Grundloven der delte Danmark

 – Demokratiets fødsel i historisk og nutidig kontekst

28. september - 4. oktober 2020

Den 5. juni 1849 gav kong Frederik 7. danskerne demokratiet ved rigets første grundlov. Imidlertid var der nogen, der ikke fik samme glæde af folkestyret. Hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg blev ikke indlemmet i Grundloven, og på dette kursus skal vi beskæftige os med de store både direkte og indirekte konsekvenser heraf, samt de spørgsmål, der rejser sig om vores grundlovs historie og betydning. Var Grundloven medvirkende til tabet af Sønderjylland i 1864? Var det slesvigske spørgsmål medvirkende til diktatoriske og korrupte tilstande i den sidste del af 1800-tallets Danmark? Og hvilken, hvis nogen, betydning har vores grundlov overhovedet i dag?

I løbet af dette kursus skal vi på en rejse gennem Grundlovens levetid med et gennemgående fokus på dens betydning for mindretallet i Slesvig, der har været omdrejningspunkt for adskillige konflikter med tilknytning til Grundloven. Med dygtige foredragsholdere, der er eksperter på området, skal vi høre om de spændende og glemte historier, der befinder sig både i og uden for det store billede, og så skal vi blive klogere på Grundlovens rolle som skaber af nationalidentitet og diskutere dens nutidige aktualitet. Vi får blandt andre besøg af historiker og forfatter, Poul Duedahl, fra Aalborg Universitet, der i 2020 udkommer med bogen, ”Grænseland”, i samarbejde med Danmarks Radio sammen med en TV-serie af samme navn. Desuden skal vi på tur til bl.a. det nationale ikon, Sønderborg Slot, der rummer moderne udstillinger om grænselandets lange og spændende historie.

Spørgsmålene vil i løbet af ugen blive mange, og der vil være garanti for overraskende øjenåbnere.

Pris pr. person dobbelt/enkeltværelse: kr. 4.750,-/kr. 5.050,-
Tilmelding til dette kursus - Gå til tilmelding nu

Det fulde program

Mandag d. 28. september

15.00 – 17.00 Ankomst, indkvartering og kaffe m boller

17.00 Rundvisning

19.30 Velkomst og præsentation

 

Tirsdag d. 29. september

09.00 Morgensamling – Introduktion til Grundloven der delte Danmark ved Simon Møller

10.15 Foredrag – ”Grundloven 1849” – Historiker Jørn Buch

14.30 Foredrag – ”De slesvigske krige” – Historiker Jørn Buch

20.00 Sangaften med sange fra 1864 ved Simon Møller

 

Onsdag d. 30. september

09.00 Morgensamling – Ole Præstkær, Det nationale krigsmaleri

10.15 Foredrag – ”Dansk mindretal 1864-1920” – Tidligere præsident for FUEN Hans Heinrich Hansen

14.30 Foredrag – ”Grundloven 1866-1920 – Fra diktatur til Påskekrise” – Simon Møller

19.30 Filmaften – ved Simon Møller

 

Torsdag d. 01. oktober

9:00 Morgensamling – De store spørgsmål ved Simon Møller

10:15 Foredrag – ”Grænseland” – Historiker og forfatter Poul Duedahl

13.30 Halvdagstur til Flensborg

19:30 Sangaften ved Rigmor Eybye

 

Fredag d. 02. oktober

09.00 Morgensamling om nationalitet ved Jeppe Kirkegaard

10.15 Foredrag – ”1920 til nu – Er Grundloven død? – ved Simon Møller

14.30 Foredrag – ”Historie, magt og identitet – Grundlovsfejringer og erindringer om Dansk demokrati gennem 150 år” – Historiker og forfatter Anette Warring

19.30 Diskussionsaften ved Simon Møller – Opsamling på de store spørgsmål

 

Lørdag d. 03. oktober

09.00 Heldagstur til bl.a. Sønderborg Slot

18.00 Festmiddag

19.30 Afslutningsaften, sang og fortællinger

 

Søndag d. 04. oktober

09.00 Afrejse efter morgenmaden

09.15 Afgang med bus til Kliplev for dem, som rejser med tog

 

Ret til ændringer i programmet forbeholdes
Tilmelding til dette kursus - Gå til tilmelding nu