”At rejse er at leve”

Rejsefortællinger

11.– 17. november 2019.

Et grænseland vil altid, især for rejsende, være noget ganske særligt. Træder man over en landegrænse, vil sprog og kultur ofte skifte. At leve i en grænseegn og flytte sig fra den ene side af grænsen til den anden næsten dagligt gør, at man altid føler sig som en rejsende.

Taler man med mennesker, der har foretaget rejser kloden rundt, vil de enten give udtryk for en entusiastisk glæde ved oplevelserne eller føle en sær tomhed, som rejsen har efterladt hos dem. Begge dele er jo lige forståeligt, omend det sidstnævnte også̊ kunne ses som om rejsen havde været forgæves. Det at rejse vil under alle omstændigheder altid være en personlig oplevelse.

Kurset vil inddrage forskellige personers erfaringer med længere rejser eller ophold i andre lande. Der vil være oplæg om kulturrejser, om rejsernes historie fra pilgrimsvandringer til charterrejser og beretningen om en tur Kloden rundt på motorcykel i den tredje alder.

Kursisternes egne erfaringer vil også komme til udtryk i det omfang, man har lyst. Ture i omegnen til bl.a. Lübeck og Husum, sange fra højskolesangbogen og morgensamlinger vil danne rammen om en oplevelsesrig uge.

 

Pris:

Pr. person i dobbeltværelse kr. 4.400,-

Pr. person i enkeltværelse kr. 4.700,-

Tilmelding til dette kursus - Gå til tilmelding nu

Det fulde program

Mandag d. 11. november
15.00 – 17.00: Ankomst, indkvartering og kaffe m boller/kage
17.00 Rundvisning
18.00 Aftensmad
19.30 Velkomst og præsentation

Tirsdag d. 12. november
09.00 Morgensamling “Hvor er jeg Landet” ved Karsten Dressø
10.15 Foredrag: ”At rejse er at leve” - om HC Andersen og hans rejser ved
tidligere forstander Dieter Küssner
14.00 Foredrag: Kultur rejser, Egypten, Grækenland, Italien, Tyrkiet ved
Ole Præstkær
19.30 Aftensang

Onsdag d. 13. november
09.00 Morgensamling En rejse til Ukraine ved Ole Præstkær
10.15 Foredrag: Rejser gennem tiderne - Fra pilgrimsvandringer til
charterferie ved Lars Sørensen
13.00 Ud at rejse - En halvdagstur til Husum
19.30 Filmaften Marsklandet bag diger

Torsdag d. 14. november
09.00 Morgensamling
10.15 Foredrag “Den filosofiske rejse” ved Jeppe Kirkegaard
14.00 Foredrag: “På motorcykel kloden rundt i den 3. alder” v. tidligere
krovært Esther Jensen
19.30 Foredrag “At bo og arbejde i andre kulturer” ved Balletdanser
Hans Chr. Leonhard

Fredag d. 15. november
09.00 Store rejsedag: Heldagstur til hansestaden Lübeck med kanalrundfart,
byvandring og middag

Lørdag d. 16. november
09.00 Morgensamling, Grønland ved Ole Præstkær
10.15 Vores egne rejseerfaringer og oplevelser
14.00 Oplæg om gæstfrihed og diskussion ved Jeppe Kirkegaard
18.00 Festmiddag
19.30 Afslutningsaften

Søndag d. 17. november
09.00 Afrejse efter morgenmad

 

 

 

Ret til ændringer i programmet forbeholdes
Tilmelding til dette kursus - Gå til tilmelding nu