Højskolesang - den nye Højskolesangbog

22. november - 29. november 2021

Midt i november 2020 udkom den 19. udgave af Højskolesangbogen. Vi har allieret os med en af dem, der har arbejdet med indholdet i bogen sideløbende med udvalget, nemlig redaktør af ”Sanghåndbogen”, Jesper Moesbøl, så vi kan indbyde til et kursus, der giver en grundig indføring i den nye Højskolesangbog.

 

Der synges overalt i disse år, og udgivelsen af den nye Højskolesangbog vil sætte kursen for fællessangen i de kommende mange år. Sangbogen er større end den 18. udgave, der er ca. 150 nye sange, der er flere kvindelige forfattere og komponister og vi kommer til at møde flere af dem.

 

Kursusleder Jesper Moesbøl vil spille til og fortælle om de nye og gamle sange, og han har sammensat et program, hvor vi kommer til at møde både forfattere, komponister og medlemmer af sangbogsudvalget, som har arbejdet intenst på den nye udgave.

 

På kurset medvirker bl.a.:

  • To medlemmer af det sangbogsudvalg, som har bestemt hvilke sange, der skal optages i Højskolesangbogen – og hvilke der skal ud: formanden Jørgen Carlsen og udvalgsmedlem Anne Odgaard Eyermann
  • To forfattere til flere artikler i Sanghåndbogen om de nye sange: Morten Skovsted og Henrik Marstal
  • Forfatter Iben Krogsdal, som nu brager ind med 10 nye sange!

 

Vi skal synge meget i løbet af kurset. Først og fremmest skal vi lære en stor del af de mange nye sange at kende. Samtidig er kurset tilrettelagt, så de nye sange doseres således, at vi kan følge med. Vi skal selvfølgelig også hvile os ved at synge løs af de gode sange, som vi kender i forvejen.

 

Når deltagerne kommer til Jaruplund, vil der ligge et eksemplar af den nye Højskolesangbog på værelset. Den er jeres – også efter kurset.

En enkelt formiddag hviler vi stemmerne og tager på tur til Slesvig og bl.a. Gottorp Slot. Lørdag eftermiddag bliver der en tur til Flensborg.

 

Pris

Pr. person i dobbelt-/enkeltværelse: kr. 4.850,-/kr. 5.150,-

(Incl. Et eksemplar af højskolesangbogen)

Tilmelding til dette kursus - Gå til tilmelding nu

 

Program

Mandag d. 22. november

15.00 – 17.00 Ankomst, indkvartering, kaffe og hjemmebagte boller

17.00 Rundvisning

18.00 Aftensmad

19.30 Velkomst og præsentation. Her tager vi hul på de første sange.

 

Tirsdag d. 23. november

09.00 Morgensamling v. forstander Karsten Dressø og højskolelærer Rigmor Eybye

10.00 Et overblik over den nye højskolesangbog v. Jesper Moesbøl

14.00 Arbejdet i sangbogsudvalget v. udvalgsmedlem og organist Anne Odgaard

Eyermann

19.30 Nye og gamle engelske og nordiske sange v. Henrik Køber og Jesper

 

Onsdag den 24. november

09.00 Morgensamling ved Jesper og Gurli Buch-Hansen

10.00 Sanghåndbogen: Nye historier om de gamle sange v. Jesper

14:00 Fællessang - en fælles sag?  Fællessangens status og udfordringer i lyset af den

nye Højskolesangbog v. musiker, forfatter og forsker Henrik Marstal. Henrik har til

sanghåndbogen skrevet om en række af de nye sange

19:30 Maratonsang - kun med kendte sange! v. Kursisterne og Jesper

 

Torsdag den 25. november

09.00 Udflugt til Slesvig og Gottorp Slot

13.00 Frokost på højskolen

14.30 Et bud på de kommende nye hits fra den nye Højskolesangbog v. Jesper

19.30 Fælles sangaften/foredrag på Dansk Centralbibliotek i Flensborg v. Jørgen Carlsen

 

Fredag den 26. november

09.00 Morgensamling v. Jørgen Carlsen

10.00 De vanskelige afgørelser v. Jørgen Carlsen

14.00 De nye salmer i Højskolesangbogen v. sognepræst og anmelder ved Kr. Dagblad

Morten Skovsted. Morten har til Sanghåndbogen skrevet artikler om de nye

salmer.

19.30 Sangene fortæller v. forfatter Iben Krogsdal, der har fået ikke mindre end 10

sange med i den 19. udgave af Højskolesangbogen

 

Lørdag den 27. november

09.00 Morgensamling v Jesper og Gurli

10.00 Melodierne i Højskolesangbogen v. Jesper

13.30 – 16.45 Eftermiddagstur til Flensborg med julemarked

18.00 Afslutningsmiddag og festaften v. Jesper og Rigmor

 

Søndag den 28. november

09.00 Kort morgensamling v. Jesper, herefter afrejse

09.15 Afgang med bus til Kliplev for dem, som rejser med tog

 

 

Ret til ændringer i programmet forbeholdes

Tilmelding til dette kursus - Gå til tilmelding nu