Kærlighedens mange ansigter - operakursus - få ledige pladser

20.-26. februar, 2023

På Jaruplund Højskole har vi stor glæde af de muligheder, som vores beliggenhed giver os. Især på det kulturelle område, hvor vi kan tilbyde store oplevelser i det tyske kulturliv indenfor en rimelig geografisk radius.

For operafans vil Staatsoper i Hamborg altid være et besøg værd. Her får man operaoplevelser af særlig høj kvalitet, og ofte i opsætninger der viser kant og mod. Vi skal på dette kursus opleve Tchaikovskys ”Eugen Onegin” i operahusets opsætning fra 1979 af Adolf Dresen, med smukke og stemningsfulde scenebilleder. Tchaikovskys fantastiske musik til Pushkins kærlighedsdrama er gribende, og trænger dybt ind i fortællingen om afvisning af den helt store kærlighed og Onegins kamp med egne dæmoner.

Aftenen efter er det Mozarts ”Cosi fan tutte”, der fejer over scenen med jublende koloraturer og Mozarts og Lorenzo Da Pontes ironiske og komiske kommentarer til den trofaste kærlighed til den eneste ene. Opsætningen fra 2018 af Herbert Fritsch er lige så farverig som Mozarts musik.

I dagtimerne om torsdagen inden opera-tid er der frivilligt program i storbyen til f.eks. havnen eller museer, ligesom der vil være guidet gåtur i de centrale gader. Vi vil forsøge at få billetter til en rundvisning på Staatsoper om eftermiddagen for dem, som er interesserede.

 

På højskolen er der introducerende foredrag til værkerne, oplæg om Jaruplund Højskole, sangforedrag og tur til grænsebyen Flensborg.

Desuden skal vi til Slesvig, hvor Sønderjyllands Symfoniorkesters strygekvartet spiller Beethoven, Barber og Dvorak på A.P. Møller Skolen.

Kursusleder: Højskolelærer og cand.mag. Rigmor Eybye

 

Pris:

Per person i dobbeltværelse: Kr 8.400,-

Per person i enkeltværelse: Kr 8.700,-

Tilmelding til dette kursus - Gå til tilmelding nu

Program

Mandag d. 20.02.

15.00 - 16.00 Ankomst og indkvartering, kaffe og friskbagte boller

17.00 Rundvisning

18.00 Aftensmad

19.30 Velkomst, præsentation og introduktion til kurset v. Rigmor Eybye

 

Tirsdag d. 21.02.

09.00 Morgensamling v. Karsten Dressø, velkommen til Jaruplund Højskole

10.15 Mozart og Lorenzo Da Ponte – et genialt sammentræf v. Rigmor

14.00 Mere Mozart v. Rigmor

19.30 Sang og Sydslesvig

 

Onsdag d. 22.02.

09.00 – 11.45 Morgensang og Tchaikovsky - symfoni og opera v. Rigmor

12.00 Middagsmad

13.00 Afgang til Hamborg

15.30 Indkvartering på hotel

17.00 Aftensmad tæt på operaen

19.00 ”Eugen Onegin” på Staatsoper

 

Torsdag d. 23.02.

09.00 Formiddag med ”sights” i Hamborg

13.30 Mulighed for rundvisning på Staatsoper

17.00 Aftensmad tæt på operaen

19.00 ”Cosi fan tutte” på Staatsoper

Ca 22.00 Afgang mod Jaruplund

Ca 00.15 Natmad på højskolen

 

Fredag d. 24.02.

09.00 Morgensamling

10.15 Fælles evaluering af forestillingerne i Hamborg

14.00 Tchaikovskys klaver- og orkesterværker

17.00 Aftensmad

18.30 Afgang til koncert på A.P. Møller Skolen i Slesvig med Sønderjyllands

Symfoniorkesters strygekvartet

22.30 Natmad på højskolen

 

Lørdag d. 25.02.

09.00 Morgensamling

10.15 ”Så syng da….” tur gennem højskolesangbogens 19. udgave

12.00 Middagsmad

13.30 – 16.30 Tur til Flensborg, guidet tur og også tid på egen hånd

18.00 Afslutningsmiddag

19.30 Afslutningsaften med mere sang og gode fortællinger

 

Søndag d. 26.02.

09.00 Afrejse efter morgenmaden

09.15 Afgang med bus til Kliplev for dem, som rejser med tog

 

Ret til ændringer i programmet forbeholdes

Tilmelding til dette kursus - Gå til tilmelding nu