Højskolesang - den nye Højskolesangbog

22. februar - 28. februar, 2021

Midt i november 2020 udkommer den nye udgave af Højskolesangbogen. Indholdet er i skrivende stund endnu en hemmelighed, og kun ganske få kender udvalget af sange, før bogen bliver frigivet. Vi har allieret os med en af dem, der på forhånd kender indholdet, så vi kan indbyde til et kursus, der fokuserer på den nye Højskolesangbog.

 

Der synges overalt i disse år, og udgivelsen af den nye Højskolesangbog vil komme til at sætte kursen for fællessangen i de kommende mange år. Vi ved på forhånd, at sangbogen bliver større end den, vi kender i dag, at der kommer ca. 150 nye sange, og at der kommer flere kvindelige forfattere og komponister. Resten er en hemmelighed.

 

Kursusleder er redaktør af Sanghåndbogen, Jesper Moesbøl. Sammen med Højskolesangbogen udgiver højskoleforeningen Sanghåndbogen, som indeholder artikler og historier om alle sangene i Højskolesangbogen. Jesper har derfor kendt til og arbejdet med sangene hele det sidste års tid. Han kan spille og fortælle om dem, og han ved, hvem det vil være godt at møde i løbet af ugen.

 

På kurset medvirker bl.a.:

  • To medlemmer af det sangbogsudvalg, som har bestemt hvilke sange, der skal optages i Højskolesangbogen – og hvilke der skal ud: formanden Jørgen Carlsen og udvalgsmedlem Anne Odgaard Eyermann
  • To forfattere til flere artikler i Sanghåndbogen om de nye sange: Morten Skovsted og Henrik Marstal
  • Den hemmelige forfatter som ikke tidligere har været optaget i Højskolesangbogen, men som nu brager ind med 10 nye sange!

 

Vi skal synge meget i løbet af kurset. Først og fremmest skal vi lære en stor del af de mange nye sange at kende. Samtidig er kurset tilrettelagt, så de nye sange doseres således, at vi kan følge med. Vi skal selvfølgelig også hvile os ved at synge løs af de gode sange, som vi kender i forvejen.

 

Når deltagerne kommer til Jaruplund, vil der ligge et eksemplar af den nye Højskolesangbog på værelset. Den er jeres – også efter kurset.

En enkelt formiddag hviler vi stemmerne og tager på tur til Slesvig og bl.a. Gottorp Slot. Lørdag eftermiddag bliver der en tur til Flensborg.

 

Pris pr. person i dobbelt-/enkeltværelse: kr. 4.850,-/kr. 5.150,-

Tilmelding til dette kursus - Gå til tilmelding nu

Mandag d. 22. februar

15.00 – 17.00 Ankomst, indkvartering, kaffe og hjemmebagte boller

17.00 Rundvisning

18.00 Aftensmad

19.30 Velkomst og præsentation. Her tager vi hul på de første sange.

 

Tirsdag d. 23. februar

09.00 Morgensamling v. forstander Karsten Dressø

10.00 De første rigtige smagsprøver v. Jesper Moesbøl

14.00 Arbejdet i sangbogsudvalget v. udvalgsmedlem og organist Anne Odgaard

Eyermann

19.30 Vejen til den nye Højskolesangbog v. tidligere generalsekretær for

Folkehøjskolernes Forening, Niels Glahn. Niels har været primus motor i arbejdet

med at tilrettelægge den nye sangbog.

 

Onsdag den 24. februar

09.00 Morgensamling ved Jesper og Gurli Buch-Hansen

10.00 Sanghåndbogen: Nye historier om de gamle sange v. Jesper

14:00 Sange i den nyere sangskrivertradition v. musiker, forfatter og forsker Henrik

Marstal. Henrik har til sanghåndbogen skrevet om en række af de nye sange

19:30 Maratonsang - kun med kendte sange! v. Kursisterne og Jesper

 

Torsdag den 25. februar

09.00 Udflugt til Gottorp Slot v. højskolelærer Ole Præstkær

13.00 Frokost på højskolen

14.30 Et bud på de kommende nye hits fra den nye Højskolesangbog v. Jesper

19.30 En sønderjysk aften med kage og sang v. Ole og Rigmor

 

Fredag den 26. februar

09.00 Morgensamling v. Jørgen Carlsen

10.00 De vanskelige afgørelser v. Jørgen Carlsen

14.00 De nye salmer i Højskolesangbogen v. sognepræst og anmelder ved Kr. Dagblad

Morten Skovsted. Morten har til Sanghåndbogen skrevet artikler om de nye

salmer.

19.30 Den hemmelige gæst. Vi møder den forfatter, der får flest nye sange optaget i

den nye Højskolesangbog – og som ikke tidligere har været repræsenteret i

sangbogen.

 

Lørdag den 27. februar

09.00 Morgensamling v Jesper og Gurli

10.00 Vi repeterer og ser nærmere på de nye melodier i Højskolesangbogen v. Jesper

13.30 – 16.45 Eftermiddagstur til Flensborg med museumsbesøg

18.00 Afslutningsmiddag og festaften

 

Søndag den 28. februar

09.00 Kort morgensamling v. Jesper, herefter afrejse

09.15 Afgang med bus til Kliplev for dem, som rejser med tog

 

Ret til ændringer i programmet forbeholdes

Tilmelding til dette kursus - Gå til tilmelding nu