Grønland - Udsolgt! venteliste mulig

 - Fra Ilulissat til Nanortalik

04. - 22. juli, 2022

Jaruplund Højskoles traditionsrige Grønlands rejse byder på enestående naturoplevelser med isbjerge og indlandsis, kultur og kunst. Vi starter rejsen i Ilulissat, 300 km nord for polarcirklen, hvor vi overnatter på hotel. Her ser vi den vældige Ilulissat isfjord, sejler i Diskobugten, ser Eqi Glacieren kælve og får mulighed for at opleve midnatssolen.

Herfra tager vi på fire dages sejltur, i alt ca. 1200 km, langs med Grønlands vestkyst, fra Ilulissat til Sydgrønland. Skibet ”Arctic Umiaq Line” er det eneste offentlige skib, der sejler denne lange rute. Undervejs har vi mindre ophold i flere af de små bygder og et stop i hovedbyen Nuuk. Med lidt held vil der på sejlturen være mulighed for at iagttage hvaler og sæler.

Højskolen Sulisartut i Qaqortoq vil være base og udgangspunktet for resten af rejsen. Herfra tager vi sejlture i Grønlands skærgård og vældige fjorde, tager på fjeldvandring og går Storsøen rundt. Selvfølgelig tager vi også på byture og kommer til at se både på historiske- og kunstmuseer.

Fra Qaqortoq tager vi også en to dages tur til Nanortalik, via Uunartoq, hvor vi får et helsebad i de varme kilder. Her vil vi bo på hotel. Her er der bytur, vi besøger et stenbrud og det fine museum. På vejen hjem er vi bl.a. gæster hos en fåreholderfamilie.

Rejsen er samtidig et møde med det unge Grønland, hvor hverdagslivet opleves gennem foredrag og besøg i offentlige institutioner samt private hjem. Der er fokus på kunst og kultur med bl.a. Aka Høeghs storslåede kunstprojekt ”Sten og Menneske” i Qaqortoq – Julianehåb.

 

Vi gør opmærksom på, at de indledende højskoledage i Sydslesvig foregår på kursuscenteret ”Christianslyst”, Nottfeld 1, 24392 Amt Süderbrarup.

 

Medvirkende:.

Med på rejsen er tidligere højskoleforstander Dieter Küssner og højskolelærer Ole Præstkær

 

Pris pr. person i dobbeltværelse 46.500,-

 

Betaling og afbestilling:

Tilmeldingsgebyr på kr 2500,- betales umiddelbart efter tilmelding. Gebyret går til forudbestilling af fly og hoteller og tilbagebetales ikke ved evt. framelding.

Det fulde beløb bedes indbetale senest d. 01.03.2022, eller snarest efter tilmelding. Reglerne for tilbagebetaling ved evt. framelding fremgår af mail/informations-folder, som udsendes ved tilmelding.

Vi tager hensyn til ønsker om enkelt eller dobbeltværelse, dog kan vi ikke garantere enkeltværelser i bygderne. På skibet Arctic Umiaq Line deles 4-personers kahytter med bad og toilet.

Af hensyn til kursisternes sikkerhed er det vigtigt, at man er almindelig godt gående.

Tilmelding til dette kursus - Gå til tilmelding nu

Program

Mandag d. 04. juli

15.00 – 17.00 Ankomst til kursuscenteret ”Christianslyst” til eftermiddagskaffe (KD og OPJ)

17.00   Rundvisning

19.30   Velkomst og præsentation af programmet

 

Tirsdag d. 05. juli

09.00   Morgensamling Grønlands rejsen ved Ole Præstkær

10.15   Foredrag: Mit Grønland ved Dieter Küssner

14.15   Foredrag: Grønlands historie - herunder Nordboerne ved Ole Præstkær

16.00   Foredrag: Grønlandsk kunst ved Dieter Küssner

19.30 Foredrag: De store ekspeditioner ved Ole Præstkær

 

Onsdag d. 06. juli

09.00   Morgensamling: At rejse er at leve ved Dieter Küssner

10.15   Foredrag: Et Hundeliv ved Ole og Trine Gamst Pedersen

14.15   Foredrag: “Et liv i det moderne Grønland” ved Ole og Trine

16.00   Foredrag:  Det lyriske Grønland ved Dieter Küssner

19.30   Film om Grønland

 

Torsdag d. 07. juli

03.30 (ca)         Afgang til Kastrup Lufthavn med bus

11.00 -11.40    København - Kangerlussuaq

12.35-13.20     Kangerlussuaq - Illuissat Indkvartering på Hotel Hvide Falk

 

Fredag d. 08. juli

Ophold i Illuisat (Jakobshavn)

Byvandring med Knud Rasmussens museum og kunstmuseum

 

Lørdag d. 09. juli

Sejltur med IceCap Tours

Vi sejler ud og ser Eqi Glacieren kælve - Isbjerge store som fodboldbaner kælves her

 

Søndag d. 10. juli

17.00 Sejlads fra Illuisat 21.30 Ankomst Aasiaat 22.00 Sejlads fra Aasiaat

 

Mandag d. 11. juli

09.00   Ankomst Siaimiut

11.00   Sejlads fra Siaimiut

17.45   Ankomst Kangaamiut

18.00   Sejlads fra Kangaamiut

21.30   Ankomst Maniitsoq

22.30   Sejlads fra Maniitsoq

 

Tirsdag d. 12. juli

07.00   Ankomst Nuuk (Godthåb)

09.00   Sejlads fra Nuuk

16.30   Ankomst Qeqertarsuatsiaat

16.45   Sejlads fra Qeqertarsuatsiaat

23.30   Ankomst Paamiut

23.59   Sejlads fra Paamiut

 

Onsdag d. 13. juli

06.45   Ankomst Arsuk

07.00   Sejlads fra Arsuk

16.00   Ankomst Qaqortoq Indkvartering på Sulisartut Højskolliat

 

Torsdag d. 14. juli

07.00- 08.30 Morgenmad

09.00   Byrundtur

12.00   Frokost

13.00   Byrundtur museum og Frelser kirke

17.30   Aftensmad

19.00   Foredrag om Grønland

 

Fredag d. 15. juli

07.00- 08.30 Morgenmad

09.00   Besøg på garveriet Great Greenland

12.00   Frokost

13.00-14.30 Kaffemik hos grønlandsk familie (1)

Gruppe 2 besøg hos billedeskærer Karl Egede Kristenssen

14.30-16.00 Kaffemik hos grønlandsk familie (2)

Gruppe 1 besøg hos billedeskærer Karl Egede Kristenssen

17.30   Aftensmad

19.00   Foredrag om Grønland

 

Lørdag d. 16. juli

07.00- 08.00 Morgenmad

08.30   Sejlads til Nanortalik med besøg ved den forladte bygd Illorpaat, hvor Inuitterne kigger ud over havet fra deres grave og Uunartoq, varme helsebad, hvor vi skal bade i det krystalklare 38 grader varme vand. Indkvartering i Nanortalik.

Byvandring

 

Søndag d. 17. juli

08.00 - 09.00 Morgenmad

09.00   Byvandring med besøg på museum og kirke

 

Mandag d.18. juli

08.00   Morgenmad

09.00   Vandretur til stenbrud med mulighed for at finde rubiner

11.30   Frokost

13.00   Sejlads fra til Qaqortoq via Herrnhuternes Lichtenau og besøg ved familie på fåreholderstedet Kangerluarsorujuk, hvor vi får aftensmad

 

Tirsdag d. 19. juli

07.00 – 08.30 Morgenmad

10.00   Vandretur Storsøen rundt (Husk at smøre madpakker)

17.30 – 18.30 Aftensmad

 

Onsdag d. 20. juli

07.00 – 08.30 Morgenmad

10.00   Sejltur til Hvalsø Kirke og forsøgsgården (Husk at smøre madpakker)

Eftermiddag Vandretur Peders Varde

18.00   Festmiddag og afslutningsaften

 

Torsdag d. 21. juli

07.00 – 08.00 Morgenmad

08.30   Sejlads til Narsasuaq med besøg ved Erik den Rødes boplads Brattahlid

15.20   Afgang København

23.50   Ankomst København

 

Fredag d. 22. juli

08.00 – 09.00 Morgenmad på højskolen, derefter hjemrejse

 

Ret til ændringer i programmet forbeholdes

Tilmelding til dette kursus - Gå til tilmelding nu