Fornuft og balance

- liv, kunst og filosofi i oplysningstiden

d. 09. oktober - 15. oktober, 2023

Livet i sidste halvdel af 1700-tallet bød på store omvæltninger. De såkaldte oplyste enevældige herskere indførte, mere eller mindre frivilligt, reformer for jordbesiddelse, landarbejdere, skolegang mm. De franske filosoffer banede vejen for nye tanker baseret på fornuft og viden. I kunsten finder vi en trang til det afbalancerede og enkle, de antikke, klassiske stramme linjer genfindes. Også i Jaruplund højskoles nærområde finder vi markante og smukke aftryk fra denne tid. Bl.a har arkitekten C. F. Hansen, som var stadsarkitekt i Altona, tegnet den smukke Mariekirke i Husum, som en lille kopi af Københavns domkirke.

På dette kursus har vi fokus på livet og kunsten i 1700-tallet. Den historiske baggrund baner vejen for forståelse af filosoffernes modige tanker. Det nye borgerskab satte i høj grad dagsordenen for kunsten, eller forsøgte….for hvor stor var friheden, når det kom til stykket?  Disse spørgsmål vil vi forsøge at komme omkring ved oplæg og dialoger.

Musikken fra de sidste årtier af 1700-tallet rummer de samme kendetegn omkring symmetri og klarhed. Symfonien blev udviklet til den form, som vi kender i dag, og naturligvis skal vi lytte til et af de helt store værker fra tiden, Mozarts ”Figaros bryllup”, der trods de komiske forviklinger rummer solidt sprængstof ift. tidens normer.

Vi tager på tur til marsken og hører om dige byggeri og hvalfangst, og ser C.F. Hansens Mariekirke i Husum. Også Herrnhutternes Christiansfeld skal vi besøge, og måske når vi også et smut til Vonsild kirke, som er et andet af C.F. Hansens fine værker.

Endelig skal vi besøge Flensborg, der havde sin helt store blomstringstid netop i sidste halvdel af 1700-tallet, som en havn af vigtighed som København pga. den indbringende trekantssejlands.

 

Pris:

Per person i dobbeltværelse kr. 5.500,-

Per person i enkeltværelse kr. 5.800,-

Tilmelding til dette kursus - Gå til tilmelding nu

Program

Mandag d. 09. oktober

15.00 - 16.00 Ankomst og indkvartering, kaffe og friskbagte boller

17.00 Rundvisning

18.00 Aftensmad

19.30 Velkomst, præsentation og introduktion til kurset v. Rigmor Eybye

 

Tirsdag d. 10. oktober

09.00 Morgensamling v. Karsten Dressø, velkommen til Jaruplund Højskole

10.15 Europa i oplysningstiden – afgrænsninger og baggrund, det oplyste enevælde

14.00 De modige, franske filosoffer og forfattere v. professor i filosofi Søren Harnow Klausen

19.30 ”Die Gedanken sind frei“ og andre gode sange fra Højskolesangbogen

 

Onsdag d. 11. oktober

09.00 Morgensamling

10.15 Tidens spor i 1700-tallets arkitektur – nyklassicismen, C. F. Hansen med flere

13.30 Tur til Husum, hvor vi ser C. F. Hansens Mariekirke på torvet og kører langs vestkystens diger nordpå

18.00 Aftensmad på højskolen

19.30 Herremænd og bønder i kongeriget og i Slesvig

 

Torsdag d. 12. oktober

09.00 Morgensamling

10.15 Symfoni og opera i 1700-tallet – offentlighed for borgerskabet v. Rigmor Eybye

14.00 Beaumarchais, Lorenzo da Ponte og Mozart – ”Figaros bryllup” v. Rigmor Eybye

19.30 Filmaften

 

Fredag d. 13. oktober

09.00 Morgensamling

10.15 Billedkunst i 1700-tallet v. Ole Præstkær Jørgensen

13.30 Tur til Christiansfeld med rundvisning i brødremenighedens by fra 1773

18.00 Aftensmad på højskolen

19.30 Klæder og mode ved hof og i offentlighed v. Ditte Kröner

 

Lørdag d. 14. oktober

09.00 Morgensamling

10.15 Frihed, lighed og broderskab…eftertidens dom

13.30 – 16.30 Tur til Flensborg, besøg på søfartsmuseet med fortællinger fra byens store blomstring i anden halvdel af 1700-tallet, hvor trekantssejladsen til Vestafrika og over Atlanten til de Vestindiske øer gav byen stor vækst

18.00 Afslutningsmiddag

19.30 Afslutningsaften med mere sang og gode fortællinger

 

Søndag d. 15. oktober

09.00 Afrejse efter morgenmaden

09.15 Afgang med bus til Kliplev for dem, som rejser med tog

 

Ret til ændringer i programmet forbeholdes

Tilmelding til dette kursus - Gå til tilmelding nu