Italiensk opera fra Monteverdi og Rossini til Puccini - udsolgt
Opera og højskole er en kombination, der passer fortrinligt sammen – de store oplevelser i kunstens verden, operaernes musik, iscenesættelse og kontekst giver stof til refleksion og samtaler. Jaruplund Højskoles placering i det dansk-tyske grænseland giver adgang til scener med opførelser af høj kvalitet. Denne gang er det operaen i Hamborg, med en ny opsætning af Rossinis ”Barberen i Sevilla” der trækker os til storbyen. Men også i Lübeck er det værd at opleve opera. Her byder teateret på to forestillinger, hhv. Puccinis ”Tosca” og Monteverdis ”Poppeas kroning”. Det sidstnævnte værk er fra operaens først blomstringstid i Venedig i 1600tallet. Monteverdis sidste opera er en perle med skøn musik, der viser frem mod barokken. Og historien er uden sidestykke i intriger og magtspil fra det gamle Rom. Puccinis ”Tosca” er et drama i særklasse. Den italienske ”verisme” skinner igennem både musikalsk og dramatisk.
På højskolen vil der være gennemgang af værker og foredrag om komponisterne og deres liv. Og fællessang, oplæg om det danske mindretal og gode samtaler hører til i højskolens hjemlige atmosfære.
Medvirkende: Foredragsholder, forfatter mm Leif Balthzersen
PRIS:
Per person i dobbeltværelse: Kr. 10.500,-
Per person i enkeltværelse: Kr. 11.000,-
Prisen er incl. fuld forplejning på højskolen såvel som på turene, billetter til forestillingerne, entré til programsatte museer og andre aktiviteter. Ved spisning på restaurant er der inkluderet en drikkevare per person til maden.
Tilmelding til dette kursus - Gå til tilmelding nu
Program
Mandag d. 15. juni
15 – 17.00 Ankomst, indkvartering og kaffe/te med friskbagte boller
17.00 Rundvisning
18.00 Aftensmad
19.30 Gennemgang af ugens program, fællessang og lidt musik…
Tirsdag d. 16. juni
09.00 Morgensamling. Jaruplund Højskole og det danske mindretal v. forstander Karsten Dressø
10.15 Operaens første blomstring – Monteverdi m.fl.
14.00 Operaen blomstrer igen – Den italienske opera i 1800-tallet v. Leif
19.30 Hamborg før og nu
Onsdag d. 17. juni
09.00 – 11.30 Morgensang og værkgennemgang: Rossinis ”Barberen i Sevilla” ved Leif
11.45 Middagsmad
13.00 Afgang til Hamborg
Ca 15.30 Tid til gåtur i centrum
17.00 Aftensmad på restaurant tæt på operaen
19.30 ”Barberen” på Staatsoper
Ca 24.00 Natmad på højskolen
Torsdag d. 18. juni
08.00 – 10.00 Morgenmad
10.15 Vi evaluerer på forestillingen i Hamborg
14.00 Monteverdis ”Poppeas kroning”, værkgennemgang v. Rigmor
19.30 Sangaften
Fredag d. 19. juni
09.00 Morgensamling – om Flensborg
10.15 Operasangere, stemmetyper og roller v. Rigmor
13.30 Eftermiddagstur til Flensborg, byrundtur til Istedløven, Nørreport og videre gennem hovedgaden. Lidt tid på egen hånd.
18.00 Grillaften – spil i haven
Lørdag d. 20. juni
09.00 Morgensamling
10.15 Puccini, liv og værker. Gennemgang af ”Tosca” v. Rigmor
12.00 Middagsmad
13.30 Afgang til Lübeck
Ca 15.30 Ankomst til hotel, indkvartering
17.00 Aftensmad på "Schiffergesellschaft"
19.30 ”Tosca” på Theater Lübeck
Søndag d. 21. juni
09.30 Gåtur i det gamle Lübeck, sejltur på Trave floden rundt om det gamle centrum. Vi ser Marie Kirken, markedspladsen.
18.00 ”Poppeas Kroning” på Theater Lübeck
Ca 24.00 Natmad på højskolen
Mandag d. 22. juni
07:30 Morgenmad
08:15 Afrejse for dem som skal med toget fra Kliplev ca. 09.10
09.00 Fælles morgensang, herefter afrejse
Ret til ændringer forbeholdes
