Forkælelse for operafans

Tre forestillinger i Berlin

13. – 24. maj 2019

Forkæl dig selv med to ugers oplevelsesmættet højskolekursus.

 

Kurset er bygget op omkring foredrag, der belyser vinkler og perspektiver omkring de valgte forestillinger, grundig værkgennemgang og en frugtbar og ofte underholdende fælles evaluering af det oplevede. Som formidlere af det musikfaglige stof møder du mag.art. Leif V.S. Balthzersen og cand.mag. Rigmor Eybye.

 

Efter grundig introduktion og inspiration går turen til Berlin med tre overnatninger. Her skal vi på Deutsche Oper Berlin nyde tre af operalitteraturens mest elskede værker. Puccinis ”Turandot”, Bellinis ”Søvngængersken” og Rossinis ”Barberen fra Sevilla”. Alle tre indeholder kendte arier og scener, og i dette operahus vil man opleve høj kvalitet og spændende opsætninger. I Berlin vil der også være mulighed for at opleve den tyske hovedstad og få guidede rundvisninger til flere store seværdigheder.

Tilbage på højskolen er der foredrag om Gustav Mahler og hans symfonier. D. 22. maj skal vi så opleve årets samarbejdskoncert mellem Sønderjyllands Symfoniorkester og Schleswig-Holsteinisches Sinfonieorchester med Mahlers 6. Symfoni. Koncerten spilles i Flensborgs koncertsal, ”Deutsches Haus” og dirigeres af en af Europas bedste dirigenter, Johannes Wildner.

 

Som alle andre kurser på Jaruplund Højskole indgår temaet i en højskolehverdag med morgensamlinger, sangaftner og foredrag om grænselandet og det danske mindretal.

På dette kursus indgår også en heldagstur til den sydslesvigske vestkyst med besøg på den charmerende Hallig Hooge.

 

Pris:

Pr. person i dobbeltværelse kr. 12.300,-

Pr. person i enkeltværelse kr. 12.800,-

Prisen er inkl. billetter til forestillingerne, bus og overnatning på hotel, måltider og entré til programsatte seværdigheder. Ikke inkl. er drikkevarer til måltiderne på turene.

Tilmelding til dette kursus - Gå til tilmelding nu

Det fulde program

Mandag d. 13. maj

15.00 – 17.00: Ankomst, indkvartering og kaffe med boller/kage

17.00: Rundvisning

18.00: Aftensmad

19.30: Velkomst og præsentation af programmet

 

Tirsdag d. 14. maj

09.00: Morgensamling

10.15: Den italienske operas historie RE

14.00: Den italienske opera…fortsat RE

19.30: Sydslesvigsk aften

 

Onsdag d. 15. maj

09.00: Morgensamling

10.15: Bellini og ”Søvngængersken”, værkgennemgang RE

14.00: Rossini og ”Barberen fra Sevilla”, værkgennemgang RE

19.30: Foredrag om marsk, vadehav og halliger

 

Torsdag d. 16. maj

09.00: Morgensamling

10.15: Puccinis ”Turandot”, værkgennemgang RE

14.00: Om Tysklands hovedstad, Berlin

19.30: Operafilm

 

Fredag d. 17. maj

07.00: Morgenmad og madpakkesmøring

08.00: Heldagstur til Hallig Hooge

18.30: Aftensmad på højskolen

20.00: Sangaften

 

Lørdag d. 18. maj

09.00: Afgang til Berlin med rejsebus

Ca 15.00: Ankoms til hotellet, indkvartering

17.30: Aftensmad tæt på operaen

19.30: ”Turandot” på Deutsche Oper

 

Søndag d. 19. maj

08.00 – 09.00: Morgenmad

09.30: Bustur til Schloss Sanssouci

17.30: Aftensmad tæt på operaen

19.30: ”Søvngængersken” på Deutsche Oper

 

Mandag d. 20. maj

08.00 – 09.00: Morgenmad

09.30: Valgmuligheder i Berlin: Vandring gennem byen, museumsbesøg mm.

17.30: Aftensmad tæt på operaen

19.30: ”Barberen fra Sevilla” på Deutsche Oper

 

Tirsdag d. 21. maj

08.00 – 09.00: Morgenmad

09.00: Afgang mod Jaruplund

Ca 15.30: Eftermiddagskaffe på højskolen

19.30 – 21.00: Om Gustav Mahlers liv og værker v. Leif V. S. Balthzersen

 

Onsdag d. 22. maj

09.00 – 09.30: Morgensamling

10.00 – 11.45: Mahlers 6. symfoni, værkgennemgang v. Leif V. S. Balthzersen

14.00: Forestillingerne i Berlin – vi evaluerer…

17.30: Aftensmad

18.15: Afgang til Flensborg

19.00: Mahlers 6. symfoni i Deutsches Haus

Ca 22.00: Natmad på højskolen

 

Torsdag d. 23. maj

09.00: Morgensamling

10.15: Afrunding af kurset, koncerten i Flensborg mm v. RE

13.30: Eftermiddagstur til Flensborg, guidet byvandring og tid på egen hånd

18.00: Festmiddag

19.30: Afslutningsaften

 

Fredag d. 24. maj

09.00: Afrejse efter morgenmaden

 

Ret til ændringer forbeholdes
Tilmelding til dette kursus - Gå til tilmelding nu