Grønland

Oplev det smukke Sydgrønland

24. juni – 09. juli 2019

Jaruplund Højskoles traditionsrige Grønlands rejse byder på enestående naturoplevelser med isbjerge, indlandsis, sejlture i Grønlands skærgård og vældige fjorde, helsebad i de varme kilder - og vandringer i fjeldene. Samtidig er rejsen et møde med Grønlands kultur, med byture, museumsbesøg, rundvisning på en virksomhed, besøg hos en fåreholderfamilie og kaffemik i et grønlandsk hjem.

Rejsen forberedes på Jaruplund Højskole. Her vil være oplæg om Grønlands natur, kultur og historie. Der vil være et besøg hos højskolens tidligere forstander, Dieter Küssner, som er guide på rejsen, hvor han fortæller og viser effekter fra hans mange besøg i Grønland.

Rejsen går med fly via København – Narsarsuaq til Qaqortoq, hvor højskolen Sulisartut Højskoliat er base for opholdet. Sydgrønlands Højskole byder på fine værelser med eget bad og gode fælleslokaler.

Herfra går vi på opdagelse i Sydgrønland fra land og vandsiden. Vi sejler i Sydgrønlands skærgård og vældige fjorde blandt andet til den smukke bygd Nanortalik, med helsebad i de varme kilder, besøg på Sydgrønlands fineste egnsmuseum med både inuit- og kolonitids kulturhistorie, og god middagsmad hos det ensomt beliggende fåreholdersted Kangerluarsorujuk.

Også Narsaq by med ophold ved indlandsisen vil stå på programmet, og selvfølgelig også en del af de gamle nordboeres ruiner, kirkerester og bosteder: Hvalsø kirkeruin, Igaliko med nordboernes bispesæde Gardar og Erik den Rødes bosted Brattahlid, der indgår i det nyligt udnævnte grønlandske verdenskulturarv.

 

Af hensyn til kursisternes sikkerhed er det vigtigt, at man er almindelig godt gående.

Vi tager hensyn til ønsker om enkelt eller dobbeltværelse, dog kan vi ikke garantere enkeltværelser i Nanortalik.

 

Medvirkende:

Tidligere forstander på Jaruplund Højskole, Dieter Küssner

Højskolelærer Ole Præstkær

 

Pris:

Pr. person kr. 29.850,-

Vi tager hensyn til ønsker om enkelt eller dobbeltværelse, dog kan vi ikke garantere enkeltværelser i Nanortalik.

Tilmelding til dette kursus - Gå til tilmelding nu

Det fulde program

Mandag d. 24. juni

15.00 – 17.00 Ankomst, indkvartering og kaffe med boller/kage

17.00 Rundvisning

19.30 Velkomst og præsentation af programmet

 

Tirsdag d. 25. juni

09.00 Morgensamling KD

10.15. Foredrag: Mit Grønland DK

14.15.Foredrag: Nordboerne i Grønland OPJ

16.00 Foredrag: Grønlands Kunst DK

19.30 Foredrag: De store slæderejser ved OPJ

 

Onsdag d. 26. juni

09.00 Morgensamling

10.15 Foredrag: Det lyriske Grønland DK

14.15. Lille travetur i omegnen med besøg i Dieter Küssners lille ”privatmuseum”

16.00 Foredrag: At rejse er at leve DK

19.30 Film om Grønland

 

Torsdag d. 27. juni

03.30 (ca) Afgang til Kastrup Lufthavn med bus

11.20 Fly fra Kastrup til Narsarsuaq med ankomst klokken 12.10 Grønlandsk tid

13.00 Sejltur - med ophold ved Brattahlid – til Qaqortoq

16.00 Ankomst til Qaqortoq og indkvartering på Sulisartut Højskoliat

17.30 – 18.30 Aftensmad

19.00 Gennemgang af programmet og intro film til Aka Høeghs kunstprojekt ”Sten og Menneske”

 

Fredag d. 28. juni

07.00 – 08.30 Morgenmad

09.00 – 12.00 Byrundtur med guide (med Frelser Kirken) og bykunst

12.00 – 13.00 Frokost

13.30 – Besøg på Kommune Kujalleq og museer

17.30 – 18.30 Aftensmad

19.00 Foredrag om Grønland

 

Lørdag d. 29. juni

07.00 – 08.30 Morgenmad

10.00 Besøg på Garveriet Great Greenland

12.00 – 13.00 Frokost

14.15 Kaffemik i et Grønlandsk hjem (hold 1)

15.30 Kaffemik i et Grønlandsk hjem (hold 2)

17.30 Aftensmad

19.00 Filmaften

 

Søndag d. 30. juni

07.00 -08.30 Morgenmad

10.00 Gudstjeneste i Gertrud Rask Kirken

12.00 Frokost

14.00 Foredrag eller vandring

17.30 Aftensmad

19.00 Foredrag

 

Mandag d. 01. juli

07.00 – 08.30 Morgenmad

08.30 Sejlads til Nanortalik med ophold ved - og helsebad i - de varme kilder

(Vi smører madpakker)

Aftensmad i Nanortalik

 

Tirsdag d. 02. juli

Ophold i Nanortalik, med byvandring og museumsbesøg

 

Onsdag d. 03. juli

14.00 Sejlads til Qaqortoq via fåreholderstedet Kangerluarsorujuk, hvor vi får aftensmad

 

Torsdag d. 04. juli

07.00 – 08.30 Morgenmad

10.00 Vandretur Storsøen rundt

(Vi smører madpakker)

17.30 – 18.30 Aftensmad

 

Fredag d. 05. juli

07.00 – 08.30 Morgenmad

10.00 Vandretur Peders Varde

(Vi smører madpakker)

Sen eftermiddag til egen disposition

17.00 – 18.30 Aftensmad

19.00 Filmaften

 

Lørdag d. 06. juli

07.00 – 08.30 Morgenmad

08.30 Sejltur til Igaliko via Hvalsø Kirkeruin

(Vi smører madpakker)

Aftensmad i Igaliko

 

Søndag d. 07. juli

Ophold i Igaliko

14.00 Sejlads fra Igaliko til Qaqortoq via forsøgsstationen Upernaviarsuk

17.30 Grillaften

 

Mandag d. 08. juli

07.00 – 08.30 Morgenmad

08.30 Sejltur til Indlandsisen og Narsaq

(Vi smører madpakker)

18.00 Afslutningsmiddag og afslutningsaften

 

Tirsdag d. 09. juli

07.00 – 08.30 Morgenmad

08.30 Sejlads til Narsarsuaq

15.00 Flyafgang fra Narsarsuaq til Kastrup

23.30 Ankomst til Kastrup Lufthavn.

 

Ret til ændringer i programmet forbeholdes
Tilmelding til dette kursus - Gå til tilmelding nu