Golf (2)

 Fire tyske baner og NORDART 2019

15. - 21. juli 2019

Glæd dig til en uge med golf, kultur, foredrag og hyggeligt samvær. Vi har valgt fire meget forskellige tyske baner, der hver i sær udfordrer os på forskellig måde og synliggør, at spillet ikke kun drejer sig om at slå lige og langt. De to første runder spiller vi på henholdsvis Altenhof ved Eckernførde og Golf Club an der Schlei på sydsiden af Slien lidt syd øst for Slesvig. Herefter går turen vest på til Golfbanen ved Husum, hvor vinden bliver en medspillende faktor. Afslutningsvis drager vi op mod Flensborg fjord for at tage den sidste runde på den smukke golfbane ved Glücksborg. Midt på ugen besøger vi den særdeles spændende og meget anderledes kunstudstilling NORDART 2019 i Büdelsdorf tæt på Rendsborg.  En udstilling som absolut er et besøg værd, hvad enten man er garvet kunst elsker, eller ikke tidligere har haft denne interesse. Alternativt lægger vi et besøg på Danevirke Museum & Gottorp Slot ved Slesvig, alt efter holdets interesser. Ugen suppleres med spændende foredrag bl.a. om den psykologiske medspiller på golfrunderne, områdets historie, romsmagning m.m. Det anbefales, at man er frigivet til at spille på baner i Danmark og medbringer sit DGU kort med registreret handicap. Vi kører i egne biler evt. samkørsel til respektive golfbaner og turen midt på ugen.

Der vil i begrænset omfang være mulighed for at tilkøbe træning ved den lokale tyske træner i klubberne. Ønskes dette, bedes man oplyse det ved tilmelding senest to måneder før kursets gennemførelse under bemærkninger.

 

Praktisk information
  • Dagen begynder med morgenmad, hvor der smøres madpakker og morgensamling
  • Kaffe frugt/kage/småkager tager vi med og får, inden dagens bane spilles
  •  Vi kører i egne biler til dagens bane og på turen til Rendsburg/Slesvig
  • Der vil være tid på udslagsbanen/tilkøbt træning, inden første hold slår ud fra 1. tee.
  • 4 gange greenfee, indgangsbillet til Nordart/Gottorp Slot & Danevirke, kost og logi er indeholdt i prisen.

 

Kursuscenteret Christianslyst midt i det smukke Angel er rammen om kurset. På kursuscenteret vil der være mulighed for en dukkert i den solcelle-opvarmede udendørs swimmingpool. Aftener med spil, hyggeligt samvær, individuelle korte foredrag fra deltagerne samt foredrag om Sydslesvigs spændende historie og romsmagning vil ligeledes være på Christianslyst.

Du er velkommen til at sende en mail til forstander@jaruplund.de for nærmere information om banerne.

Kursusleder/deltagere forstander Karsten B. Dressø m. fl.

 

Pris:

pr. person i dobbeltværelse kr. 4.850,

pr. person i enkeltværelse kr. 5.150,-

Tilmelding til dette kursus - Gå til tilmelding nu

Det fulde program

Mandag d. 15. juli

16.00 Ankomst og indkvartering

17.00 Rundvisning på Christianslyst

18.00 Aftensmad

19.30 Velkomst og præsentation samt ugens program, turen og baner

 

Tirsdag d. 16. juli

08.30 Morgensamling (Positiv psykologi som en vigtig medspiller)

09.00 Kørsel til Altenhof ved Eckernførde

18.00 Aftensmad

19.30 Foredrag: Sydslesvig – hvor er jeg landet og hyggeligt samvær

 

Onsdag d. 17. juli

08.30 Morgensamling

09.00 Kørsel til Golf Club an der Schlei

18.00 Aftensmad

19.30 Sangaften, foredrag om Slesvig og hyggeligt samvær

 

Torsdag d. 18. juli

08.30 Morgensamling

09.00 Tur til Nordart 2018 i Büdelsdorf ved Rendsborg eller til Danevirke & Gottorp Slot v. Slesvig

18.00 Aftensmad

19.30 Romsmagning, golfhistorier og hyggeligt samvær

 

Fredag d. 19. juli

09.00 Kørsel til den aktuelle bane

18.00 Aftensmad

19.30 Holdets kompetencer, frivillige korte fortællinger/indlæg fra deltagerne og hyggeligt samvær med spil

 

Lørdag d. 20. juli

09.00 Kørsel til den aktuelle bane

18.00 Festmiddag

19.30 Hyggeaften og ugens resultater

 

Søndag d. 21. juli

Afrejse efter morgenmad

 

Ret til ændringer i programmet forbeholdes. Rækkefølgen af banerne kan ændres af hensyn til reservationer
Tilmelding til dette kursus - Gå til tilmelding nu