2026 - Cykelture i foråret – Øer i vest, langs kyster, skov og Østersøen

Vi har på dette cykelkursus samlet fem varierede, smukke cykelruter i Nord- og Sydslesvig. Vi har udvalgt ruterne blandt vores ca. 45 forskellige cykelruter, så vi kommer rundt i et meget varieret landskab, der kendetegner dette historiske og naturskønne område.

På vores første tur tager vi udgangspunkt fra Jaruplund Højskole og cykler vest rundt om Flensborg, langs havnefronten og øst om byen retur. Undervejs laver vi forskellige stop og supplerer cykelturen med fortællinger. Næste dag kører vi med bus til Rømø, hvor vores cykler står klar. Vi cykler til Havneby, tager færgen til Sild og cykler gennem lyngklædte bakker på asfalterede cykelstier, inden turen går retur til fastlandet med tog. Torsdag cykler vi igen fra Jaruplund Højskole. Denne gang cykler vi gennem Flensborg, krydser Europas mindste grænseovergang ved Skomagerhus og via Kollund skov og landskabet nord for Flensborg Fjord til Rinkenæs og videre til Gråsten med slottet og skovene, hvor der venter os en lille overraskelse. Fredag køres vi til Dagebøl og tager vores cykler med på færgen til Før. Her cykler vi rundt på den dejlige vadehavsø og får også mulighed for lidt tid i Wyk, inden vi tager færgen retur til fastlandet. Ugens sidste cykeltur tager udgangspunkt fra Christianslyst, hvor vi cykler ned til Slien og følger denne til Arnis, videre til Kappel, ud til Olpnitz og Wiedefelder Strand ved Østersøen. Herfra op til Slien, som vi følger på Sydsiden til den nyrenoverede klapbro ved Lindaunis. Hvis de er færdige med renoveringen, cykler vi op til Christianslyst, ellers hentes vi syd for broen. Det endelige program gennemgås den første aften på højskolen.

De fleste ruter er på cykelstier og små mindre befærdede veje samt på grusstier i bl.a. skovene. Vi anbefaler at alle cykler med cykelhjelm, idet kursisternes sikkerhed er vigtig for os. Vi har mulighed for at formidle og bestille/leje af cykel hos lokale cykelhandlere, men vi anbefaler, at man medbringer egen cykel. Vi cykler i roligt tempo (ca. 15. km i timen) så vi sikrer, at alle kan være med. Cyklister med elcykler er også meget velkomne. Ruternes længde vil variere mellem 35 og 52 km fordelt over 6 til 7 timer med pauser og fortællinger.

Kursusleder er Karsten B. Dressø, forstander på Jaruplund Højskole

Pris pr. person dobbelt/enkeltværelse: kr. 6.300,-/kr. 6.800,-

Tilmelding til dette kursus - Gå til tilmelding nu

Program

Mandag d. 04. maj (KD)

15.00 - 17.00 Ankomst og indkvartering, kaffe/te og hjemmebagte boller

17.00 Rundvisning på Jaruplund Højskole

18.00 Aftensmad

19.30 Velkomst og præsentation samt ugens program med gennemgang af cykelruterne

 

Tirsdag d. 05. maj

07.30 Morgenmad og smøre madpakker

08.30 Morgensamling ved flagstangen

08.45 Jaruplund Tur de Flensborg (middelsvær/kuperet)

Vi cykler fra Jaruplund Højskole via de små forstæder næsten op til grænsen og

langs fjorden ind til Flensborg og øst om byen retur til højskolen. Turens længde ca. 41 km

18.00 Aftensmad

19.30 Foredrag: Jaruplund Højskole og mindretallet – ”Hvor er jeg landet” og hyggeligt samvær ved Karsten

 

Onsdag d. 06. maj

07.00    Morgenmad og smøre madpakker

07.45    Morgensang ved flagstangen

08.00    Rømø og Sild. (let/middel – vinden kan være en faktor)

Vi køres til Rømø og cykler forbi Rømø Kirke til Havneby. Her tager vi færgen over til List på Sild, og cykler gennem klitterne på asfalterede cykelstier til Westerland. Efter lidt tid i byen/besøg på museum kører vi med toget retur til fastlandet. Turens længde ca. 41 km

19.00    Aftensmad

20.00    Foredrag om rommens historie og romsmagning ved Karsten og Signe

 

Torsdag d. 07. maj

07.30 Morgenmad og smøre madpakker

08.30 Morgensamling ved flagstangen

08.45 Gennem Flensborg via Skomagerhus, Kollund Skov og Rinkenæs til Gråsten med

            Slottet og skovene. (Middelsvær og kuperet)

Vi tager atter direkte fra Jaruplund Højskole og cykler gennem Flensborg til

Wassersleben, krydser Europas mindste grænseovergang ved Skomagerhus og

cykler via Kollund og området nord for Flensborg Fjord videre til Rinkenæs og

rundt i Gråstenskovene forbi ”Sven Kjems have” og gennem Gråsten, forbi

Gråsten slot og videre øst for slottet, hvor der venter os en lille overraskelse.

Turens længde er ca. 50 km

19.30 Let anretning og foredrag om Sydslesvig

 

 

Fredag d. 08. maj

07.45 Morgenmad og smøre madpakker

08.45 Kørsel til Dagebøl

10.40 Sejltur til Før, hvor vi Cykler Før rundt. (middel primært grundet vinden)

Vi køres til Dagebøl og tager vores cykler med på færgen kl. 10.40 til Før. Her er

der mulighed for to cykelruter rundt på den dejlige vadehavsø, eller at opleve

øen på egen hånd. Vi får også mulighed for lidt tid i Wyk, inden vi tager færgen

retur kl. 16.30 til fastlandet. Turens længde ca. 35 km

19.00 Aftensmad

19.45 Sangaften med højskolesange ved Rigmor

 

Lørdag d. 09. maj

07.30 Morgenmad og smøre madpakker

08.30 Morgensamling ved flagstangen og kørsel til Christianslyst

09.30 Christianslyst, Arnis, Kappel, Olpniz ved Østersøen og retur til Christianslyst

           (middel/kuperet)

Vi køres til Christianslyst, hvor cyklerne er klar til os. Vi cykler ned til Slien og

følger Slien mod øst til Arnis, videre til Kappel, ud til Olpnitz og Wiedefelder

Strand ved Østersøen. Herfra op til Slien, som vi følger på Sydsiden til den ny

renoverede klapbro ved Lindaunis. Vi håber at kunne cykle videre retur til

Christianslyst, ellers samles vi op ved broen. Turens længde ca. 52 til 55 km

18.00 Afslutnings middag

19.30 Hyggeaften, højskolesange og fortællinger

 

Søndag d. 10. maj

08.00 Morgenmad og

09.00 En enkelt morgensang og derefter afrejse

Ret til ændringer forbeholdes

Tilmelding til dette kursus - Gå til tilmelding nu