Golf i Sydslesvig 

  • Fire tyske baner Dannevirke og NORDART 

2. juni - 8. juni 2020

Glæd dig til en uge med golf, kultur, foredrag og hyggeligt samvær. Vi har valgt fire meget forskellige tyske baner, der hver i sær udfordrer os på varieret måde og synliggør, at spillet ikke kun drejer sig om at slå lige og langt. De to første runder spiller vi på Altenhof ved Eckernførde og Golfbanen ved Husum, hvor vinden kan blive en medspillende faktor. På tredje dagen drager vi op mod Flensborg fjord for at tage den sidste runde på den smukke golfbane ved Glücksborg. Afslutningsvis spiller på banen tilhørende Golf Club an der Schlei på sydsiden af Slien, lidt syd øst for Slesvig. Efter fire dage med golf besøger vi Dannevirke, og kører videre til den særdeles spændende og meget anderledes kunstudstilling NORDART 2020 i Büdelsdorf tæt på Rendsborg. En udstilling som absolut er et besøg værd, hvad enten man er garvet kunst elsker, eller ikke tidligere har haft denne interesse. På turen til Nordart kører vi igennem storkebyen Bergenhusen, hvor vi med garanti vil komme til at se mange storke.

Ugen suppleres med spændende foredrag bl.a. om ”Den psykologiske medspiller på golfrunderne”, områdets historie og ”Rommens historie med smagsprøver” m.m. Det anbefales, at man er frigivet til at spille på baner i Danmark og medbringer sit DGU kort med registreret handicap. Vi kører i egne biler (evt. samkørsel) til respektive golfbaner og på turen søndag.

Der vil i begrænset omfang være mulighed for at tilkøbe træning ved den lokale tyske træner i klubberne. Ønskes dette, bedes man oplyse det ved tilmelding under bemærkninger. Dette bedes gøres senest to måneder før kursets gennemførelse. Højskolen vil dog anbefale, på baggrund af kursistevalueringer og egne erfaringer, at bruge den træner der er i egen eller nabo golfklubben.

 

Praktisk information

  • Dagen begynder med morgenmad, hvor der smøres madpakker. Derefter en kort morgensamling
  • Kaffe frugt/kage/småkager tager vi med, og får det inden dagens bane spilles
  • Vi kører i egne biler til dagens bane og på turen til Rendsburg/Slesvig
  • Der vil være tid på udslagsbanen, inden første hold slår ud fra 1. tee
  • 4 gange greenfee, indgangsbillet til Nordart, besøg ved Dannevirke, foredrag, romsmagning, kost og logi på Christianslyst er indeholdt i prisen
  • Tider på banerne er bestilt/reserveret (se ugens program), men ændret rækkefølge kan forekomme.
  • Informer venligst ved tilmelding om DGU nummer og HCP under bemærkninger. Denne information tilgår klubberne ugen før, så scorekort kan være klar når vi kommer.

Kursuscenteret Christianslyst midt i det smukke Angel er rammen om kurset. På kursuscentret vil der være mulighed for en dukkert i den solopvarmede, udendørs swimmingpool. Aftener med spil, hyggeligt samvær, individuelle korte foredrag fra deltagerne samt foredrag om Sydslesvigs spændende historie og romsmagning vil ligeledes være på Christianslyst.

 

Du er velkommen til at sende en mail til karsten.dressoe@skoleforeningen.org for nærmere information om banerne eller hvis du har andre spørgsmål.

 

Kursusleder/deltagere Forstander Jaruplund Højskole Karsten B. Dressø m. fl.

 

Pris:

pr. person i dobbeltværelse kr. 4.950,-

pr. person i enkeltværelse kr. 5.250,-

Tilmelding til dette kursus - Gå til tilmelding nu

Program

Tirsdag d. 2. juni

16.00 Ankomst og indkvartering på Christianslyst

17.00 Rundvisning på Christianslyst

18.00 Aftensmad

19.30 Velkomst og præsentation samt ugens program, turen og baner

 

Onsdag d. 3. juni

08.30 Morgensamling (Positiv psykologi som en vigtig medspiller)

09.00 Kørsel til Altenhof ved Eckernførde klar 1. tee kl. 10.30

18.00 Aftensmad

19.30 Foredrag: Sydslesvig – hvor er jeg landet og hyggeligt samvær

 

Torsdag d. 4. juni

08.30 Morgensamling

09.00 Kørsel til Golf Club Husum Bay e. V

18.00 Aftensmad

19.30 Sangaften, foredrag om Slesvig og hyggeligt samvær

 

Fredag d. 5. juni

08.30 Morgensamling

09.00 Kørsel til Förde Golf Club e. V. Glücksburg

18.00 Aftensmad

19.30 Rommens historie og romsmagning, Golfhistorier og hyggeligt samvær

 

Lørdag d. 6. juni

09.00 Kørsel til Golf Club an der Schlei

18.00 Aftensmad

19.30 Holdets kompetencer, frivillige korte fortællinger/indlæg fra deltagerne og hyggeligt samvær med spil

 

Søndag d. 7. juni

09.00 Tur til Dannevirke og Nordart 2020 i Büdelsdorff ved Rendsborg

18.00 Festmiddag

19.30 Hyggeaften og ugens resultater

 

Tirsdag d. 8. juni

Afrejse efter morgenmad

 

 

Ret til ændringer forbeholdes. Rækkefølgen af banerne kan ændres alt efter klubkalender, der først offentliggøres i foråret. Eventuelle ændringer vil fremgå af vores hjemmeside, der løbende opdateres.

Ret til ændringer forbeholdes. Rækkefølgen af banerne kan ændres af hensyn til reservationer
Tilmelding til dette kursus - Gå til tilmelding nu