Aktivt seniorliv

”Træningslejr” med Poul Hansen

17. - 23. juni 2019

Prøv en uge med mange forskellige former for motion. Med fokus på kost, Mindfulness og effektiv træning i en skøn treenighed i en sen alder. Få indsigt i, hvordan både krop og dit mentale mindset bliver boostet, og hvordan du får det bedste ud af tilværelsen, når du stimulerer både krop og sjæl i skøn harmoni.

Kurset tager udgangspunkt i de smukke omgivelser omkring Jaruplund Højskole tilsat små ”udflugter” i området lige nord for grænsen ved Flensborg Fjord.

Der vil være cykelture på begge sider af grænsen, typisk på 45 – 60 km med justeringer i både op – og nedadgående retning.  Differentieret efter kapacitet og motivation. Gåture med islæt af grænseegnens historie under vandringerne.

Der vil være idræt i mange varianter, i hold og individuelt, i og omkring højskolen med fokus på, hvordan man udøver en effektiv træning for hver enkelt deltager. En differentieret og individualiseret træning, som er både sjov og givende, og som giver dig en fin indsigt i, hvordan du får udbytte af din motion og livsstil efter kurset. Dette suppleret med en sund og nærende kost fra højskolens tysk inspireret køkken.

Der vil være foredrag om idrættens betydning for fællesskab, samvær og positive fællesskaber, om effektiv træning i et aktivt seniorliv samt fortællinger om livet ”bag om ” professionel idræt, det der ikke kan ses, og som udvikler både individer og teams. Herudover krydres ugen med foredrag om grænseegnens fascinerende historie.

Kursusleder er Poul Hansen, trænerinstruktør samt TV kommentator. Poul er uddannet folkeskolelærer med speciale i historie og idræt. Senere HR konsulent i Sydbank og professionel fodboldtræner. Poul er opvokset og formet i bredt idrætsligt miljø i foreningsregi, både som udøver og træner i forskellige idrætsgrene, samt som træner på højeste niveau i fodbold.

 

Pris:

pr. person i dobbeltværelse kr. 4.550,-

pr. person i enkeltværelse kr. 4.850,-

Tilmelding til dette kursus - Gå til tilmelding nu

Det fulde program

Mandag d. 17. juni

15.00 – 17.00 Ankomst til Jaruplund Højskole, indkvartering og kaffe/te

17.00 Rundvisning på højskolen

18.00 Aftensmad

19.30 Velkomst og præsentation af bl.a. ugens program

 

Tirsdag d. 18. juni

09.00 Morgensamling ved forstander Karsten Dressø ”Hvor er du landet?”

10.15 Foredrag: ”Effektiv træning i en voksen alder” v. Poul Hansen (PH)

14.00 Cykeltur i omegnen af Jaruplund Højskole til Oversø kirke, Ågård og Førup bjerge (ca. 25 km) Medbring gerne egen cykel eller oplys for ud for, om du ønsker at leje en cykel

19.30 Sangaften sammen med vandrekursisterne

 

Onsdag d. 19. juni

09.00 Morgensang, Grænseegnens historie (PH)

10.00 Heldagstur med vandring på Gendarmstien fra Kollund Strand tilbage til højskolen (15,3 km) (kører ud sammen med vandrekurset)

19.30 Foredrag/ sangaften sammen med vandrekursisterne

 

Torsdag d. 20. juni

09.00 Morgensamling ”Motion med de for hånden værende midler” (PH)

10.15 Praktisk afprøvning af motion i og omkring Jaruplund Højskole

14.00 Motion som styrkelse af fællesskab og samhørighed (PH)

19.30 Foredrag: Hvad gør motion og idræt til en stærk fællesskabsfølelse udover at give et fysisk og psykisk boost (PH)

 

Fredag d. 21. juni

09.00 Morgensamling

10.00 Cykelture med valgmuligheder syd for Flensborg Fjord. Op til 60 km

19.30 Bag om den professionelle træningsindsats, der skaber værdi (PH)/holdets kompetencer (alle)

 

Lørdag d. 22. juni

09.00 Morgensamling ”Du kan godt - du har bare ikke lært det endnu” (KD og PH)

10.00 ” Kontrakt” med mig selv og mine kommende mål… (PH)

13.00 Halvdagstur til Flensborg med Istedløven og byvandring. Lidt tid på egen hånd

19.30 Afslutningsaften med sange sammen med vandrekursisterne

 

Søndag d. 23. juni

10.00 Afrejse efter morgenmad

Ret til ændringer i programmet forbeholdes
Tilmelding til dette kursus - Gå til tilmelding nu