Kubik og kultur - langs hav og fjord

"Kubik og kultur" handler om motorcykler, fællesskab, snoede landeveje gennem smuk natur, kulturelle seværdigheder, pit-stop ved landevejskroer og en højskolehverdag med foredrag, fællessang og gode samtaler. Det er bare nogle af stikordene for et kursus, hvor man oplever Sydslesvig på motorcykel.

Østkysten syd for den dansk-tyske grænse er i mange henseender en overset region – især for kørende turister nordfra, der ofte betragter strækningen fra grænsen til Hamborg som et rent gennemfartsland, man blot skal igennem så hurtigt som muligt på vej mod ferien længere sydpå. Men allerede lige syd for grænsen findes en overdådighed af skøn natur, som de færreste nogensinde opdager, blot et par kilometer fra motorvejen – snoede alléer, stille fjordlandskaber, gamle herregårde og små landsbyer, der emmer af historie.

Her har Jaruplund Højskole – med sin beliggenhed lige syd for grænsen – gennem årtier haft sit helt eget temaområde med indholdsrige egnskurser om grænselandets natur, kultur og historie. Den viden og lokalkendskab, som skolen har opbygget gennem generationer, giver os en unik mulighed for at vise jer sider af Sydslesvig, som almindelige turister sjældent kommer i nærheden af. På dette kursus kombinerer vi netop denne lokale indsigt med glæden ved at være på motorcykel: Vi kører igennem Sydslesvig og oplever både det bakkede landskab mod øst med sine dybe fjorde og skovklædte bakker, og det flade, åbne landskab mod vest, hvor himlen synes uendelig og horisonten smelter sammen med marsken. Undervejs dykker vi ned i regionens spændende historie og kultur – på motorcyklen, til fods og ved foredragsbordet på højskolen.

Kursusleder: Højskolelærer Ole Præstkær Jørgensen
Medvirkende: Niels Præstkær samt Andreas Bøje

 

Sikkerheden har høj prioritet, vi kører ikke stærkt, men motorcyklerne skal kunne følge med op til 100 km/ timen.  Vi forventer at du har kørt mindst 1000 km i sæsonen og kan håndtere din mc.

Pris:

Per person i dobbeltværelse med eget bad og toilet: 6.495,- DKK

Per person i enkeltværelse med eget bad og toilet: 6.995,- DKK

 

Tilmelding til dette kursus - Gå til tilmelding nu

Program

Mandag d. 2. august

15.00 Indkvartering med friskbagte boller / kaffe og the
17.00 Rundvisning på Jaruplund Højskole
18.00 Aftensmad
19.30 Gennemgang af ugens program

 

Tirsdag d. 3. august - Bergenhusen og Friedrichstadt

08.00 Morgenmad
09.00 Afgang til Bergenhusen
13.00 Frokost Holländische Stube
18.00 Aftensmad
19.30 Foredrag - Kør din motorcykel ved Andreas

 

Onsdag d. 4. august - Als

08.00 Morgenmad
09.00 MC-øvelser ved Andreas
10.30 Als rundt med færge fra Hardeshøj
12.30 Frokost - Skovby Kro
18.00 Aftensmad
19.30 Foredrag om det danske mindretal

 

Torsdag d. 5. august - Hallig Hooge

07.00 Morgenmad
08.00 Afgang Schlütsiel - Hallig Hooge
12.00 Frokost på Kro
18.30 Grillaften på Jaruplund Højskole

 

Fredag d. 6. august - Tønder

08.00 Morgenmad
09.00 Afgang
10.00 Wegner museum
12.30 Frokost på Møgeltønder kro
14.00 Rundvisning Møgeltønder slot
18.00 Aftensmad

 

Lørdag d. 7. august - Rendsburg

08.00 Morgenmad
09.00 Afgang Rendsburg
Vi kører til Rendsburg af snoet veje og tager svævefærgen over Kielerkanalen
12.30 Frokost – Brückenterasse
18.00 Afslutningsmiddag
19.30 BJ Hotswing som tradition tro slutter af med Jazz cafe

 

Søndag d. 8. august

08.00 Morgenmad
09.00 Afrejse og tak for denne gang

Ret til ændringer forbeholdes

Tilmelding til dette kursus - Gå til tilmelding nu