Afrejse med bus for dem, som skal med toget fra Kliplev. Afrejse efter morgenmad
Ret til ændringer forbeholdes
