Kursus oversigt 2021

Danmark i verden

1. februar - 7. februar, 2021

De danske grænser har siden genforeningen i 1920 ligget fast, og selvom landet magtmæssigt og økonomisk har bevæget sig væk fra småstatsbetegnelsen, så har Danmarks størrelse i verden været langt mere betydelig og øjensynlig.

Skrivelængsel

8. februar - 14. februar, 2021

I samarbejde med Dansk Centralbibliotek i Flensborg åbner Jaruplund Højskole dørene for en uge med fokus på litteratur og skrivekunst. Kurset er for dig, som allerede er i gang med at skrive, dig som påtænker at starte, eller dig som generelt er glad for litteratur.

Højskolesang - den nye Højskolesangbog

22. februar - 28. februar, 2021

Midt i november 2020 udkommer den nye udgave af Højskolesangbogen. Indholdet er i skrivende stund endnu en hemmelighed, og kun ganske få kender udvalget af sange, før bogen bliver frigivet. Vi har allieret os med en af dem, der på forhånd kender indholdet, så vi kan indbyde til et kursus, der fokuserer på den nye Højskolesangbog.

Rejsekursus: Tanzania: Kunst, Kultur og Natur

4. marts - 20. marts - 2021

Oplev Tanzania og mød tanzanianerne – “Karibu ndani” – velkommen indenfor! Ngulelo, hvor vi skal bo, er et område i udkanten af Arusha beboet af lokale tanzanianere. Oplev alt dette på nærmeste hold samt store seværdigheder som Kilimanjaro og tre Safari dage i Tarangire og Manyara nationalparker.

Opera - Tre Wagner-forestillinger i Leipzig

8. marts - 16.. marts, 2021

Dette operakursus begynder på Jaruplund Højskole med fire højskoledage med foredrag og grundige værkgennemgange af de forestillinger, vi skal opleve. Der vil være morgensamlinger og sangaften samt en aften med tema om det danske mindretal i Sydslesvig.

Opera i Hamborg

21. marts - 27. marts, 2021

Et uhyggeligt melodrama af Verdi og fortryllende romantisk bel canto af Donizetti. Oplev to italienske operaforestillinger i Staatsoper i Hamborg og nyd seværdigheder i Nordtysklands største by. Tur til Hamborg med en overnatning.

Catalonien og Barcelona

29. april - 8. maj, 2021

Højdepunkter og fokus på rejsen vil være den kendte catalanske arkitekt Antoni Gaudí, vi ser flere af hans værker og besøger hans fødeby Reus med bl.a. Gaudí Center. I Barcelona bliver der også tid til at nyde det gotiske kvarter, besøge kirken Santa Maria del Mar, slentre på Ramblaen m.v.

Rejsekursus: Grønland - Fra Ilulissat til Nanortalik

28. juni. – 15. juli 2021

Jaruplund Højskoles traditionsrige Grønlandsrejse byder på enestående naturoplevelser med isbjerge og indlandsis, kultur og kunst. Vi starter rejsen i Ilulissat, 300 km nord for polarcirklen, hvor vi overnatter på hotel. Her ser vi bl.a. den vældige Ilulissat isfjord, sejler i Diskobugten og får mulighed for at opleve midnatssolen.

Smukke cykelture i Sydslesvig 1

28. juni - 4. juli, 2021

Vi har på dette cykelkursus samlet fire varierede og smukke cykelruter i Sydslesvig og suppleret med en enkelt rute op over Rømø og Sild. Vi har specielt udvalgt disse ruter, så vi kommer rundt i et meget varieret landskab, der kendetegner dette naturskønne og historiske område.

Familiekursus - Vikingernes verden

5. juli - 11. juli, 2021

Vær med når vi forvandler Jaruplund Højskole til en vikingelandsby. Der vil i de forskellige værksteder være mulighed for at lave sine egne sværd, skjolde og læderpunge, ligesom der vil være indendørs aktiviteter hvor man kan lave sine egne brætspil eller få fortalt historier. Vi arbejder i løbet af ugen på at få lavet vores egen vikingeflåde, når vi sammen forvandler Højskolens kanoer til vikingeskibe.

Smukke vandreture i grænseregionen

12. juli - 18. juli, 2021

Nyd fem af de smukkeste og mest varierede vandreture i Sønderjylland og i Sydslesvig. Vi har udvalgt to ruter på Gendarmstien, dels fra Sønderhav til Egernsund med den smukke Flensborg Fjord på vores højre hånd, og dels fra Høruphav på Als, gennem skoven, langs strandpromenaden i Sønderborg og videre op til Dybbøl.

Smukke cykelture i Sydslesvig 2

19. juli - 25. juli, 2021

Vi lægger ud i det charmerende bakkede landskab i højskolens omegn og bevæger os derefter til den flade marsk vestpå. Her er det ikke bakkerne, der tager pusten fra os, men den smukke natur og de vide horisonter med højt til himlen. Tidevandets kommen og gåen, fuglelivet, fårenes brægen på digerne, vindens lette brise eller det modsatte, vil give os en oplevelse af medvind og klar forståelse for, hvorfor netop dette område er en del af UNESCOs verdensnaturarv.

Golf i Sydslesvig

26. juli - 1. august 2021

Glæd dig til en uge med golf, kultur, foredrag og hyggeligt samvær. Vi har valgt fire meget forskellige tyske baner, der hver i sær udfordrer os på forskellig måde og synliggør, at spillet ikke kun drejer sig om at slå lige og langt.

Tidsvidner – Wiedervereinigung Berlin

26. juli - 1. august 2021

På en fire-dages rejse til Berlin vil vi se Kongernes Berlin hvor især Fredrik den Store har sat sit aftryk og det nyligt genopbyggede slot samt kongernes samlinger på Musemus øen. Vi vil se Kejsernes Berlin, og finde sporene til det Nationalsocialistisk Berlin med bygninger og udstillinger samt Berlin i DDR tiden med murens historie og bygninger.

Vestkyst og vadehav

2. august - 8. august, 2021

På dette kursus tager vi en tur igennem det fantastiske område ved den sydslesvigske vestkyst og vadehavet. Dette både gennem spændende foredrag og fortællinger på højskolen, men også ved selvsyn, når vi tager på tre dagsudflugter til nogle af de skønne og enestående steder, området byder på.

Kubik og Kultur

9. august -15. august 2021

Fællesskab, snoede landeveje gennem smuk natur, kulturelle seværdigheder og en højskolehverdag med foredrag, samtaler og fællessang. Dette er bare nogle af stikordene for et kursus, hvor man oplever Sydslesvig og Sønderjylland på motorcykel.

Smukke vandreture i grænseregionen

30. august - 5. september, 2021

Nyd fem af de smukkeste og mest varierede vandreture i Sønderjylland og i Sydslesvig. Vi har udvalgt to ruter på Gendarmstien, dels fra Sønderhav til Egernsund med den smukke Flensborg Fjord på vores højre hånd, og dels fra Høruphav på Als, gennem skoven, langs strandpromenaden i Sønderborg og videre op til Dybbøl.

Rejsekursus: Vandringer i historiens fodspor i Berlin og Potsdam

12. september - 18. september, 2021

På dette vandrekursus løftes vi rundt i Berlin og Postdam af historiens vingesus. I Tysklands hovedstad oplever man en ganske særlig sammensmeltning af ikoniske, minderige steder og det nyeste inden for europæisk arkitektur.

Rejsekursus: 1. verdenskrig - Tur til Flandern og nordfrankrig, 2021

20. september - 26. september, 2021

Under dette kursus dykker vi ned i og undersøger de storpolitiske årsager til krigen. Vi fortæller nogle af de personlige beretninger, der er nedskrevet af de personer, der deltog i krigen. Indledningsvis vil du på højskolen høre spændende foredrag af historiker Jørn Buch, hvorefter vi tager turen sydpå og her besøger nogle af de historiske slagmarker i Nordfrankrig og Flandern.

Sort sol og traner

27. september - 3. oktober, 2021

”Hvem kan glemme fugletrækket over Rudbøl sø og dige”, sådan synger vi i den velkendte sang ”For en fremmed barskt og fattigt”. Og fugletræk skal vi opleve på en indholdsrig uge, der bringer os tæt på vadehavets fugleliv. Med to ture til vestkysten med mulighed for at opleve ”Sort Sol”, når stærene i tusindvis laver smukke formationer mod aftenhimlen inden sengetid.

Rejsekursus: Portugal – Atlanterhav, vinmarker og storbyliv

23. september - 2. oktober, 2021

Rejsen består af morgensamling med foredrag, dagsudflugter og hyggeligt samvær. Vi skal besøge Porto et par gange samt nogle af de mindre byer langs
kysten. Desuden har vi sat en hel dag af til at opleve vinmarker og den smukke natur inde i landet.

Rejsekursus: Israel, Palæstina og Jordan

11. oktober - 23. oktober, 2021

Oplev historie, politik og religion i Mellemøstens centrum, Israel, Palæstina og Jordan. Du får et unikt indblik i spegede politiske og personlige problemer i Mellemøsten, og du vil komme til at opleve, hvordan hverdagen former sig i en region, der jævnligt er i fokus i verdenspressen, når du møder jøder og palæstinensere, der lever med hinanden som venner og fjender.

Lykken og det gode liv

25. oktober - 31. oktober, 2021

Hvad vil det sige at handle moralsk? Hvad betyder det at leve et godt liv? Hvad er meningen med tilværelsen? Filosofien giver sjældent endegyldige svar, det er i stedet et fag, der opfordrer dig til at deltage i diskussioner med andre, finde et fælles grundlag og udforske forskellige idéer sammen. Du vil på kurset blive udfordret til at tænke kritisk, stille spørgsmål til hvad du tror du ved og blive klogere på livet.

Klassisk uge

15. november - 21. november, 2021

Antikken præger stadig i dag vores samfund på mange måder, mange af vores begreber stammer fra denne periode. Her opstod filosofien og tanken om demokrati og lægevidenskaben og matematikken opstod.

Højskolesang - den nye Højskolesangbog (november)

22. november - 28. november, 2021

Højskolesangbogen bærer på vores kulturtraditioner gennem generationer, den bliver fornyet med jævne mellemrum og er derfor altid aktuel. Vi dykker ned i den seneste, og stadig nye 19. udgave, fra 2020. Ud over højskolesangen rummer den danske kultur også et væld af viser og sange fra en rig revy- og filmtradition. Vi skal høre om historierne bag og synge løs af både ældre og nyere sange fra denne genre.

Nytår på Jaruplund Højskole

28. december 2021 - 02. januar 2022

Som afslutning på året 2021 tilbyder vi et kursus med foredrag, ture og samvær samt fejring af nytårsaften – ”Nytår på Jaruplund Højskole”. Havne- og grænsebyen Flensborg ligger kun 6 km væk fra højskolen. Vi vil høre foredrag om byens spændende historie mellem dansk og tysk, og tage en eftermiddagstur gennem byens gader.