De så det ske

Zeitzeugen

29. juli – 04. august 2019

Sidste århundrede var hverken nænsomt, fredeligt eller roligt.
To verdenskrige, udryddelseslejre, revolutioner, kold krig, studenteroprør, tysk terrorisme og meget mere. På kurset fortæller en af dem der overlevede nazismen, om sit ophold i koncentrationslejren Theresienstadt.

Nazismen og dens grusomheder fik ikke kun følger for ofrene og deres efterkommere. Hvordan levede gerningsmændenes børn og børnebørn videre med skylden? Hvordan var det at vokse op som barn af en dansk mor og en tysk soldat i Danmark, som ”tyskerunge”? Hvordan var det at leve som del af det tyske mindretal i Sønderjylland i årene lige efter krigen?

En tysk kunstner og hans hjælpere har siden 1992 lagt små messingsten, såkaldte”Stolpersteine”, til minde om de mennesker der blev forfulgt, fordrevet og myrdet af nazisterne. Det er blevet til over 69.000 små mindesmærker, der langt fra er lige populære alle steder. En af årsagerne til det tyske ungdomsoprør angives ofte som forældregenerationens tavshed om krigen og nazismen. Det blev for meget og studenteroprøret bredte sig som en steppebrand. De tyske og de danske studenter mødtes ved Flensborg Fjord for at lægge strategier. Senere hærgede Baader-Meinhof-banden, Rote Armee Fraktion og deres aflæggere i næsten 20 år i Tyskland. En af oplægsholderne og filmen Der Baader Meinhof Komplex vil forsøge at blotlægge, hvad der drev dem.

Den reform af den danske skole der fandt sted i sidste halvdel af 1900-tallet skyldes i høj grad de erfaringer som blev gjort under den tyske besættelse fra 1940 til 1945, Unge lærere ville gøre op med den autoritetstro og det ideal om lydighed der havde gjort nazismen mulig. Det gik ikke stille af, de unge lærere blev anklaget for at være samfundsomstyrtende, men det endte med, at deres tanker vandt, og i dag er mange af deres synspunkter blevet almen eje i Danmark. Det blev i 1967 forbudt de danske lærere at slå deres elever. En af dem der kæmpe- de for at spanskrøret skulle knækkes, fortæller om opgøret. Desuden vises filmen Drømmen.

Kurset er tilrettelagt i samarbejde med Dansk-Tysk Selskab og byder også på en dagsudflugt til Hamborg, bl.a. med besøg på udvandringsmuseet

Ballinstadt og Altonaer Museum.

 

Pris:

Pr. person i dobbeltværelse kr. 5.400,-

Pr. person i enkeltværelse kr. 5.700,-

 

Medlemmer af Dansk Tysk Selskab får 300 kr i rabat

Kursusledere Ole Præstkær Jørgensen og Steen Bille

 

Download folder her

Tilmelding til dette kursus - Gå til tilmelding nu

Det fulde program

Mandag d. 29. juli

15.00 – 17.00 Ankomst, indkvartering og kaffe med boller/kage 17.00 Rundvisning
18.00 Aftensmad
19.30 Velkomst og præsentation af program

 

Tirsdag d. 30. juli

09.00 Morgensamling, begrebet “Zeitzeugen” ved Ole Præstkær 10.15 Foredrag “Lysmanden fra Theresienstadt” ved Salle Fischermann 14.30 Foredrag “Opvækst i det tysk mindretal efter 1945” ved Hans Heinrich Hansen
19.30 Foredrag “Hvilken befrielse” ved Claus Bryld

 

Onsdag d. 31. juli

09.00 Morgensamling, “Tyskerbørn” ved Henny Vestergaard Granum 10.15 Foredrag “Nazismens eftervirkninger” ved Moritz Schramm
14.30 Foredrag “Baader-Meinhof - 30 år med tysk terror” ved Peter Wivel 20.00 Filmforedrag, “Baader-Meinhof” ved Steen Bille

 

Torsdag d. 01. august

08.00 Morgenmad med madpakkesmøring
09.00 Heldagstur til Hamborg Havnerundfart, Afgang med Circle Line fra Landungsbrücken ud til Ballin- stadt med Udvandermuseet - bagefter Altonaer Museum
18.00 Aftensmad i Hamborg

 

Fredag d. 02. august

09.00 Morgensamling “Edmund Burke Konservatismens profet” ved Claus Bryld
10.15 Foredrag, “Ungdomsoprøret” ved Peter Wivel
14.00 Foredrag “Snublesten – de stumme tidsvidner” ved Henriette Harris 19.30 Sangaften/arrangement til illustration af dansk identitet og nationalopfattelse ved Georg Metz og pianist Else Kirsten Ehmsen

 

Lørdag d. 03. august

09.00 Morgensamling ”Tysk eftertidskunst” ved Ole Præstkær 10.15 Foredrag ”Klassens frække dreng” ved Egon Clausen 14.30 Filmforedrag ”Drømmen” ved Steen Bille
18.00 Festaften

Søndag d. 04. august

09.00 Afrejse efter morgenmad

 

Ret til ændringer i programmet forbeholdes
Tilmelding til dette kursus - Gå til tilmelding nu