Kubik og Kultur - Øst- og vestkysten
07. - 13. august 2023
Fællesskab, snoede landeveje gennem smuk natur, kulturelle seværdig- heder, pit stop ved landevejskroer og en højskolehverdag med foredrag og samtaler. Dette er bare nogle af stikordene for et kursus, hvor man oplever Sydslesvig og Sønderjylland på motorcykel.
Østkysten syd for den dansk/tyske grænse er i mange henseender en ”overset” region. Dette gælder især for kørende turister nordfra, der gerne anser strækningen fra grænsen og til Hamborg som et gennemfartsland. Det gælder om, så hurtigt som muligt, at komme ned til syden, der hvor man holder ferie.
Men allerede lige syd for grænsen er der en overdådighed af skøn, og for de fleste ukendt, natur et par kilometer ved siden af motorvejen.
Her har Jaruplund Højskole med dens beliggenhed lige syd for grænsen gennem årtier haft sit tema-område med indholdsrige egnskurser om grænselandets natur, kultur og historie.
I år er det så 5. gang, vi tilbyder et motorcykelkursus med ture i området. Med udgangspunkt i højskolen går turene denne gang til østkysten, hvor vi som tradition vil tage den første tur rundt om Slien og køre en tur igennem den gamle del af Slesvig by.
Næste dag går turen til vestkysten, hvor vi besøger storkebyen Bergenhusen samt Hollænderbyen Fredrichstadt, hvor vi vil tage en kanalrundfart.
Dagen efter er det igen vestkysten. Vi tager færgen fra Dagebøl og besøger Før, hvor vi bla. skal på Museum Kunst der Westküste og se vadehavsmalerne.
Østkysten byder igen på tur til det bakkede Angel, hvor vi bla. vil tage på besøg ved Glücksborg slot samt ende i Flensborg med en bytur.
Den sidste tur går til Rømø, hvor vi vil køre øen rundt. Senere ser vi det nye Marsk Tower, som er et dobbeltspiralformet observationstårn af cortenstål designet af Bjarke Ingels Group beliggende i Nationalpark Vadehavet, Skærbæk.
Dette spændende landskab nydes bedst fra motorcykel, hvor alle sanser har del i oplevelsen. På de forskellige ture under dette ugekursus kommer vi vidt omkring i regionen. Vi kører ikke stærk, men motorcyklerne skal kunne følge med op til 100 km/ timen.
Medvirkende Ole Præstkær, Niels Præstkær, Andreas Bøje
Pris
Per person i enkeltværelse kr. 5.800,-
Per person i dobbeltværelse kr. 5.500,-
Medlemmer af MC Touring Club får kr. 300,- i rabat
Tilmelding til dette kursus - Gå til tilmelding nu
Program
Mandag d. 07. august
15.00 Ankomst, indkvartering og kaffe/te med boller
17.00 Rundvisning
19.30 Velkomst og præsentation, om turen i morgen
Tirsdag d. 08. august – Østkysten og Slien rundt
09.00 Afgang til Slien
12.00 Middag i Slesvig
14.00 Byvandring Holm, Domkirken
20.00 Sønderjysk aften
Onsdag d. 09. august - Vestkysten
09.00 Bergenhusen og Friedrichstadt
12.00 Kanalrundfart i Friedrichstadt
13.00 Middag på Hotel Aquarium
20.00 Foredrag om vadehavsmalere ved Ole
Torsdag d. 10. august - Før
07.00 Morgenmad
08.00 Afgang til Dagebøl
09.40 Sejltur til Wyk, Før
11.30 Besøg på Museum for vestkystkunst
12.30 Middag
15.15 Sejlads til Dagebøl
20.00 Foredrag om Sydslesvig
Fredag d. 11. august - Østkysten
09.00 Afgang til Angel med bla. besøg på Glücksborg slot og byrundtur i Flensborg
19.00 Grillaften
Lørdag d. 12. august - Rømø
09.00 Afgang til Rømø
18.00 Afslutningsmiddag og -aften med BJ Hot Swing
Søndag d. 13. august
09.00 Afrejse efter morgenmaden
Ret til ændring i programmet forbeholdes