Efterårsfamiliehøjskole på tværs af grænsen
I efterårsferien tilbyder vi en oplevelse for hele familien – med oplevelser på tværs af grænsen, både kulturelt og sprogligt. Et folkemøde mellem familier fra Danmark og familier fra mindretallet, med mulighed for at skabe nye relationer på tværs af grænsen. Vores omdrejningspunkt vil være fortællinger, eventyr og sagn fra grænseegnen. Vi skal høre mange spændende historier og i værkstederne lave kreative ting som bælter, tasker og smykker. Vi digter vores helt egen grænselandsfortælling og illustrerer den med en laaaang række af billeder.
Desuden vil vi byde på sprogundervisning for de voksne efter et velfungerende tandemkoncept.
Ind i mellem er der tid til en sejltur på søen i robåden eller i kano, snak, samvær og sang på (tysk og på dansk), et spil ”Vikingespil” i haven og ikke mindst leg med nye kammerater.
Pris: Kr. 3.500.- per voksen, børn under 14 år kr. 1.750,-
(For familier, der er bosiddende i Sydslesvig, er det muligt at søge om tilskud. Henvendelse til højskolen på jaruplund@skoleforeningen.org)
Tilmelding til dette kursus - Gå til tilmelding nu
Program
Søndag d. 17. oktober
16.00 Ankomst på Højskolen
17.00 Velkomst og rundvisning
18.00 Aftensmad
19.00 Lege i gymnastiksalen for børn
19.15 Tandem for de voksne med Walter
20.30 En god historie, sange & fællesskab
Mandag d. 18. oktober
08.00 Morgenmad
09.00 Morgensamling – Om H.C. Andersen
10.15 Værksteder: Små tasker og punge i læder og skind, båndvævning, knyt et armbånd, snit i træ…
12.00 Middagsmad
13.30 Digterværksted, vi laver vores egen grænselandsfortælling, og illustrerer den med mange billeder
18.00 Aftensmad
19.30 Filmaften for børn / Tandem for voksne med Walter
Tirsdag d. 19. oktober
08.00 Morgenmad
09.00 På bustur over grænsen, vi kører til Sønderborg og besøger det gamle slot, der rummer mange gode fortællinger. Bl.a. om en dansk konge, der sad fanget i tårnet.
13.00 Middagsmad på højskolen
14.00 Vi fortsætter de kreative værksteder
16.00 Den lange fortælling skal have en ende…og illustrationerne skal hænges op
18.00 Aftensmad
19.30 Leg i gymnastiksalen for børnene / Tandem for voksne
20.30 Fællessang
Onsdag d. 20. oktober
08.00 Morgenmad
09.00 Fælles morgensamlingen – morgensang og ”Tak for nu”
Ret til ændringer forbeholdes
