Genbrug og redesign i miljøets tjeneste

13. - 19. november 2023

Kurset henvender sig til dig, der gerne vil opdatere din garderobe og dit hjem med personlige kreationer af genbrugsmaterialer. Dagene bruges i værkstederne, mens aftenerne bruges på foredrag, sangaftener og hyggeligt samvær. 

I værkstederne tager vi udgangspunkt i designprocesser, hvor du får redskaber til at udforske inspiration, eksperimentere og skabe idèer. Undervejs hjælper vi, højskolelærer, tekstilhistoriker og syerske Ditte Kröner, og højskolelærer og XXX Jonas Voss dig med at føre dine ideer og projekter ud i livet. Vi sætter rammen, så om du vil fokusere på at lave fine reparationer, synlige som usynlige, eller skabe nyt fra udtjente eller gamle materialer og møbler er op til dig. 

Til tekstilworkshoppen kan du medbringe det, du finder inde bagerst i skabet, de udtjente jeans, de gamle skjorter, den gamle blonde fra mors skuffe, mormors broderi - eller dit eget fra skolen, den hullede strømpe, striktrøjen der desværre kom med i vask - eller gå i genbrug og find noget der! 

Til træworkshoppen kan du medbringe, det gamle møbel bagerst i depotet du altid har drømt om at opgradere, reparere eller gøre mere moderne. Det kan også være rester af materialer, som du ønsker at bygge om, lave skulpturer ud af eller noget helt andet.

Vigtigst er: Lad dig ikke begrænse af hvad vi skriver her. Har du et tekstil eller et møbel/materiale af hvilken som helst slags, du vil arbejde med, så tag det med. Inspirationen finder vi i dine medbragte materialer, på inspirationstur til Museum Gottorp Slot og i de Sydslesvigske tekstile traditioner. 

Om aftenen fordyber vi os i de større perspektiver af forbrug og genbrug igennem foredrag af forskere, som indenfor hver deres felt fortæller om tekstilindustriens påvirkning af miljø og klima, samt historiske genbrugskreationer og reparationer. 

Undervejs i ugen vil der være morgensamlinger ved højskolelærerne med forskellige emner om Sydslesvigs historie, musik og filosofi. Ugen slutter af med en byvandring i Flensborg med fokus på byens tekstile industri, bagefter bliver der tid til at opleve byen på egen hånd. 

Medbring venligst:

● Til skitser: 

- Papir og blyanter/tegneredskaber til skitser

- Malegrej eller tuscher, hvis du foretrækker det

● Egne projekter: Tøj eller boligtekstil. 

- Det kan være kjolen/skjorten/dugen/jakkesættet/striktrøjen der blev 

kogevasket/cowboybukserne/etc. som ellers ville ryge ud pga.

pletter/mølhuller/slidmærker/er blevet for lille/ etc.

- Du kan lede i skabet eller gå på genbrug

● 2-3 tekstile emner til vores fælles materiale bunke, som vi kan bruge af, når

man mangler noget

- Det kan være tøj eller boligtekstiler, (der må gerne være huller i, det skal syes om alligevel)                                

- Garn                                    

- Knapper

● Redskaber:

- En symaskine, hvis du har det

- Nål og tråd, stofsaks, knappenåle

- Lynlåse, knapper, og andet hjemme fra skuffen

- Broderitråd

- Garn

● Andre materialer (der er relevante for dig):

- Hvis du ønsker at arbejde med strik, så tag pinde med

- Hvis du ønsker at arbejde med hækling, så husk nåle

- Hvis du ønsker at arbejde med broderi, så tag nål, tråd og stof med til det.

 

Pris pr. person dobbelt/enkeltværelse: kr. 5.500,-/kr. 5.800,-

Tilmelding til dette kursus - Gå til tilmelding nu

Program

Mandag d. 13. november 

15.00 – 17.00 Ankomst, indkvartering og kaffe/te med boller

17.00   Velkomst og rundvisning, v. højskolelærer Ditte Kröner

18.00   Aftensmad

19.30   Præsentation af programmet, v. Ditte Kröner

Tirsdag d. 14. november

09.00   Morgensamling ”Hvor er du landet?” ved forstander Karsten Dressø

10.00   Workshop v. Anne, Jonas og Ditte

13.00   Workshoppen fortsætter

20.00   Aftenforedrag: “Fodspor i verden… Hvordan du selv nedsætter dit Co2-aftryk” v. Jonas Voss

Onsdag d. 15. november

09.00   Afgang heldags inspirationstur til museum Gottorp Slot

10.00   Introduktion til hvordan man finder inspiration i verden og i kunsten

13.00   Vi nyder vores medbragte madpakker

14.00   Hjemkomst, vi begynder at bearbejde vores indtryk

20.00   Sangaften v. Rigmor Eybye/Ditte Kröner

Torsdag d. 16. november

09.00   Morgensamling v. højskolelærer 

10.00   Workshop v. Anne, Jonas og Ditte

13.00   Workshoppen fortsætter

20.00   Aftenforedrag: Tekstilindustriens påvirkning af miljø og klima 

Fredag d. 17. november

09.00 Morgensamling: "Sydslesvigshistorie" v. højskolelærer Jonas Voss

10.00 Workshop v. Anne, Jonas og Ditte

13.00 Workshoppen fortsætter

20.00 Vi nørkler videre på vores projekter

Lørdag d. 18. november

09.00   Morgensamling v. højskolelærer 

10.15   Foredrag: “Craftivism og Craftpsykologi - Hvordan dit valg påvirker verden

13.30   Eftermiddagstur til Flensborg - Besøg ved Istedløven. Derefter kort byvandring med efterfølgende tid til at opleve byen på egen hånd

18.00   Afslutningsmiddag

20:00   Festaften og underholdning v. Ditte Kröner og Jonas Voss

Søndag d. 19. november

09.00   Afrejse efter morgenmad

09.15   Afgang med bus til Kliplev for dem, som rejser med tog

 

Ret til ændringer i programmet forbeholdes

Tilmelding til dette kursus - Gå til tilmelding nu