Første Verdenskrig

I krigens fodspor i Flandern og Nordfrankrig

20. september - 26. september, 2021

Et højskolekursus om storpolitik og personlige tragedier, men også om situationen efter 1918, der bl.a. førte til Sønderjyllands genforening med Danmark. Med tre dage i Nordfrankrig og Flandern.

For lidt over 100 år siden brød 1. verdenskrig ud - en krig der medførte rædsler, som den moderne verden aldrig før havde set. Da krigen brød ud i 1914, var hele Slesvig en del af Tyskland efter Danmarks nederlag i 1864. Det betød, at alle unge dansksindede mænd fra de sydslesvigske egne, såvel som danske sønderjyder, skulle udøve tysk krigstjeneste mod deres vilje. Mange af disse blev sendt til at kæmpe på Vestfronten i Flandern, Belgien og i det nordlige Frankrig.

Under dette kursus dykker vi ned i og undersøger de storpolitiske årsager til krigen. Vi fortæller nogle af de personlige beretninger, der er nedskrevet af de personer, der deltog i krigen. Desuden vender vi også blikket mod de processer, der foregik efter krigen, som bl.a. muliggjorde den danske genforening i 1920, hvor Sønderjylland atter blev en del af Danmark.

Vi indleder kurset på højskolen med foredrag om danskere i 1. Verdenskrig ved højskolelærer Jeppe Kirkegaard og om optakten til krigen samt afslutningen med Versailles Freden, der gav muligheden for afstemningerne i Sønderjylland og Slesvig ved historiker Jørn Buch. nsdag tager vi turen til byen Lille i Frankrig, hvor vi indlogerer os på et hotel og spiser aftensmad på en lokal fransk restaurant. Vi overnatter alle dage på hotellet i Lille, og kører ud med bus her fra.

Lille er en af Frankrigs større byer og blev i 2004 udpeget som Europas kulturelle hovedstad af EU. Det er en by med et aktivt byliv, smukke gader, hyggelige restauranter, samt en by med en stor historisk baggage og fantastiske kulturelle indtryk. Vi begynder torsdagen med at gå rundt i Lilles gader, hvor der også vil være en smule tid til at gå rundt og kigge på de lokale butikker.

Senere på dagen tager vi turen videre til den belgiske delstat Flandern. Her besøger vi bl.a. mindesmærkerne ved Langemark, Passchendaele 1917 mindesmuseum og hører ”The Last Post”, som er en minde koncert, der er blevet spillet hver aften ved Menin-Porten i Ieper siden 1928.

Fredag tager vi turen lidt længere ned i Frankrig, når vi bl.a. besøger det berømte historiske museum i Peronne. Ligeledes besøger vi det kolossale krater ”Trou de mine de La Boisselle” (mine-hullet ved landsbyen Boisselle) som giver et slående indblik i hvilke kræfter, der var på spil under krigen. Fredag aften vil der være mulighed for at gå rundt og kigge og suge indtryk til sig i Lille på egen hånd, inden vi lørdag vender næsen tilbage mod Jaruplund Højskole. Lørdag aften er der afslutningsaften med sang og fortællinger.

Det bliver en uge med masser af historiske indtryk, foredrag, smukke landskaber og ikke mindst en fantastisk kulturel oplevelse med lokal fransk og belgisk mad.

Pris følger snarest

 

(Prisen er inkl. Bustransport, museer og fælles måltider, samt maden ved fælles restaurantbesøg i Lille. Dog må der påregnes udgifter til drikkevarer ved besøg på restauranter på turen, samt måltider på egen hånd i Lille)

 

Kursusleder: Jeppe Kirkegaard (cand. mag i filosofi og Højskolelærer ved Jaruplund Højskole)

Medvirkende: Jørn Buch (cand. phil i historie, tidligere lektor og foredragsholder)

Tilmelding til dette kursus - Gå til tilmelding nu

Program 

Mandag d. 20. september

15.00 – 16.00 Ankomst og indkvartering, kaffe og friskbagte boller

16.30 Velkomst og Rundvisning

18.00 Aftensmad

19.30 Præsentation af programmet

20.00 Foredrag: Danskere i 1. verdenskrig, ved Jeppe Kirkegaard

 

Tirsdag d. 21. september

9.00 Morgensamling: "Hvor er du landet?", ved Forstander Karsten Dressø

10.15 Foredrag: Årsagerne til 1. Verdenskrig, ved Jørn Buch

14.00 Foredrag: Versaillesfreden og Genforeningen 1920, ved Jørn Buch

18.00 Aftensmad

19.00 Filmaften: ”1917”

 

Onsdag d. 22. september

7.00 Morgenmad

8.00 Afgang mod Lille, Frankrig

17.00-18.00 Forventet ankomst, med efterfølgende indkvartering på hotellet. Aftensmad i Lille

 

 

Torsdag d. 23. september

Formiddag I Lille

Langemark mindesmærke

Memorial Museum Passchendaele 1917

18.00 Aftensmad på en lokal restaurant i Ieper

20.00 "The last post" ved Menin-Porten i Ieper

Efter "The Last post" afgang tilbage til hotellet

 

Fredag d. 24. september

Museum of the Great War i Peronne

Afgang mod Trou de mine de La Boisselle (mine-hullet ved landsbyen Boisselle)

Besøg ved monument ved Thiepval.

Tilbage til hotellet ved sen eftermiddag.

Aftensmad og aften på egen hånd i Lille.

 

Lørdag d. 25. september

8.00 Morgenmad på hotellet

9.00 Afgang mod Jaruplund Højskole

18.30 Festmiddag på højskolen

19.30 Opsamling af indtryk fra turen og afslutningsaften

 

Søndag d. 26. september

8.00 Morgenmad

9.00 Afgang og på gensyn

09.15 Afgang med bus til Kliplev for dem, som rejser med tog

 

Ret til ændringer i programmet forbeholdes. Informationer om hotel og restauranter følger senere, se www.jaruplund.com

Tilmelding til dette kursus - Gå til tilmelding nu